Børnepsykolog i Aarhus

En børnepsykolog er en psykolog, som har fuldført en universitetsuddannelse på kandidatniveau i psykologi og derudover har særlig viden og erfaring med at arbejde med børn og unge i alderen 0-18 år. En børnepsykolog har øje for at tilpasse både undersøgelse og behandling til barnets alder og udviklingsniveau og den specifikke bekymring, som forældrene har til barnets udvikling. Psykologen kan dermed hjælpe forældre med at vurdere, hvordan undersøgelse og behandling målrettes og tilrettelægges bedst muligt.

Børnepsykologer bør have en særlig viden om børns almene udvikling samt hvordan og hvilke problemstillinger, som oftest optræder i forskellige aldre. Herunder ændrer ofte både årsagsfaktorer og -mekanismer sig med øgende alder, hvorfor der stilles store krav til børnepsykologers viden og evne til at tilpasse sine metoder barnets alder.

Der findes mange former for problematisk adfærd, som er almindelige i enkelte faser af børns udvikling, og som ofte forsvinder med tiden. Hvis dit barn udviser en eller flere af disse adfærdsmønstre, er det derfor ikke nødvendigvis grund til bekymring.

Her er et par eksempler på adfærd, som de fleste børn vil opleve på et tidspunkt, og som regel ophører af sig selv:

Som tidligere beskrevet, er der mange problemer, der naturligt kommer og går under barnets normale udvikling. Derfor er det svært som forælder at vurdere, når et barn mistrives eller kæmper med en problemstilling i tilstrækkelig grad til, at der kræves hjælp fra en børnepsykolog.

Der er dog en række konkrete forhold, som en børnepsykolog vil kigge efter, og som man også som forælder kan anvende, til at vurdere om barnet eller den unge har brug for professionel hjælp. Hvis du efter at have læst listen igennem fortsat er i tvivl, kan vi tilbyde tider med kort ventetid ved vores klinik i centrum af Aarhus.

Hvordan diverse psykiske lidelser kommer til udtryk, kan i høj grad variere med barnets alder og udviklingsniveau. Eksempelvis ser vi hos ældre teenagere med OCD, at de ofte har en god forståelse for deres lidelse og klart kan formulere, hvad de frygter, vil ske, hvis ikke de udfører en specifik tvangshandling. Børn har ofte ikke den samme grad af indsigt og frygter primært det ubehag, der kan opstå hvis ikke de udfører tvangshandlingen.

Tilsvarende har mange mindre børn med fobier svært ved at sætte ord på, hvad de helt præcist er bange for vil ske, men de undgår alligevel det, som de er bange for. Modsat hvad man måske skulle tro, hjælper det oftest ikke så meget i sig selv, at barnet blive mere bevidst om, hvad det egentlig er bange for. Det er derimod nødvendigt med en vis grad af forståelse for at kunne anvende gradvis eksponering.

Desuden debuterer forskellige psykiske lidelser oftest i forskellige aldre. Der er en øget forekomst af fobier i bestemte aldersgrupper. For eksempel er social fobi og panikangst sjældent forekommende hos børn yngre end 11-12 år, mens separationsangst, mørkeræd (skotofobi) og mange andre fobier tit forekommer tidligt i barndommen. Herunder er en liste med psykiske lidelsers typiske debutalder:

Behandling af børn og unge adskiller sig fra behandling af voksne. Det er vigtigt at tilpasse terapien til barnets eller den unges udviklingstrin. Derfor vil de anvendte teknikker og behandlingsmål variere afhængig af barnets alder.

For eksempel vil børn ikke kunne indgå i højere kognitive refleksionsprocesser på samme måde som voksne. Derfor fokuseres der i højere grad på at regulere deres tanker og følelser gennem konkrete, praktiske redskaber og at ændre de erfaringer, som de gør sig i de vanskelige situationer. For de yngste børn sker dette hovedsageligt gennem samtaler med forældre og evt. andre vigtige voksne i barnets omgivelser. I disse samtaler lærer omsorgspersonerne at forstå årsagerne til barnets udfordringer, konkrete øvelser, hvordan krav og udløsende situationer kan ændres gradvist og inden for barnets aktuelle formåen, samt hvordan uhensigtsmæssige forstærkningsmønstre kan vendes.

For unge anvendes i højere grad individuelle psykoterapeutiske samtaler og forældrene er primært involveret i behandlingens startfase og evt. som tilrettelæggere for opgaver, øvelser, eller træning i anvendelse af forskellige redskaber i hjemmet. Dette skyldes, at den unges kognition er mere veludviklet, end den vi ser hos små børn. Ofte afholdes samtalerne i et fast interval, typisk 1 gang om ugen. Længere intervaller kan være et problem, især for de mindre børn, da de ofte har sværere ved at fastholde hjemmeopgaver og at huske indholdet i samtalerne mellem sessionerne. Antallet af konsultationer varierer afhængigt af problemets sværhedsgrad og med hvilken hastighed behandlingsmålene opnås, men de fleste forløb varer mellem 8-12 samtaler.

Hos en privatpraktiserende psykolog uden ydernummer, det vil sige uden overenskomst med sygesikringen, kan man ikke få gratis psykologhjælp, heller ikke til børn og unge. Hos autoriserede psykologer, som også har en aftale med sygeforsikringen Danmark, kan man alligevel modtage tilskud til behandlingen, hvis man er medlem af Danmark.

Du kan modtage dette tilskud hos de fleste af vores psykologer i Aarhus. For at gøre det nemmest muligt for dig som kunde, afkortes din betaling svarende til tilskudsbeløbet og psykologen indhenter det resterende direkte fra sygeforsikringen. Ønsker du at anvende denne ordning, skal du huske at informere om dette i forbindelse med bookingen af din samtale hos PJK Aarhus.

Der findes enkelte muligheder for at modtage gratis psykologhjælp i det offentlige i Aarhus-området. Hvis man lider af en moderat til alvorlig psykisk lidelse, kan egen læge via centralvisitationen henvise til behandling ved børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, region Midtjylland. Deres tilbud ligger i Gødstrup, Skejby og Viborg.

Børn og unge under 15 år, der er bosat i Aarhus Kommune, kan kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og anmode om op til fem gratis samtaler. Unge over 15 år kan henvende sig til det kommunale tilbud ”Gratis psykologhjælp til unge”, der man kan ansøge om op til fem samtaler.

Endelig kan man også modtage tilskud til behandling hos psykologer med såkaldt ”ydernummer”, altså en overenskomst med sygesikringen. Du kan finde disse psykologer ved at gå på www.psykologeridanmark.dk og krydse af for ”Med lægehenvisning” i dit område.

Børnepsykologer varetager en lang række forskellige opgaver knyttet til børn og unges trivsel og udvikling. Herunder udfører børnepsykologer ofte børnepsykologiske vurderinger af børn og unges følelsesmæssige og adfærdsmæssige tilpasning, deres evne til selvhjulpethed og varetagelse af udviklingsmæssigt passende opgaver, deres problemløsnings- og indlæringsevne, deres tilknytning til primære omsorgspersoner og deres forståelse af sig selv, sin familie, venner og verden i øvrigt. Andre undersøgelser er mere behandlingsrettede og omhandler typisk vurdering af specifikke følelsesmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer, som også kan være forenelige med diagnostiske tilstande, som angst, OCD, depression, spiseforstyrrelser, ADHD eller autisme.

Hvad gælder behandling anvender børnepsykologer mange forskellige terapeutiske tilgange, for eksempel kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, forældretræning, familieterapi, dialektisk adfærdsterapi, mentaliseringsbaseret terapi, legeterapi, og psykodynamisk terapi. Fælles for disse er, at de indebærer samtaler med omsorgspersoner og/eller barnet i den hensigt at hjælpe voksne og børn med at forstå og løse problemer hos barnet eller i interaktionen mellem barnet og omsorgspersonerne.

Den grundlæggende forståelse af, hvad der forårsager udfordringer hos børn og familier er meget forskellig mellem disse tilgange. Derfor skiller også arbejdsmåde og fokus sig også fra hinanden, ligesom terapierne i meget forskellig grad er blevet videnskabelig undersøgt og fundet trygge og pålidelige i behandling.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen i Aarhus anvender vi kognitiv adfærdsterapi, som også kombineres med metakognitiv terapi, hvor evidensen peger i retning af, at det bedrer effekten af behandlingen, forældretræning, dialektisk adfærdsterapi og specifikke forme for familieterapi. Dette skyldes, at disse terapeutiske tilgange konsekvent og i mange studier af god kvalitet har vist god effekt.

Det er imidlertid ikke sådan, at alle tilgange fungerer lige så godt for alt. For eksempel har kun én specifik form for kognitiv adfærdsterapi (kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring) vist god effekt for OCD, og der er meget stor forskel på effektstørrelsen blandt forskellige kognitive adfærdsterapeutiske behandlingselementer i behandlingen af panikangst, selv om mange har vist effekt. Hvilken terapeutisk tilgang, hvilke behandlingselementer og i hvilken rækkefølge drøftes derfor altid med den enkelte familie ud fra den videnskabelige evidens og familiens og barnets ønsker, behov og konkrete omstændigheder.

Generelt er det afgørende for gode terapeutiske forløb, at børnepsykologer lægger stor vægt på at skabe en god og tryg alliance med barnet. Effektive behandlere bruger derfor også tid på at tale med barnet om de ting, barnet lykkes med og godt kan lide at lave i f.eks. sin fritid eller i skolen. Ved mindre børn kan det også være, at barnet og psykologen spiller spil eller tegner sammen i starten af sessionerne eller undervejs. Dette skyldes bl.a., at det kan være udfordrende for et barn at holde fokus på samtaleemnet gennem en hel session.

Der lægges også vægt på, at barnet får anledning til og de nødvendige færdigheder til at forstå udfordringen og at udvikle et sprog for at sætte ord på egne tanker, følelser og kropslige reaktioner. Børnepsykologen vil desuden formidle viden om den pågældende problematik til barnet og forældrene, sådan at de opnår øget indsigt og forståelse for problematikken. Dette kaldes psykoedukation. Der er bl.a. tale om undervisning i sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. En børnepsykolog gør dette ved tegne illustrationer, komme med konkrete dagligdagseksempler eller lignende, sådan at det gøres forståeligt for barnet. Psykoedukationen er vigtig, fordi den skaber en fælles forståelse mellem barnet, forældrene og psykologen, som danner grundlag for det videre behandlingsforløb. I mange tilfælde vil børnepsykologen også give forældrene viden om den pågældende problematik uden barnets tilstedeværelse.

Behandlingen tager udgangspunkt i mål, som barnet og forældrene i samarbejde med psykologen, sætter for behandlingen. Disse mål vil ofte være meget konkrete samt målbare, sådan at det både for barnet, for forældrene og for psykologen er tydeligt, om behandlingen skrider fremad, samt hvornår målet er opnået. Som regel vil samtalerne have en fast struktur, hvor man først gennemgår hvordan det har været siden sidst og hvordan det er gået med de opgaver, som barnet og forældrene har fået, før man sætter dagsorden for dagens samtale, og evt. hvor meget tid der skal sættes af til de forskellige tematikker. Til sidst i samtalerne laves der en opsummering og der aftales, hvad barnet og forældrene skal fokusere på og øve sig i til næste gang. Et vigtigt element i samtalerne er også, at barnet og omsorgspersonerne får mulighed til at give psykologen feedback om både hvad der fungerer særligt godt, og hvad der fungerer mindre godt under samtalerne og i arbejdet i hjemmet. På baggrund af denne feedback kan både proces og indhold tilpasses, så det passer bedst muligt med det enkelte barns og families behov.

Ovenstående aspekter ved børnepsykologiske interventioner er, hvad vi kalder uspecifikke fællesfaktorer ved effektiv psykoterapi. Dette er altså aspekter, som er grundlæggende for, at terapi skal have nogen effekt, men de er samtidig ikke de specifikke faktorer som er afgørende for at interventionerne skal være effektive for den enkelte problemstilling. Som nævnt ovenfor, er effekten her ofte afhængig af, at det er de rette behandlingselementer, med det rette indhold og udført på den korrekte måde.

En familiepsykolog er en psykolog, som arbejder med familier, som regel for at bevirke en forbedring i familiens kommunikation, trivsel eller psykiske problemstillinger hos et eller flere børn i familien. Familieterapi er en type af psykoterapi, hvor flere familiemedlemmer deltager sammen. På den måde er familieterapi nyttigt i forhold til at skabe en indsigt hos de respektive familiemedlemmer om både deres egne og familiens mønstre. Det er ofte anvendt i tilfælde af problemer med et barn, konflikter mellem familiemedlemmer i relation til arv, skilsmisse eller dødsfald, hvor familien har brug for hjælp til at håndtere de svære tider.

En familiepsykolog har altså det til fælles med en børnepsykolog, at de ofte arbejder med børn og udfordringer i familier. Forskellen er, at familiepsykologen som hovedregel vil have samtlige involverede familiemedlemmer med i samtalerne samt primært optager sig med familiens dynamik, altså mønstre i hvordan medlemmerne agerer i forhold til og kommunikerer med hinanden over tid. Indsigt i dette og ændring af familiemedlemmernes indbyrdes forståelse af hinandens adfærd anvendes som metode til at ændre dynamikken.

Børnepsykologer vil typisk benytte elementer af dette i forbindelse med arbejde med nogle problemstillinger, som f.eks. OCD, problemadfærd, oppositionel adfærdsforstyrrelse eller ADHD, men anvender typisk en blanding af individuelle samtaler med barnet, samtaler med omsorgspersonerne alene og fælles samtaler. Forståelsen af problemstillingen og de terapeutiske teknikker retter sig også mod at påvirke personlige tanker, følelser, fysiologiske reaktioner og adfærd samt de familiedynamikker, som søges ændret, er ofte, i hvert fald indledningsvist, mere begrænset til de forme for interaktion som i forskning er vist at påvirke barnets problemstilling direkte. Derudover anvendes sjældent familieterapi af børnepsykologer som eneste interventionsform for diagnostiske problemstillinger, da en bedring af familiedynamikken generelt sjældent medfører at individuelle diagnostiske problemstillinger ophører, selv om der kan opleves en vis bedring. Som en følge deraf, optager de fleste familiepsykologer sig med mere almene familieproblemer og alment forekommende hændelser, som ofte påvirker familier som helhed. Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder familieterapi ved vores centralt beliggende klinik i Aarhus.