Ornithofobi – angst for fugle

Fuglefobi, på latisk ornithofobi, er en specifik fobi for fugle. Personer med fuglefobi oplever ofte en intens angst, når de konfronteres med fugle eller blot tanken herom. Dette fører i mange tilfælde til undgåelsesadfærd, som høj grad kan begrænse vedkommendes hverdag. Heldigvis har kognitiv adfærdsterapi med eksponeringsterapi vist rigtig god effekt ved fuglefobi, som i 90-95% af tilfælde kan behandles på så lidt som 5 sessioner. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg tilbyder vi denne behandlingsform med kort ventetid. Læs mere om ornithofobi, forekomst og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om fuglefobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er fuglefobi?

Fuglefobi, også kaldet ornithofobi, er en ubehagelig og hæmmende vedvarende angst for fugle. For personer med fuglefobi fremkalder mødet med en fugl typisk fysiologiske angstsymptomer såsom hjertebanken, forhøjet puls, svimmelhed og kvalme. Desuden opleves oftest en intens trang til at beskytte sig selv eller flygte fra situationen. De fleste forsøger derfor aktivt at undgå situationer, hvor de kan møde en fugl, hvilket eksempelvis kan betyde, at de ikke kan besøge bekendte, som har fugle, ikke kan benytte Hovedbanegården, eller at de ikke kan spise på en fortovscafé. I slemme tilfælde kan individer med fuglefobi endda undgå at bo i eller besøge byområder eller andre områder, hvor duer eller andre fugle har tendens til at komme tæt på mennesker.

Oftest vil situationer, hvor der er blot den mindste risiko for at komme i kontakt med en fugl, kun kunne udholdes under intens vagtsomhed og beredskab. I nogle tilfælde vil angsten efterhånden brede om sig til også at inkludere videoer, billeder, malerier, tegneseriefigurer og lignende, hvor der blot er tale om en billedlig eller kunstnerisk fremstilling af fugle. De fleste med fuglefobi vil desuden opleve at have mareridt omkring frygtede konfrontationer med fugle eller mareridt omhandlende tidligere møder. For det meste er personen med fuglefobi i stand til at erkende, at frygten er overdrevet og irrationel, men er ude af stand til at minimere frygten og reducere undgåelsesadfærden.

Årsager til fuglefobi

Der er påvist en generel genetisk komponent for angstlidelser, der også er gældende for fobier. Dette betyder, at der rent genetisk er en forhøjet risiko for at udvikle ornithofobi, hvis ens forældre eller søskende har en angstlidelse. Samtidig er der også en miljømæssig komponent. Eksempelvis medfører opvækst i et miljø, hvor andre (især forældre) udviser frygt for fugle en forøget risiko for fuglefobi via såkaldt modellering. I mange tilfælde vil den genetiske komponent og modellering være til stede på samme tid, idet mange børn ”arver” deres forældres fobier via begge disse mekanismer. 

Direkte, negative erfaringer med fugle såsom fugle, der opfører sig truende, dykker efter en, eller blot kommer overraskende tæt på en, kan også selvstændigt udløse en fobi. Dette er faktisk den årsagsfaktor, som allerflest med fobier oplyser som årsagen til deres fobi. 

Derudover findes der en informationskomponent, hvor læsning af negativ information om fugle eller det at se fugle portrætteret som farlige i film eller i nyhedsbilledet kan udløse ornithofobi. Det kan f.eks. være efter at have set Hitchcocks Fuglene eller efter at have set eller læst mange nyheder vedrørende fugleinfluenza. 

Forekomst af fuglefobi

Generelt peger studier på, at mellem 12-20% af befolkningen rammes af specifikke fobier.  

Fobier over for insekter, slanger, fugle og andre dyr er blandt de mest almindelige specifikke fobier og rammer ca. 4.7 % af befolkningen (Stinson et al, 2007), men der findes desværre ikke gode tal for forekomsten af fuglefobi specifikt.

Der er generelt flere kvinder end mænd, der bliver ramt af en specifik fobi

Behandling af fuglefobi

Kognitiv adfærdsterapi med eksponering har vist sig effektivt i behandlingen af ornithofobiIndledningsvis foretages en såkaldt kognitiv analyse, hvor man udforsker antagelser knyttet til sig selv, fugle og hændelsesforløbet samt hvilke situationelle faktorer, der er afgørende for, at frygten udløses. Denne information benyttes til at planlægge udførelsen af den vigtigste del af behandlingen: Gradvis eksponering.  

Gradvis eksponering indebærer, at man med psykologens hjælp på en kontrolleret måde udsætter sig selv for gradvis sværere situationer, idet man øver sig at handle på en hensigtsmæssig og passende måde over for det frygtede. På den måde kan personen på en gradueret og forudsigelig måde få afkræftet sine katastrofetanker, opnå en realistisk forståelse af situationen samt opnå tilvænning til hver enkelt situation, inden man går videre til næste niveau.

Sideløbende undervises i fobien samt dens udvikling og symptomer, og personen lærer at identificere tanker og handlingsmåder, der vedligeholder fobien. Derved kan man sammen udarbejde en plan for, hvordan man kan forebygge, at fobien vender tilbage efter endt behandling.  

Behandling af fuglefobi med forlænget eksponering er meget effektiv, hvorfor 90-95 % af alle med fuglefobi oplever væsentlig bedring eller helt at være af med fobien inden for 5 sessioner. 

Kontakt os for en aftale eller ved eventuelle spørgsmål. Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.