Ornithofobi – fuglefobi

Fuglefobi, også kendt som ornithophobia på engelsk og ornithofobilatinsk, er en specifik fobi for fugle. Personer med lidelsen oplever en intens angst, når de konfronteres med fugle, og i alvorlige tilfælde kan selv tanken herom gøre personen utilpas. En stor andel af de mennesker, der lider af frygt for fugle, udvikler med tiden undgåelsesadfærd. Denne uhensigtsmæssige adfærd opleves ofte som en stor begrænsning, der kan give følelsen af, at man ikke er i stand til at have en normal hverdag. Heldigvis har kognitiv adfærdsterapi med eksponeringsterapi vist rigtig god effekt ved fuglefobi, som i 90-95% af tilfælde kan behandles på så lidt som 5 sessioner. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen tilbyder vi denne behandlingsform med kort ventetid ved vores praksisser på Frederiksberg og i Helsingør.  Læs mere om ornithofobi, forekomst og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om angst for fugle?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er fuglefobi?

Ornithofobi er en ubehagelig og hæmmende vedvarende angst for fugle. For personer med fuglefobi fremkalder mødet med en fugl typisk fysiologiske angstsymptomer såsom hjertebanken, forhøjet puls, svimmelhed og kvalme. Desuden opleves oftest en intens trang til at beskytte sig selv eller flygte fra situationen. De fleste forsøger derfor aktivt at undgå situationer, hvor de kan møde en fugl, hvilket eksempelvis kan betyde, at de ikke kan besøge bekendte, som har fjerkræ, ikke kan benytte Hovedbanegården, eller at de ikke kan spise på en fortovscafé. I slemme tilfælde kan individer med fuglefobi endda undgå at bo i eller besøge byområder eller andre områder, hvor duer eller andre fjerkræ har tendens til at komme tæt på mennesker.

Oftest vil situationer, hvor der er blot den mindste risiko for at komme i kontakt med en fugl, kun kunne udholdes under intens vagtsomhed og beredskab. I nogle tilfælde vil angsten efterhånden brede om sig til også at inkludere videoer, billeder, malerier, tegneseriefigurer og lignende, hvor der blot er tale om en billedlig eller kunstnerisk fremstilling af fugle. De fleste med fuglefobi vil desuden opleve at have mareridt omkring frygtede konfrontationer med fjerkræ eller mareridt omhandlende tidligere møder. For det meste er personen med fuglefobi i stand til at erkende, at frygten er overdrevet og irrationel, men er ude af stand til at minimere frygten og reducere undgåelsesadfærden.

Årsager til ornithofobi

Der er påvist en generel genetisk komponent for angstlidelser, der også er gældende for fobier. Dette betyder, at der rent genetisk er en forhøjet risiko for at udvikle ornithofobi, hvis ens forældre eller søskende har en angstlidelse. Samtidig er der også en miljømæssig komponent. Eksempelvis medfører opvækst i et miljø, hvor andre (især forældre) udviser frygt for dyr en forøget risiko for fobi via såkaldt modellering. I mange tilfælde vil den genetiske komponent og modellering være til stede på samme tid, idet mange børn ”arver” deres forældres fobier via begge disse mekanismer. 

Direkte, negative erfaringer med fjerkræ såsom fugle, der opfører sig truende, dykker efter en, eller blot kommer overraskende tæt på en, kan også selvstændigt udløse en fobi. Dette er faktisk den årsagsfaktor, som allerflest med fobier oplyser som årsagen til deres fobi. 

Derudover findes der en informationskomponent, hvor læsning af negativ information om fugle eller det at se dyrene portrætteret som farlige i film eller i nyhedsbilledet kan udløse ornithofobi. Det kan f.eks. være efter at have set Hitchcocks Fuglene eller efter at have set eller læst mange nyheder vedrørende fugleinfluenza. 

Forekomst af ornithofobi

Generelt peger studier på, at mellem 12-20% af befolkningen rammes af specifikke fobier.

Fobier over for insekter, slanger, snegle, fugle og andre dyr er blandt de mest almindelige specifikke fobier og rammer ca. 4.7 % af befolkningen (Stinson et al, 2007), men der findes desværre ikke gode tal for forekomsten af fuglefobi specifikt.

Der er generelt flere kvinder end mænd, der bliver ramt af en specifik fobi. De specifikke fobier ses både hos børn og voksne, og derfor forekommer ornithofobi også i alle aldersgrupper. I barndommen præsenteres frygten til tider blot som en let nervøsitet omkring fugle, der dog sidenhen kan udvikle sig til decideret fobi i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at opsøge behandling, hvis et barn viser tegn på stigende nervøsitet omkring dyr uanset art.

Behandling af fuglefobi

Kognitiv adfærdsterapi med eksponering har vist sig effektivt i behandlingen af ornithofobi, og det anbefales både som behandling til børn og voksne. Indledningsvis foretages en såkaldt kognitiv analyse, hvor klienten og psykologen i fællesskab udforsker klientens antagelser om sig selv, fugle og den frygtede situation, samt hvilke situationelle faktorer, der er afgørende for, at frygten udløses. Her undersøges sandhedsværdien af de katastrofetanker, der opstår i den frygtede situation, og effekten af undgåelsesadfærden belyses i et forsøg på afdække, hvordan de nuværende strategier er med til at vedligeholde og måske endda forværre angsten. Denne information benyttes til at planlægge udførelsen af den vigtigste del af behandlingen: Gradvis eksponering.

Gradvis eksponering indebærer, at man med psykologens hjælp udsætter sig selv for gradvist sværere situationer. Eksponeringen tager afsæt i en såkaldt hierarkisk trappe, der er udarbejdet i terapien. Her rangeres en række farescenarier fra den mindst frygtede, som klienten mener lige akkurat at kunne tolerere, fx at en fugl flyver forbi, mens man sidder på en café, til den mest frygtede; fx at en fugl kommer helt hen til nabobordet og tager et stykke brød fra en tallerken. Gennem det terapeutiske forløb bevæger klienten sig altså på ganske kontrolleret vis fra ét trin til det næste.

Under eksponeringen øver man sig i at handle på en hensigtsmæssig og passende måde over for det frygtede, så de tanker og handlinger, der tidligere har vedligeholdt fobien, kan hindres.

På den måde kan personen på en gradueret og forudsigelig måde få afkræftet sine katastrofetanker, opnå en realistisk forståelse af situationen samt opnå tilvænning til situationer, der tidligere var frygtede. Målet er altså, at man kan udholde og være i situationen på det aktuelle trin, før man går videre til det næste. Evidensen for kognitiv adfærdsterapi viser, at denne udvikling går langt hurtigere end mange forventer, og det er netop dette, der gør terapien så særdeles effektiv. Det ses nemlig, at fuglefobi med forlænget eksponering er meget effektiv, idet 90-95 % af alle oplever væsentlig bedring eller helt slipper af med fobien inden for helt ned til 5 sessioner.  Samtidig er præmissen for terapien, at det altid foregår i klientens tempo, så man får et individuelt og tilpasset forløb.

Sideløbende undervises klienten desuden i fobien samt i dens udvikling og symptomer. Derved kan klienten og psykologen ved forløbets slutning udarbejde en plan for, hvordan klienten selv kan forebygge, at fobien vender tilbage efter endt behandling. Tøv ikke med at Kontakte os for en aftale eller ved eventuelle spørgsmål. Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, samt de enkelte delelementer i et sådant forløb, kan du læse mere om fobi-pakken her. Vi tilbyder den evidensbaserede behandling i vores klinikker på Frederiksberg og i Helsingør.