Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi, forkortet KAT og på engelsk kaldet Cognitive Behavioral Therapy (CBT), er den mest udbredte og anvendte form for psykoterapi internationalt. Terapiformen har siden midten af 60’erne vundet enorm popularitet, fordi den er veldokumenteret og fordi den, sammenlignet med andre terapiformer, viser overlegne behandlingseffekter ved langt de fleste psykiske lidelser. Kognitiv adfærdsterapi, som har sit udspring i adfærdsterapi og kognitiv terapi, har som hovedformål at identificere og ændre urealistiske og uhensigtsmæssige tanke og adfærdsmønstre, der hæmmer klientens livsudfoldelse, for herigennem at facilitere psykisk bedring. 

Kognitiv adfærdsterapis udbredelse har medført, at mange flere har adgang til effektiv terapi end tidligere, men udbredelsen har også haft utilsigtede og negative effekter. Kognitiv adfærdsterapi er i virkeligheden en paraplybetegnelse, som dækker over mange og meget forskellige tilgange til specifikke psykiske lidelser.

Desværre misforstås dette af mange, hvilket medfører, at mange psykologer udfører generiske former for kognitiv adfærdsterapi, som ikke er tilpasset den enkelte problemstilling og det enkelte individ. Dermed modtager den enkelte klient ikke den mest effektive form for behandling eller behandlingen vil ikke have nogen effekt. I enkelte tilfælde kan selv kognitiv adfærdsterapi, når den ikke tilpasses den enkeltes problemstilling, endda medføre, at tilstanden forværres. 

Vi praktiserer derfor en tilgang, der kaldes evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi, hvor vi som afsæt til behandlingen integrerer den enkelte klients unikke livssituation, behov og problemstilling med den bedste eksisterende forskning og psykologens erfaringer med lignende problematikker. Dermed sikrer vi, at vi arbejder på en tryg, effektiv og veldokumenteret måde, men samtidig i tråd med den enkelte klients individuelle ønsker og behov. 

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er grundtanken bag kognitiv adfærdsterapi? 

I kognitiv adfærdsterapi tages der afsæt i det forhold, at menneskers oplevelse af sig selv og verdenen omkring sig aldrig er objektiv og neutral. Derimod påvirkes oplevelsen af fire komponenter, som gensidig påvirker hinanden. Disse fire komponenter er tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktionerSammenhængen mellem disse fire kaldes sommetider den kognitive diamant, fordi visuelle fremstillinger af sammenhængen ofte er nærmest diamantformede.

Vores perception er selektiv, idet vi, mere eller mindre ubevidst, konstant lægger mærke til dele af virkeligheden, som tillægges særlig betydning eller mening grundet vores aktuelle sindsstemning samt tidligere erfaring.

I en given situation fungerer mennesker således ikke som en objektiv ”computer”, der observerer virkeligheden gennem et kamera og udleder faktiske data og årsagssammenhænge heraf. Derimod kan vi eksempelvis opfatte en bestemt situation som farlig (tanke), og blive bange (følelse), så vores hjerte slår hurtigere (kropsligt signal) og vi forsøger at flygte eller forsvare os selv (adfærd) – også selvom ikke alle mennesker ville være enig i, at der er tale om en farlig situationTilsammen forstærker de fire komponenter hinanden og bekræfter os i, at vi er i fare. 

Hvad er psykiske problemer i kognitiv adfærdsterapi? 

Ovenstående proces er central for vores overlevelse og velbefindende, og har ofte den vigtige funktion at gøre os beredt til at håndtere de situationer, vi står overfor. Problemerne opstår, hvis oplevelsen af virkeligheden, og den betydning den tillægges, giver unødvendig følelsesmæssigt ubehag og hæmmer en persons udfoldelse. Dette sker ved langt de fleste psykiske plager og sygdomme. Den sindslidende har da en konstruktion af virkeligheden, som er baseret på fejlagtige eller uhensigtsmæssige tanker og følelser, og oplever derfor fysisk og psykisk ubehag. 

Udviklingen af disse uhensigtsmæssige reaktionsmønstre kan skyldes, at vi tidligere har indlært nogle måder at reagere følelsesmæssigt eller at betragte os selv, andre og verden på, som gav god mening på det tidspunkt, vi lærte dem, men som nu ikke længere er brugbare for os. Det kan også skyldes, at vi er kommet ind i nogle uheldige mønstre, fordi vores tænkning og adfærd er blevet påvirket af nogle særligt stærke oplevelser tidligere i livet. 

Den kognitive diamant

Ved hjælp af forskningsbaserede modeller, herunder den kognitive diamant, skabes en fælles forståelsesramme, som forklarer, hvordan problemet opstod og hvilke faktorer og mekanismer, der vedligeholder og forværrer det. Derefter udforsker man i fællesskab de metoder, der har vist sig at være mest effektive i at påvirke disse sammenhænge og som den enkelte oplever som mest relevante, acceptable og virksomme. 

 De kognitiv adfærdsterapeutiske metoder kan meget groft deles op i den kognitive (tankerne) og adfærdsmæssige front. Heraf også navnet. De fire komponenter (tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd) påvirker og forstærker hinanden indbyrdes, men man kan i praksis ikke ændre direkte på hverken følelser eller kropslige fornemmelser.

Alle, som har forsøgt, vil kunne bekræfte, at det ikke nytter at forsøge at beslutte sig for, hvad man skal føle eller mærke i sin krop. Dette skyldes, at de strukturer, som overordnet er bestemmende for vores følelser og kropslige reaktioner befinder sig i det limbiske system – en del af vores hjerne, som ikke direkte er underlagt bevidst kontrol. Det limbiske system taler ingen sprog – heller ikke dansk. 

Vores adfærd og vores tanker er derimod langt mere modtagelige for bevidste valg, hvorfor følelser og kropslige reaktioner bedst kan påvirkes indirekte via disse. 

I den kognitive del udforskes uhensigtsmæssige kognitioner og dysfunktionelle tankemønstre, og disse gøres til genstand for undersøgelse, refleksion og omstrukturering. Heri indgår ofte praktiske øvelser med det formål at udfordre de negative antagelser og tanker relateret til konkrete situationer. På denne måde bliver klienten i stand til at tage afstand fra vedkommendes negative automatiske tanker (for eksempel ”jeg er uduelig”) og at opnå større og større tro på andre og mere realistiske og hensigtsmæssige tanker og antagelser. Over tid vil de mere de oprindelige negative automatiske tanker svinde hen og give plads til de nye og mere veltilpassede automatiske tanker. 

En anden vigtig del ved den kognitive del af terapien er, at den giver anledning til at anskue problemet på en anden måde. Problemet er ikke længere en del af en selv, men noget, der kan identificeres, sorteres og arbejdes konstruktivt med. Ofte vil klienten efterhånden finde, at problemet i virkeligheden ikke var iboende i situationen eller en selv, men ens forståelse af situationen eller en selv samt ens måde at forholde sig til situationen på. Dermed giver den kognitive del af terapien tro på, at problemet kan ændres og derigennem specifikke anvisninger for nye måder at handle på samt motivationen og modet til at prøve det. 

Den adfærdsmæssige del af kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i konkret adfærd og søger at rette op på bestemte handlemønstre, der kan være opretholdende for en psykologisk problematik. Enkelte andre terapiformer grupperer mange af de adfærdsterapeutiske metoder under kropsbaseret behandling, men ud fra et forskningsbaseret ståsted er dette forkert. Selv øvelser som har til hensigt direkte at påvirke fysiologiske forhold, såsom vejrtrækningsteknikker eller afspænding, er afhængige af bevidst valgt adfærd, hvorfor de bør betegnes som adfærd. I kognitiv adfærdsterapi udforskes ny adfærd delvist for at give anledning til korrigerende erfaringer, der kan ændre antagelser og tanker, men også for at udnytte fysiologiske processer, der påvirker kropslige reaktioner og følelser mere direkte. 

Disse indbefatter adfærd, der kan lette fysisk og følelsesmæssigt ubehag direkte, som ved distraktion og progressiv eller anvendt afspænding, adfærd, der kan forbedre ens humør, f.eks. lystbetonede aktiviteter eller positive mentale billeder, og adfærd, som retter sig mod at aflære sammenhængen mellem visse situationer og visse fysiologiske og følelsesmæssige reaktioner. Et eksempel på sidstnævnte er gradvis eksponering, hvor man øver sig på at udvise angstuforenelig adfærd i gradvis sværere situationer, hvor det man frygter er tilstede. Ud over disse konkrete adfærdsmæssige teknikker, søger man ofte også at, sammen med klienten, identificere undgåelse og sikkerhedsadfærd i klientens hverdag for gradvist at ændre og reducere denne. 

Både de kognitive og de adfærdsterapeutiske dele af terapien kan forstås som færdigheder, som klienten lærer at beherske først i samarbejde med psykologen, derefter på egen hånd under vejledning af psykologen og til sidst helt selvstændigt. Målet med terapien er, at man skal lære at blive sin egen kognitive adfærdsterapeutiske psykolog, så psykologen selv bliver overflødig.

De færdigheder, man lærer, har også den fordel, at de er vist at kunne forebygge andre psykiske problemstillinger og anvendes på lignende problemstillinger samt de kan øge ens selvtillid, psykiske velbefindende og tilfredshed med tilværelsen helt generelt. 


Hvordan ser et terapiforløb ud?

De enkelte psykiske lidelser er associerede med forskellige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, og lidelserne kommer til udtryk via ret forskellige forme for følelser, fysiologiske reaktioner, tanker, adfærd og funktionsforstyrrelser. Derfor er de mekanismer, som skal påvirkes for at kunne behandle disse lidelser, også forskellige.

I langt de fleste tilfælde vil der være veldokumenterede, terapeutiske teknikker, der anerkendes som de mest effektive til at opnå bedring. Anvendes de forkerte teknikker, kan det i værste fald forværre den tilstand, der ønskes behandlet. 

Det overordnede forløb:

Derfor er det vigtigt, at man under de første par sessioner i forløbet bruger en del tid på at identificere problemet, hvilke faktorer der vedligeholder problemet, samt gennem hvilke mekanismer denne vedligeholdelse foregår. I mange tilfælde skal man desuden udelukke andre problemstillinger, der kunne have en ødelæggende eller hæmmende effekt på behandlingen. Kognitiv adfærdsterapi er dog primært fremadrettet og løsningsfokuseret, så dette fokus bagud i tid anvendes primært for at forstå, hvorfor problematikken er opstået, og hvorfor problematikken holder ved. Begge er forudsætninger for en fælles problemformulering og fælles beslutning om, hvilke interventioner formentlig vil kunne hjælpe den enkelte bedst. 

Herefter går forløbet typisk over til psykoedukation omkring den pågældende problemstilling, udforskning af specifikke problemsituationer ud fra de evidensbaserede modeller og implementering af de individuelt bedst egnede kognitive og adfærdsterapeutiske metoder.  

Henimod slutningen af de fleste forløb vil der arbejdes med grundlæggende antagelser og forebyggelse af tilbagefald, og klienten vil i stigende grad blive bedre til selvstændigt at benytte de kognitive og adfærdsterapeutiske værktøjer til fortsat kognitiv og adfærdsmæssig ændring. 

Struktur er meget vigtigt i kognitiv adfærdsterapi. Faste elementer, hjemmearbejde mellem sessioner og som muligheden for aktivt samarbejde med psykologien, som dermed kan tilpasse både terapiens indhold og form til den enkelte, har faktisk vist sig at være essentielle bestanddele af alle forme for effektiv psykoterapi.  

Den enkelte session:

Hver enkelt terapitime varer i 50 minutter og følger en fast, overordnet skabelon. Først laves et humørtjek – hvordan er humøret i dag. Derefter gives anledning til at snakke om, hvad der er sket siden sidst, om noget problematisk er dukket op, og hvordan det gik med udførelsen af det aftalte hjemmearbejde.  

Herefter følger selve terapien, hvor både psykologen og klienten får mulighed for at foreslå punkter til dagens dagsorden. I denne del vil man ofte udforske de processer, der opretholder de psykiske plager, eller man arbejder sammen med at anvende forskellige kognitive eller adfærdsterapeutiske metoder for give videre indsigt eller direkte påvirke de psykiske plager. 

Dernæst gives klienten anledning til at give psykologen feedback omkring de gode og evt. mindre gode aspekter ved både indholdet af sessionen og den måde, der blev arbejdet på, så disse kan tilpasses den enkelt klients præferencer så godt som muligt. Til sidst aftales hvilke redskaber, øvelser eller eksperimenter, som klienten skal arbejde videre med til næste gang, og hvordan disse skal udføres. Oftest vil disse ”hjemmeopgaver” være direkte knyttet til indholdet i den aktuelle session. Hjemmearbejdet er selve bindeleddet i kognitiv adfærdsterapi og knytter terapien sammen med det daglige liv. Således vil klienten gennem terapien blive fortrolig med på egen hånd at anvende de metoder, der bruges i kognitiv adfærdsterapi, og dermed blive sin egen terapeut. 

Varighed af terapiforløbet:

Selvom alle terapiforløb er unikke både i indhold og i længde, vil der ofte være tale om en tidsbegrænset terapiperiode på grund af den kognitive terapis løsningsfokuserede og fremadrettede tilgang. Et gennemsnitligt kognitivt adfærdsterapeutisk forløb er 8 sessioner, og generelt vil omkring 80 % af alle klienter have opnået en væsentlig bedring eller helt være af med det pågældende problem inden for rammen af disse samtaler. 

Dette gennemsnit dækker dog over store individuelle forskelle med hensyn til lidelsens alvorlighed, hvor længe der er gået siden debut, hvilket lidelse, der er tale om, den enkeltes livsomstændigheder, og den enkeltes motivation for og samvittighedsfuldhed i det arbejde, der skal gøres i og mellem sessionerne. Generelt er de mere begrænsede og ukomplicerede problemer nemmere at behandle, og kan derfor ofte behandles på 3-10 sessioner, som ved for eksempel specifikke fobier. De fleste andre angstlidelser kræver 10-20 sessioner, dog kræver OCD ofte flere. Depression behandles gennemsnitligt på 15 sessioner – dog afhænger forløbet meget af depressionens varighed og dybde ved behandlingens start. 

Sessionernes hyppighed aftales ved behandlingens begyndelse og kan tilpasses individuelle behov og betingelser. Normalt udøves kognitiv adfærdsterapi med ugentlige sessioner som minimum de første 4-5 gange. Derefter falder frekvensen typisk efterhånden som klienten i stigende grad selv er i stand til at udføre behandlingen selvstændigt. 

Læs mere om psykoterapi generelt

Det er også kommet frem i ny forskning, at lav-intensitetsbehandling, med sessioner f.eks. en gang om måneden, kan være effektiv for mange problemstillinger, såfremt den kombineres med godt struktureret hjemmearbejde og psykoedukativt materiale.  

Noget forskning fra de sidste par år antyder også, at enkelte lidelser, primært OCD, socialfobi, panikangst og fobier, kan behandles meget effektivt ved høj-intensitetsforløb, hvor behandlingen afvikles over et par uger eller endda over nogle dage med en kombination af psykologsamtaler og selvstændige samt faciliterede eksponeringsøvelser og adfærdseksperimenter. For enkeltfobier er eksempelvis tale om forlænget eksponering over 3 timer i kombination med en forsamtale og en opfølgende samtale, hvor så mange som 95 % vil være helt helbredt for fobien eller som minimum have oplevet en markant forbedring. For de andre lidelser ville vi anbefale disse høj-intensitetsforløb, hvis symptomniveauet er højt, hvis man kommer fra en anden by, eller hvis andre forhold betyder, at tiden til rådighed er knap, og hvis man har mulighed for at betale hele forløbet på én gang. Fordelen er naturligvis, at man hurtigere kan regne med at opnå resultater i form af fravær af symptomer og genoprettet livsudfoldelse og glæde. 

Den kognitive adfærdsterapi vi praktiserer, synkroniserer vi løbende med de seneste anbefalinger fra forskningens verden. Vores praksis er således evidensbaseret, idet vi altid stræber mod at overføre de nyeste anbefalinger og metoder, således at de tilpasses den enkelte klient.

Hvad siger klinisk forskning om kognitiv adfærdsterapi?

NICE er en uafhængig organisation ansvarlig for at forsyne det britiske sundhedsvæsen med vejledning om, hvordan man fremmer sundhed og forebygger og behandler sygdom. Deres kliniske retningslinjer giver, på grundlag af eksisterende forskning på højt niveau, specifikke anbefalinger for behandling af personer med forskellige lidelser og tilstande. Der er ikke udarbejdet anbefalinger for samtlige psykiske lidelser, men for dem, der er udviklet, er specifikke former for kognitiv adfærdsterapi anbefalet som førstevalgsbehandling eller førstevalgsbehandling iblandt de psykoterapeutiske metoder.

Du kan finde retningslinjerne fra NICE for de enkelte lidelser her:

AngstAfhængighed

Også her i Danmark har Sundhedsstyrelsen nedsat kommissioner af fremstående eksperter til at vurdere, hvad der ifølge forskningen er den bedste behandling for de forskellige psykiske lidelser. Deres konklusioner er samlet i såkaldte Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR). Disse følger i det væsentligste NICEs anbefalinger, idet det forskningsmæssige grundlag for retningslinjerne naturligvis for det meste er det samme eller overlappende. De danske nationale kliniske retningslinjer finder du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her kan du blandt andet finde nationale kliniske retningslinjer for behandling af ADHD hos børn og unge,angst hos børn og unge, anoreksi, bulimi,  depression, skizofreni og OCD.

Studier har vist, at kognitiv adfærdsterapi eller kognitiv terapi er effektiv for behandling af psykiske lidelser hos børn, unge, voksne og ældre. At skulle præsentere beviserne for den kognitiv adfærdsterapis effekt fra kliniske studier går ud over rammerne for denne hjemmeside, da der findes flere end 1.000 kliniske studier, som viser, at kognitiv adfærdsterapi eller kognitiv terapi er effektiv for et utal af forskellige problemstillinger. Vi kan imidlertid sige, at den bedste, tilgængelige, forskning støtter kognitiv adfærdsterapi for de følgende problemer: