Tinnitus stress

Hvis man har tinnitus, oplever man en indre lyd uden nogen ekstern årsag. Tinnitus høres som en hvilken som helst anden udefrakommende lyd, men det er i langt de fleste tilfælde kun én selv, der kan høre lyden. Lyden sidder typisk i hovedet eller i ørerne, og man kan høre den enten i det ene eller begge ører. Alternativt høres lyden som en ringetone, en susen, en brusen eller en kimen. Lyden kan være en vedvarende tone eller komme på uventede tidspunkter, og lydstyrken kan ligeledes variere. Tinnitus er ikke farligt, men er i sig selv en forstyrrende og ubehagelig tilstand.

Tinnitus stress, på engelsk tinnitus distress, betegner en psykisk konsekvens af tinnitus, der påvirker ens daglige livsudfoldelse i så høj grad, at man ikke kan fungere normalt som resultat af tinnitus. Betegnelsen dækker desuden over oplevelser af følelsesmæssig stress, angst og irritabilitet over f.eks. at være distraheret af lyden hele tiden. Denne psykiske konsekvens af susen for ørene fungerer som en negativ spiral, hvor man bliver meget opmærksom på sin tinnitus og derfor bekymrer sig i højere grad om tinnitussens tilstedeværelse. Dette kan f.eks. være spekulationer om, hvor længe man skal plages af denne tone eller bekymringer om nedsat hørelse som følge af lidelsen. Med disse tanker skærpes oplevelsen af tinnitus yderligere, hvilket igen leder til mere katastrofe-lignende tanker om tilstanden. Sommetider bliver disse bekymringer så voldsomme, at personen også kan opleve fysiske symptomer såsom hjertebanken (Kaldo, 2008). 

Mange oplever desuden en nedtrykthed, der kan skyldes, at man sørger over at have mistet tidligere evner og i den forbindelse oplever nedsat funktionsniveau. I forlængelse heraf kan den vedholdende øresusen medføre skyldfølelse, der drejer sig om, hvorvidt man selv har påført sig skaden som f.eks. ved at udsætte sig selv for høje lyde til koncerter. Hertil føler mange skam over, at den plagsomme ringen for ørene får så stor betydning, og at de ikke ’bare’ kan ignorere den. 

 Foruden ovenstående symptomer vil flere desuden opleve nedsat koncentrationsevne, fordi de har svært ved at fokusere på andet end den påtrængende lyd. Yderligere oplever 70% af personer med tinnitus, at deres søvn er påvirket, fordi de ligger om natten og fokuserer på de negative følgevirkninger af tilstanden eller forstyrres af lyden i sig selv. Jo værre din tinnitus er, jo mere vil du spekulere over dit helbred, hvilket gør, at du sandsynligvis vil opleve endnu mere alvorlige søvnproblemer. I sidste ende vil mange trække sig fra sociale arrangementer og sociale relationer på grund af ovenstående stress, hvis man ikke søger behandling (Kaldo, 2008). 

Man rangerer normalt alvorligheden af symptomerne på en skala med tre niveauer: Mild, moderat og svær. Ved mild grad af tinnitus stress oplever man lettere distraktion og irritation, mens man ved moderat grad oplever, at ens søvn og koncentration også er påvirket, og at man i en vis grad trækker sig fra sociale relationer. Ved svær grad af tilstanden er man påvirket stort set hele dagen med til dels overvældende forstyrrelse af koncentration, humør, søvn og evne til at være i sociale situationer. Sagt på anden vis kan selv en mild grad af lidelsen altså få overordentlig stor betydning for den daglige livsførelse (Kaldo, 2008). 

Der findes aktuelt ingen medicinsk kur for tinnitus, og det er som udgangspunkt ikke en tilstand, der går over, men en, man lærer at leve med. Det er altså svært at præcisere, hvor længe tinnitus varer. Derimod kan tinnitus stress behandles effektivt med en særlig tilrettelagt og målrettet udgave af kognitiv adfærdsterapi. Undersøgelser viser desværre, at de færreste opsøger egen læge for behandling og kun få af disse modtager korrekt behandling.

Der findes ikke nogen direkte sammenhæng mellem, hvor kraftig ens tinnitus objektivt er, og hvor plagsom den opleves. Man kan således opleve en kraftig øresusen, som ikke plager én overhovedet den ene dag, mens man næste dag kan opleve en mindre kraftig lyd, som til gengæld er voldsomt plagsom. Hos de fleste optræder tinnitus stress i de første måneder efter tilstandens debut, mens det for nogle vedvarer længe derefter. Hjernen vænner sig gradvist over tid til tinnituslyden, og på den måde mister hjernen ’interessen’ for lyden. Det er derfor muligt at opleve tinnitus uden at lægge særlig meget mærke til den og derfor være synderligt følelsesmæssigt påvirket af den konstante ringen. Forskning viser, at den tilvænning, som hjernen forsøger at skabe til tinnitus, kan tage op til 6-18 måneder. Det kan være yderst plagsomt for den enkelte, mens det står på, og i den forbindelse har det vist sig, at kognitiv adfærdsterapi har en særligt fremmende effekt på hjernens tilvænningsproces. På den måde er der altså evidens for, at kognitiv adfærdsterapi, som vi er eksperter i hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen, kan lindre tinnitus-stress betydeligt.  

Tinnitus forårsages typisk af skader i det indre øre, hvor små fimrehår i det indre øre er blevet beskadiget enten som følge af alderdom eller gentagen eksponering for høje lyde og støj. Andre almindelige årsager til tinnitus er ørevoks eller forkølelse. Ørepropper lader desuden til at have en forebyggende effekt på tinnitus, mens overdreven brug af disse kan modvirke hjernens tilvænning af lyden, som kan føles som en forværring af tilstanden. For at diagnosen tinnitus kan stilles, skal man tage kontakt til sin læge, som vil undersøge én. Nogle oplever tinnitus ifm. migræne, hvor lyden kan igangsætte voldsom hovedpine. Omvendt kan migrænen også i nogle tilfælde resultere i susen for ørerne. Oplever man tinnitus og migræne samtidig kan det være en god ide at opsøge sin læge, da det kan være tegn på underliggende sygdom. I så fald kan det blive relevant at foretage en neurologisk undersøgelse. Det er som nævnt dog kun en andel af mennesker med tinnitus, der oplever tinnitus stress, hvor eksempelvis øgede angstniveauer, stress i hverdagen og genetiske sårbarheder kan være medvirkende faktorer til udviklingen af tinnitus stress. Der er på den måde mange forskellige svar på, hvordan man får tinnitus og evt. tinnitus stress. Altså er stress en vigtig prædiktor i udviklingen af tinnitus men tonen for øret er samtidig i sig selv en stressende faktor. Hvis man først har fået lidelsen tinnitus vil stress ligeså have afgørende betydning for lidelsens omfang.

Det er ofte set, at stress har påvirket den eksisterende lidelse i en negativ retning, sådan at en person, der havde mild tinnitus, har udviklet svær tinnitus (Baigi et al., 2011). Desuden bliver graden af oplevet tinnitus stress medieret af ens hørelse, som tidligere nævnt. Det betyder, jo dårligere hørelse man har, jo mere tinnitus distress vil man opleve. Ydermere har alder en signifikant betydning for, hvor stressende man finder sin tinnitus. Forskning viser nemlig, at des ældre du er, når tinnitus indtræder, des mere stressende vil du finde din tinnitus helt fra lidelsens indtraf (Schlee et al., 2011). 

 En anden vigtig faktor ifm. stress som følge af en tone for øret er andre psykiske lidelser. Mange studier viser, at der i forvejen er en større forekomst af diverse psykiske lidelser iblandt dem, der udvikler tinnitus stress. De eksisterende lidelser, der indtræder før tinnitus stress, kan ligeledes vedligeholdes eller selv forværres som følge af tinnitus stress. Omvendt lader der også til at være en betydelig overrepræsentation af komorbide psykiske lidelser efter lidelsens indtraf, hvorfor tinnitus stress også kan være med til at udløse andre psykiske lidelser (Adoga, Adoga & Obindo, 2008). 

Der findes ingen lægelig behandling af tinnitus, men der er en række tiltag, man kan gøre brug af for at lindre tilstanden. Behandlingen af tinnitus vil ofte indledes med en grundig somatisk undersøgelse af patienten. Her får patienten vished om, at tinitussen ikke er et tegn på en mere alvorlig lidelse, som kan berolige patienten. I mange tilfælde vil en sådan udmelding give patienten det nødvendige overskud til selv at cope med lidelsen, så godt som muligt. I andre helt særlige tilfælde kan lidelsen skyldes mellemørebetændelse. Er dette tilfældet behandles tilstanden medicinsk.  

 En af de mest fremtrædende behandlinger af tinnitus er akustisk behandling. Det er en lydbehandling som kan indebære særlige høreapparater. Formålet med behandlingen er at ændre opfattelsen af tinnitus ved at udsætte patienten for andre underliggende lyde. Herudover lader nogle også til at have haft gavn af et forløb hos en fysioterapeut eller afspændingsøvelser, der kan hjælpe patienten til at slappe mere af i kroppen. Desuden forefindes en række alternative behandlinger såsom akupunktur, zoneterapi, naturmedicin, kraniosakralterapi, hypnose mm. Ingen af disse har dog vist sig effektiv i behandlingen af øresusen (Bhatt, Lin & Bhattacharyya, 2016). 

 Foruden ovenstående behandlingsformer får psykoteraputisk behandling af problematikken gradvist mere opmærksomhed i takt med gode behandlingsresultater. Meget få personer med lidelsen får information eller tilbud om relevant behandling i form af kognitiv adfærdsterapi, selv om den er vist meget effektiv i at reducere tinnitus stress. Den kognitive adfærdsterapeutiske behandling baserer sig på to dele – en kognitiv del og en adfærdsmæssig del. Tilsammen kan de minimere de mekanismer, der er med til at vedligeholde og forstærke den emotionelle og smertefulde reaktionen på tinnitus og dermed facilitere en hurtig men stabil bedring. 

 I de fleste lidelser er adfærdsregulerende strategier, såsom undgåelse, distraktion eller andre sikkerhedssøgende responser, en af de mest centrale mekanismer, der vedligeholder og forstærker problematikken. Hvis man er bange for at tage sig dårligt ud i sociale sammenhænge, forekommer det relativt nemt at regulere ubehaget, ved blot at undgå sociale situationer, eller holde sig fra at tale, når man er ude blandt andre. På samme måde, vil man kunne regulere ubehaget ved en eventuel frygt for at blive smittet ved at undgå at gå ud eller ved at vaske sig selv, hvis man oplever at blive beskidt. På samme vis vil en person med tinnitus stress eksempelvis forsøge at nedregulere ubehaget ved adfærdsmæssige strategier såsom at opholde sig på steder med en masse larm, sådan at lyden kamufleres eller i hvert fald ikke høres i samme grad som normalt. Andre vil eksempelvis lytte til musik, distrahere sig ved at se fjernsyn o.l. Disse strategier er dog ikke lige så effektive, som ved andre lidelser, og der vil desuden være tidspunkter, hvor man ikke har mulighed for at benytte adfærdsregulerende strategier grundet tinnitussens konstante karakter. Dette kunne f.eks. være, når man skal sove.  

I ovenstående eksempler, vil de adfærdsregulerende strategier være med til at vedligeholde og forstærke den problematik. Derfor er et vigtigt aspekt af den kognitiv adfærdsterapeutiske behandling at minimere/hindre den vedligeholdende adfærd, som personen udøver for at reducere ubehaget i situationen. Gør man for meget brug af denne uhensigtsmæssige adfærd, som er med til at vedligeholde tinnitus stress, formår man altså ikke at vænne hjernen til den oplevede øreringen.

Dog tyder noget på, at det kan være gavnende for personer med tinnitus stress ikke at opsøge absolut ro, da det kan intensivere den oplevede ringen. Det kan derfor være gavnende at holde ørene i gang med rolige lyde. Målet for denne del af terapien, der henvender sig til det adfærdsmæssige aspekt, vil altså være, at hjernen ’tvinges’ til at vænne sig til den konstante øresusen blandt andet ved at responshindre de adfærdsregulerende strategier, hvilket effektiviserer tilvænningsprocessen. 

Omvendt handler eksponeringsbaseret tilvænning ved tinnitus stress ikke om at udsætte sig selv for mest mulig lyd, idet det igen kan forstærke både tinnitus og stressreaktioner. Psykologens rolle er derfor at lære klienten konkrete strategier for at vurdere hvilke situationer, niveauer og mængder, som det er hensigtsmæssigt at udsætte sig for, samt hvordan man skal forholde sig i selve situationerne. 

 Mange mennesker med tinnitus vil desuden tolke deres tinnitus som skadelig eller farlig, hvilket kan føre til stor angst, og eventuel undgåelse af stilhed. Andre vil måske opfatte sin nye livssituation med tinnitus som uoverskuelig og uforudsigelig grundet lidelsens utilregnelige karakter. Denne manglende følelse af kontrol vil kunne lede til yderligere stress, hjælpeløshed eller nedtrykthed.

Opfattelser som de ovenfor skitserede skaber en uhensigtsmæssig tankegang, som opretholder sig selv i en negativ spiral. Disse uhjælpsomme tankemønstre er med til at fastholde lidelsen og lader individet tilbage med en opgivende følelse. I kognitiv adfærdsterapi hjælper psykologen med at identificere uhensigtsmæssige negative automatiske tanker og uhjælpsom adfærd. Klienten får derfor mulighed for, i samråd med psykologen, at sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden af tankerne samt undersøge fordele og ulemper ved særlig adfærd.  

 I forlængelse af dette er et andet fokuspunkt i terapien, som består i at hjælpe klienten til at udpege mere realistiske tanker samt mere hensigtsmæssig og hjælpsom adfærd, som kan afhjælpe ubehaget ved tinnitus. Dette kunne f.eks. være, hvis en person, der tænkte om sin tinnitus, at det er kronisk og skadeligt, blev gjort opmærksom på, at tinnitus i langt de fleste tilfælde bliver mindre intenst med tiden. Eller en person, der tænker, at han ikke har kontrol over sin lidelse, bliver mindet om situationer, hvor det er lykkedes for vedkommende at dirigere sin opmærksomhed hen mod noget andet, sådan så lyden ikke hørtes i samme grad.  

 Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi effektivt letter angst, stress eller ubehag, som det at have tinnitus kan medføre. Faktisk viser flere studier, at behandling af tinnitus stress med KAT, medfører signifikant bedre humør, herunder forbedring af depressive symptomer, og mindre irritation (Jun & Park, 2013). Derudover er der evidens for, at den kognitiv adfærdsterapeutiske behandling giver personerne en større følelse af kontrol over lidelsen, så de er bedre klædt på til hjælpe sig selv. Desuden foreligger en dokumenteret effekt af KAT på patienternes generelle livskvalitet (Aazh, Landgrebe, Danesh & Moore, 2019). Centralt ved behandlingen er det, at den effekt, som patienterne oplever, er stabil over tid, og at der sjældent ses tilbagefald (Jun & Park, 2013). 

Behandling med kognitiv adfærdsterapi kan derfor i høj grad siges at kunne hjælpe mennesker, der oplever tinnitus stress, til at fungere i deres hverdag på trods af tilstedeværelsen af tinnitus.  

 Er du interesseret i at høre mere om behandlingen af tinnitus stress, er du meget velkommen til at kontakte os ved vores klinikker i Aarhus og på Frederiksberg i København.