Tinnitus stress

Tinnitus er en tilstand af ringen, summen, brusen eller piben for ørene, og hvor den indre lyd opstår uden tilsvarende eksterne lydstimuli. Hvordan lyden opleves, er meget individuelt også med hensyn til, om man oplever den fra begge ører, det ene øre, eller inde i hovedet. Studier viser, at op imod 30% af alle tinnitusramte derudover oplever store psykiske følgevirkninger af lidelsen, der i høj grad påvirker deres hverdagsliv. Reaktionerne omfatter oftest stress, irritabilitet og tristhed samt følelser som skam og nedtrykthed over tilstandens indvirkning på ens liv. Disse følgevirkninger omtales samlet som tinnitus stress. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København, i Helsingør og Aarhus i Nordsjælland står vi klar til at hjælpe dig og tilbyder skræddersyede og effektive psykologforløb for tinnitus stress med kort ventetid. Læs mere om tilstanden og behandlingen her på siden, eller kontakt os for mere information.  

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om tinnitus stress?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er tinnitus stress?

Hvis man har tinnitus, oplever man en indre lyd uden nogen ekstern årsag. Tinnitus høres som en hvilken som helst anden udefrakommende lyd, men det er i langt de fleste tilfælde kun én selv, der kan høre lyden. Lyden sidder typisk i hovedet eller i ørerne, og man kan høre den enten i det ene eller begge ører. Alternativt høres lyden som en ringetone, en susen, en brusen eller en kimen. Lyden kan være en vedvarende tone eller komme på uventede tidspunkter, og lydstyrken kan ligeledes variere. Tinnitus er ikke farligt, men er i sig selv en forstyrrende og ubehagelig tilstand.

Tinnitus stress, på engelsk tinnitus distress, betegner en psykisk konsekvens af tinnitus, der påvirker ens daglige livsudfoldelse i så høj grad, at man ikke kan fungere normalt som resultat af tinnitus. Betegnelsen dækker desuden over oplevelser af følelsesmæssig stress, angst og irritabilitet over f.eks. at være distraheret af lyden hele tiden. Denne psykiske konsekvens af susen for ørene fungerer som en negativ spiral, hvor man bliver meget opmærksom på sin tinnitus og derfor bekymrer sig i højere grad om tinnitussens tilstedeværelse. Dette kan f.eks. være spekulationer om, hvor længe man skal plages af denne tone eller bekymringer om nedsat hørelse som følge af lidelsen. Med disse tanker skærpes oplevelsen af tinnitus yderligere, hvilket igen leder til mere katastrofe-lignende tanker om tilstanden. Sommetider bliver disse bekymringer så voldsomme, at personen også kan opleve fysiske symptomer såsom hjertebanken (Kaldo, 2008). 

Mange oplever desuden en nedtrykthed, der kan skyldes, at man sørger over at have mistet tidligere evner og i den forbindelse oplever nedsat funktionsniveau. I forlængelse heraf kan den vedholdende øresusen medføre skyldfølelse, der drejer sig om, hvorvidt man selv har påført sig skaden som f.eks. ved at udsætte sig selv for høje lyde til koncerter. Hertil føler mange skam over, at den plagsomme ringen for ørene får så stor betydning, og at de ikke ’bare’ kan ignorere den. 

 Foruden ovenstående symptomer vil flere desuden opleve nedsat koncentrationsevne, fordi de har svært ved at fokusere på andet end den påtrængende lyd. Yderligere oplever 70% af personer med tinnitus, at deres søvn er påvirket, fordi de ligger om natten og fokuserer på de negative følgevirkninger af tilstanden eller forstyrres af lyden i sig selv. Jo værre din tinnitus er, jo mere vil du spekulere over dit helbred, hvilket gør, at du sandsynligvis vil opleve endnu mere alvorlige søvnproblemer. I sidste ende vil mange trække sig fra sociale arrangementer og sociale relationer på grund af ovenstående stress, hvis man ikke søger behandling (Kaldo, 2008). 

Man rangerer normalt alvorligheden af symptomerne på en skala med tre niveauer: Mild, moderat og svær. Ved mild grad af tinnitus stress oplever man lettere distraktion og irritation, mens man ved moderat grad oplever, at ens søvn og koncentration også er påvirket, og at man i en vis grad trækker sig fra sociale relationer. Ved svær grad af tilstanden er man påvirket stort set hele dagen med til dels overvældende forstyrrelse af koncentration, humør, søvn og evne til at være i sociale situationer. Sagt på anden vis kan selv en mild grad af lidelsen altså få overordentlig stor betydning for den daglige livsførelse (Kaldo, 2008). 

Der findes aktuelt ingen medicinsk kur for tinnitus, og det er som udgangspunkt ikke en tilstand, der går over, men en, man lærer at leve med. Det er altså svært at præcisere, hvor længe tinnitus varer. Derimod kan tinnitus stress behandles effektivt med en særlig tilrettelagt og målrettet udgave af kognitiv adfærdsterapi. Undersøgelser viser desværre, at de færreste opsøger egen læge for behandling og kun få af disse modtager korrekt behandling.

Der findes ikke nogen direkte sammenhæng mellem, hvor kraftig ens tinnitus objektivt er, og hvor plagsom den opleves. Man kan således opleve en kraftig øresusen, som ikke plager én overhovedet den ene dag, mens man næste dag kan opleve en mindre kraftig lyd, som til gengæld er voldsomt plagsom. Hos de fleste optræder tinnitus stress i de første måneder efter tilstandens debut, mens det for nogle vedvarer længe derefter. Hjernen vænner sig gradvist over tid til tinnituslyden, og på den måde mister hjernen ’interessen’ for lyden. Det er derfor muligt at opleve tinnitus uden at lægge særlig meget mærke til den og derfor være synderligt følelsesmæssigt påvirket af den konstante ringen. Forskning viser, at den tilvænning, som hjernen forsøger at skabe til tinnitus, kan tage op til 6-18 måneder. Det kan være yderst plagsomt for den enkelte, mens det står på, og i den forbindelse har det vist sig, at kognitiv adfærdsterapi har en særligt fremmende effekt på hjernens tilvænningsproces. På den måde er der altså evidens for, at kognitiv adfærdsterapi, som vi er eksperter i hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen, kan lindre tinnitus-stress betydeligt.  

Læs mere om stress

Årsager til tinnitus stress

Tinnitus forårsages typisk af skader i det indre øre, hvor små fimrehår i det indre øre er blevet beskadiget enten som følge af alderdom eller gentagen eksponering for høje lyde og støj. Andre almindelige årsager til tinnitus er ørevoks eller forkølelse. Ørepropper lader desuden til at have en forebyggende effekt på tinnitus, mens overdreven brug af disse kan modvirke hjernens tilvænning af lyden, som kan føles som en forværring af tilstanden. For at diagnosen tinnitus kan stilles, skal man tage kontakt til sin læge, som vil undersøge én. Nogle oplever tinnitus ifm. migræne, hvor lyden kan igangsætte voldsom hovedpine. Omvendt kan migrænen også i nogle tilfælde resultere i susen for ørerne. Oplever man tinnitus og migræne samtidig kan det være en god ide at opsøge sin læge, da det kan være tegn på underliggende sygdom. I så fald kan det blive relevant at foretage en neurologisk undersøgelse. Det er som nævnt dog kun en andel af mennesker med tinnitus, der oplever tinnitus stress, hvor eksempelvis øgede angstniveauer, stress i hverdagen og genetiske sårbarheder kan være medvirkende faktorer til udviklingen af tinnitus stress. Der er på den måde mange forskellige svar på, hvordan man får tinnitus og evt. tinnitus stress. Altså er stress en vigtig prædiktor i udviklingen af tinnitus men tonen for øret er samtidig i sig selv en stressende faktor. Hvis man først har fået lidelsen tinnitus vil stress ligeså have afgørende betydning for lidelsens omfang.

Det er ofte set, at stress har påvirket den eksisterende lidelse i en negativ retning, sådan at en person, der havde mild tinnitus, har udviklet svær tinnitus (Baigi et al., 2011). Desuden bliver graden af oplevet tinnitus stress medieret af ens hørelse, som tidligere nævnt. Det betyder, jo dårligere hørelse man har, jo mere tinnitus distress vil man opleve. Ydermere har alder en signifikant betydning for, hvor stressende man finder sin tinnitus. Forskning viser nemlig, at des ældre du er, når tinnitus indtræder, des mere stressende vil du finde din tinnitus helt fra lidelsens indtraf (Schlee et al., 2011). 

 En anden vigtig faktor ifm. stress som følge af en tone for øret er andre psykiske lidelser. Mange studier viser, at der i forvejen er en større forekomst af diverse psykiske lidelser iblandt dem, der udvikler tinnitus stress. De eksisterende lidelser, der indtræder før tinnitus stress, kan ligeledes vedligeholdes eller selv forværres som følge af tinnitus stress. Omvendt lader der også til at være en betydelig overrepræsentation af komorbide psykiske lidelser efter lidelsens indtraf, hvorfor tinnitus stress også kan være med til at udløse andre psykiske lidelser (AdogaAdoga & Obindo, 2008). 

Forekomst af stress ved tinnitus

Så mange som 5-20% af den danske befolkning oplever dagligt en vis grad af øresusen eller øreringen, mens omkring 2% oplever det i alvorlig grad, hvorfor lidelsen må siges at være hyppigt forekommende. Det anslås dertil at ca. 10% af den voksne befolkning på et tidspunkt i livet vil få tinnitus. Mellem 30-50% af dem, der lider af tinnitus, vil hertil udvikle tinnitus stress (Bhatt, Lin & Bhattacharyya, 2016). Personer, som arbejder eller befærder sig i miljøer, hvor der er et højt lydniveau, har højere risiko for at opleve tinnitus og dermed også for at udvikle tinnitus stress. Desuden lader der til at være flere mænd end kvinder, der lider af tinnitus og derfor også tinnitus stress.  

Alder er en af de helt store udslagsgivere i forbindelse med, hvem der udvikler tilstanden. Studier har vist, at man, for hvert år ældre man bliver, har 3% højere odds ratio for at udvikle tinnitus. Dermed er der langt højere risiko for at opleve øresusen og følgevirkninger, jo ældre man bliver, hvilket gør ældre mennesker til den mest udsatte gruppe. Denne kendsgerning kan ikke desto mindre hænge sammen med, at hørelsen generelt bliver dårligere, når man når en højere alder. Hvis du lider af tinnitus, og din hørelse samtidig bliver dårligere, vil tinnitussen opfattes som et endnu mere forstyrrende element end oprindeligt, fordi andre auditive indtryk så vil reduceres (Schlee et al., 2011). En anden forklaring kan være, at andre sensoriske indtryk bliver dårligere med alderen, f.eks. synet, hvorfor man vil være mere afhængig sin hørelse. I tilfælde af tinnitus vil man derfor have svært ved i højere grad at være afhængig af hørelsen. Et studie viste, at den gennemsnitlige debut for tinnitus er 53 år, hvor man plages i moderat grad af lidelsen (Bhatt, Lin & Bhattacharyya, 2016). Der findes forskellige tests, som undersøger i hvor høj grad, du plages af tilstanden adskilt fra selve hørevanskelighederne (Henry et al., 2015). 

Personer, der plages af stress i forbindelse med øresusen, søger sjældent behandling. Det anslås, at ca. 50% opsøger egen læge, men at blot 6% vælger at gå i behandling. Tinnitus stress strækker sig i de fleste tilfælde over en periode på 24 måneder, indtil det medfølgende ubehag forsvinder eller minimeres til et niveau, hvor de opnår fuldt funktionsniveau igen. Med andre ord går personer, der plages af denne lidelse, og udholder stresssymptomer i gennemsnitligt 2 år uden at få hjælp. Dog har det vist sig, at KAT har rigtig god effekt på tinnitus og de omkringliggende problemer, såsom følelsesmæssige udfordringer, søvn- og koncentrationsbesvær. Derudover viser studier, at behandling med kognitiv adfærdsterapi kan mindske den periode, hvor hjernen vænner sig til den plagsomme lyd, sådan at individet hurtigere vil kunne vende tilbage til sit normale liv. Desværre er det kun få, som modtager behandling med kognitiv adfærdsterapi på trods af de gode resultater (Bhatt, Lin & Bhattacharyya, 2016). 

Behandling af tinnitus distress

Der findes ingen lægelig behandling af tinnitus, men der er en række tiltag, man kan gøre brug af for at lindre tilstanden. Behandlingen af tinnitus vil ofte indledes med en grundig somatisk undersøgelse af patienten. Her får patienten vished om, at tinitussen ikke er et tegn på en mere alvorlig lidelse, som kan berolige patienten. I mange tilfælde vil en sådan udmelding give patienten det nødvendige overskud til selv at cope med lidelsen, så godt som muligt. I andre helt særlige tilfælde kan lidelsen skyldes mellemørebetændelse. Er dette tilfældet behandles tilstanden medicinsk.  

 En af de mest fremtrædende behandlinger af tinnitus er akustisk behandling. Det er en lydbehandling som kan indebære særlige høreapparater. Formålet med behandlingen er at ændre opfattelsen af tinnitus ved at udsætte patienten for andre underliggende lyde. Herudover lader nogle også til at have haft gavn af et forløb hos en fysioterapeut eller afspændingsøvelser, der kan hjælpe patienten til at slappe mere af i kroppen. Desuden forefindes en række alternative behandlinger såsom akupunktur, zoneterapi, naturmedicin, kraniosakralterapi, hypnose mm. Ingen af disse har dog vist sig effektiv i behandlingen af øresusen (Bhatt, Lin & Bhattacharyya, 2016). 

 Foruden ovenstående behandlingsformer får psykoteraputisk behandling af problematikken gradvist mere opmærksomhed i takt med gode behandlingsresultater. Meget få personer med lidelsen får information eller tilbud om relevant behandling i form af kognitiv adfærdsterapi, selv om den er vist meget effektiv i at reducere tinnitus stress. Den kognitive adfærdsterapeutiske behandling baserer sig på to dele – en kognitiv del og en adfærdsmæssig del. Tilsammen kan de minimere de mekanismer, der er med til at vedligeholde og forstærke den emotionelle og smertefulde reaktionen på tinnitus og dermed facilitere en hurtig men stabil bedring. 

 I de fleste lidelser er adfærdsregulerende strategier, såsom undgåelse, distraktion eller andre sikkerhedssøgende responser, en af de mest centrale mekanismer, der vedligeholder og forstærker problematikken. Hvis man er bange for at tage sig dårligt ud i sociale sammenhængeforekommer det relativt nemt at regulere ubehaget, ved blot at undgå sociale situationer, eller holde sig fra at tale, når man er ude blandt andre. På samme måde, vil man kunne regulere ubehaget ved en eventuel frygt for at blive smittet ved at undgå at gå ud eller ved at vaske sig selvhvis man oplever at blive beskidt. På samme vis vil en person med tinnitus stress eksempelvis forsøge at nedregulere ubehaget ved adfærdsmæssige strategier såsom at opholde sig på steder med en masse larm, sådan at lyden kamufleres eller i hvert fald ikke høres i samme grad som normalt. Andre vil eksempelvis lytte til musik, distrahere sig ved at se fjernsyn o.l. Disse strategier er dog ikke lige så effektive, som ved andre lidelser, og der vil desuden være tidspunkter, hvor man ikke har mulighed for at benytte adfærdsregulerende strategier grundet tinnitussens konstante karakter. Dette kunne f.eks. være, når man skal sove.  

I ovenstående eksempler, vil de adfærdsregulerende strategier være med til at vedligeholde og forstærke den problematik. Derfor er et vigtigt aspekt af den kognitiv adfærdsterapeutiske behandling at minimere/hindre den vedligeholdende adfærd, som personen udøver for at reducere ubehaget i situationen. Gør man for meget brug af denne uhensigtsmæssige adfærd, som er med til at vedligeholde tinnitus stress, formår man altså ikke at vænne hjernen til den oplevede øreringen.

Dog tyder noget på, at det kan være gavnende for personer med tinnitus stress ikke at opsøge absolut ro, da det kan intensivere den oplevede ringen. Det kan derfor være gavnende at holde ørene i gang med rolige lyde. Målet for denne del af terapien, der henvender sig til det adfærdsmæssige aspekt, vil altså være, at hjernen ’tvinges’ til at vænne sig til den konstante øresusen blandt andet ved at responshindre de adfærdsregulerende strategier, hvilket effektiviserer tilvænningsprocessen. 

Omvendt handler eksponeringsbaseret tilvænning ved tinnitus stress ikke om at udsætte sig selv for mest mulig lyd, idet det igen kan forstærke både tinnitus og stressreaktioner. Psykologens rolle er derfor at lære klienten konkrete strategier for at vurdere hvilke situationer, niveauer og mængder, som det er hensigtsmæssigt at udsætte sig for, samt hvordan man skal forholde sig i selve situationerne. 

 Mange mennesker med tinnitus vil desuden tolke deres tinnitus som skadelig eller farlig, hvilket kan føre til stor angst, og eventuel undgåelse af stilhed. Andre vil måske opfatte sin nye livssituation med tinnitus som uoverskuelig og uforudsigelig grundet lidelsens utilregnelige karakter. Denne manglende følelse af kontrol vil kunne lede til yderligere stress, hjælpeløshed eller nedtrykthed.

Opfattelser som de ovenfor skitserede skaber en uhensigtsmæssig tankegang, som opretholder sig selv i en negativ spiral. Disse uhjælpsomme tankemønstre er med til at fastholde lidelsen og lader individet tilbage med en opgivende følelse. I kognitiv adfærdsterapi hjælper psykologen med at identificere uhensigtsmæssige negative automatiske tanker og uhjælpsom adfærd. Klienten får derfor mulighed for, i samråd med psykologen, at sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden af tankerne samt undersøge fordele og ulemper ved særlig adfærd.  

 I forlængelse af dette er et andet fokuspunkt i terapien, som består i at hjælpe klienten til at udpege mere realistiske tanker samt mere hensigtsmæssig og hjælpsom adfærd, som kan afhjælpe ubehaget ved tinnitus. Dette kunne f.eks. være, hvis en person, der tænkte om sin tinnitus, at det er kronisk og skadeligt, blev gjort opmærksom på, at tinnitus i langt de fleste tilfælde bliver mindre intenst med tiden. Eller en person, der tænker, at han ikke har kontrol over sin lidelse, bliver mindet om situationer, hvor det er lykkedes for vedkommende at dirigere sin opmærksomhed hen mod noget andet, sådan så lyden ikke hørtes i samme grad 

 Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi effektivt letter angst, stress eller ubehag, som det at have tinnitus kan medføre. Faktisk viser flere studier, at behandling af tinnitus stress med KAT, medfører signifikant bedre humør, herunder forbedring af depressive symptomer, og mindre irritation (Jun & Park, 2013). Derudover er der evidens for, at den kognitiv adfærdsterapeutiske behandling giver personerne en større følelse af kontrol over lidelsen, så de er bedre klædt på til hjælpe sig selv. Desuden foreligger en dokumenteret effekt af KAT på patienternes generelle livskvalitet (Aazh, Landgrebe, Danesh & Moore, 2019). Centralt ved behandlingen er det, at den effekt, som patienterne oplever, er stabil over tid, og at der sjældent ses tilbagefald (Jun & Park, 2013). 

Behandling med kognitiv adfærdsterapi kan derfor i høj grad siges at kunne hjælpe mennesker, der oplever tinnitus stress, til at fungere i deres hverdag på trods af tilstedeværelsen af tinnitus.  

 Er du interesseret i at høre mere om behandlingen af tinnitus stress, er du meget velkommen til at kontakte os ved vores klinikker i Helsingør, Aarhus og på Frederiksberg. 

Referencer

Baigi, A., Oden, A., Almlid-Larsen, V., BarrenäsM. & Holgers, K. (2011). Tinnitus in the general population with a focus on noise and stress: a public health study. Ear and Hearing, 32(6), 787-789. 

 Kaldo, V. (2008). Cognitive Behavioural Therapy as Guided Self-help to Reduce Tinnitus Distress. Acta Universitatis Upsaliensis. Digital Comprehensive Summaries of Uppsala Dissertations from the Faculty of Social Sciences: http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:172245/FULLTEXT01.pdf  

 Bhatt, J., Lin, H. & Bhattacharyya, N. (2016). Tinnitus Epidemiology: Prevalence, Severity, Exposures And Treatment Patterns In The United StatesJAMA Otolaryngol Head Neck Surg, 142(10)959–965. 

 Schlee, W., Kleinjung, T., Hiller, W., Goebel, G., Kolassa, I. & Langguth, B. (2011). Does Tinnitus Distress Depend on Age of Onset? Plos One, 6(11), 1-4. 

 AdogaA., Adoga, A., & Obindo, J. (2008). Tinnitus and the prevalence of co-morbid psychological stressNigerian Journal of Medicine, 17(1), 95-97. 

 Jun, H. & Park, M. (2013). Cognitive Behavioral Therapy for Tinnitus: Evidence and EfficacyKorean journal of audiology, 17(3), 101–104. 

 AazhH., LandgrebeM., Danesh A. & Moore, B. (2019). Cognitive Behavioral Therapy For Alleviating The Distress Caused By Tinnitus, Hyperacusis And Misophonia: Current PerspectivesDove Press Journal, 12, 991-1002. 

 Henry, J. A., Griest, S., Zaugg, T. L., Thielman, E., Kaelin, C., Galvez, G., & Carlson, K. F. (2015). Tinnitus and Hearing Survey: A Screening Tool to Differentiate Bothersome Tinnitus From Hearing DifficultiesAmerican Journal of Audiology24(1), 66–77.