Børnepsykolog i Aarhus

Børnepsykolog betegner en psykolog, som arbejder med terapi og undersøgelse af børn og unge. Børnepsykolog er ikke en beskyttet titel og kræver derfor ingen specifik uddannelse. Psykologer som benytter denne betegnelse bør alligevel som minimum have godt kendskab til børns normaludvikling, psykiske lidelsers udvikling og præsentation ved forskellige aldre i barndommen og kunne tilpasse vurdering og behandling det enkelte barns udviklingstrin og særlige behov.

Det er f.eks. væsentligt, at man som børnepsykolog kan skelne mellem forbigående og normale vanskeligheder som er en del af normaludvikling og reelle udfordringer, som i de fleste tilfælde ikke vil gå over uden korrekt hjælp. I visse perioder under opvæksten er det f.eks. normalt, at børn viser angst ved mørke eller separation fra forældrene eller har tics, men dette kan også udvikle sig til psykiske lidelser, som kræver specifik behandling.

Individuel psykologbehandling af børn under 6 år har generelt vist sig ikke at have nogen effekt, hvorfor behandling af denne aldersgruppe bør foregå gennem forældrene. Forældrene modtager i disse tilfælde rådgivning fra børnepsykologen om hvordan de skal forstå, håndtere og afhjælpe barnets problem.

Da børn og unge efterhånden bliver mere selvstændige og deres primære udviklingsarenaer er væk fra forældrene, går terapien med øgende alder oftest gradvist over til en overvægt af individuelle samtaler. Også her kan forældre ofte spille en afgørende rolle ved at lægge til rette for samtalerne, hjælpe med planlægning og udførelse af hjemmeopgaver samt minde om vigtige værktøjer, som barnet/den unge har tilegnet sig i terapien.

Søger du en dygtig børnepsykolog, kan du trygt vælge en hos os i hyggelige, trygge rammer centralt i Aarhus.

Ønsker du en samtale med en af vores børnepsykologer i Aarhus?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er en børnepsykolog?

En børnepsykolog er en psykolog, som har fuldført en universitetsuddannelse på kandidatniveau i psykologi og derudover har særlig viden og erfaring med at arbejde med børn og unge i alderen 0-18 år. En børnepsykolog har øje for at tilpasse både undersøgelse og behandling til barnets alder og udviklingsniveau og den specifikke bekymring, som forældrene har til barnets udvikling. Psykologen kan dermed hjælpe forældre med at vurdere, hvordan undersøgelse og behandling målrettes og tilrettelægges bedst muligt.

Børnepsykologer bør have en særlig viden om børns almene udvikling samt hvordan og hvilke problemstillinger, som oftest optræder i forskellige aldre. Herunder ændrer ofte både årsagsfaktorer og -mekanismer sig med øgende alder, hvorfor der stilles store krav til børnepsykologers viden og evne til at tilpasse sine metoder barnets alder.

Mød vores psykologer

Børns normaludvikling

Der findes mange former for problematisk adfærd, som er almindelige i enkelte faser af børns udvikling, og som ofte forsvinder med tiden. Hvis dit barn udviser en eller flere af disse adfærdsmønstre, er det derfor ikke nødvendigvis grund til bekymring.

Her er et par eksempler på adfærd, som de fleste børn vil opleve på et tidspunkt, og som regel ophører af sig selv:

  • Angst: De fleste børn i alderen op til 5 år vil gennemgå faser på nogle måneder hvor de er bange for forskellige ting, såsom angst for mørke, monstre, høje lyde og separation. Dette forsvinder typisk med tiden.
  • At lyve: Omkring 30-40 % af børn i alderen 10-11 år har et problem med at lyve, men dette falder markant efter dette alderstrin.
  • Stammen: Omkring 2-3 % af børn under 5 år stammer, men langt de fleste af dem stopper med at stamme helt uden behandling.
  • Problemer med at sidde stille: Ca. 60 % af børn i alderen 4-5 år har svært ved at sidde stille, men dette forbedres ofte når de når skolealderen.
  • Kriminel adfærd: Omkring 50 % af drenge og 20-35 % af piger i teenagealderen har begået eller været involveret i mindst en kriminel handling, som typisk er tyveri eller hærværk. Dette er ikke nødvendigvis en fortsat problematik.
  • Tics: Op imod 20 % af børn kan opleve motoriske (bevægelser) eller vokale (lyde) tics som en del af deres udvikling. Disse er ofte forbigående, idet de står på i en kort periode fra få uger til måneder.

Hvornår skal et barn til psykolog?

Som tidligere beskrevet, er der mange problemer, der naturligt kommer og går under barnets normale udvikling. Derfor er det svært som forælder at vurdere, når et barn mistrives eller kæmper med en problemstilling i tilstrækkelig grad til, at der kræves hjælp fra en børnepsykolog.

Der er dog en række konkrete forhold, som en børnepsykolog vil kigge efter, og som man også som forælder kan anvende, til at vurdere om barnet eller den unge har brug for professionel hjælp. Hvis du efter at have læst listen igennem fortsat er i tvivl, kan vi tilbyde tider med kort ventetid ved vores klinik i centrum af Aarhus.

  • Tegn på psykiske problemer efter en voldsom hændelse: Det er naturligt, at barnet har svært ved at tænke på og snakke om hændelsen, undgår situationer som minder om hændelsen, og også generelt udviser tegn på psykisk stress i form af angst, mareridt, søvnproblemer og problemer med at koncentrere sig. Dette er helt normalt i nogle uger efterfølgende. Hvis posttraumatiske symptomer ikke mindskes betydeligt inden for 2-3 uger, bør man opsøge hjælp for at bearbejde den traumatiske hændelse og forebygge posttraumatisk stresslidelse.
  • Forringelse af trivsel, livskvalitet og udvikling: Det er vigtigt at undersøge, om problemet går ud over barnets evne til at fungere og indgå normalt i aktiviteter i hjemmet, i skolen, på fritiden og socialt. Alle børn skal opleve angst, tristhed og vrede fra tid til anden. Men begynder dette at ødelægge for evnen til at være med til og fungere i situationer eller til at løse vigtige udviklingsopgaver (selvstændighed fra forældre, lege med venner alene, selv administrere toiletbesøg, og lignende), så forstyrrer det sandsynligvis barnets trivsel, livskvalitet og/eller udvikling.
  • Fare for sig selv eller andre: Farlig adfærd hos børn, såsom selvskade eller vold mod andre, skal tages alvorligt. Selvmordstanker skal altid tages alvorligt, da de er sjældne hos børn, især hos børn yngre end 14 år. Periodevise og kortvarige selvmordstanker eller selvskadende adfærd hos unge fra 15 år er relativt almindeligt, men der bør også søges behandling, hvis dette påvirker deres trivsel og udvikling.
  • Adfærdens afvigelse i forhold til normaludvikling: På grund af børns konstante udvikling er det er svært at vurdere, om et barns måde at agere på er normal. Ofte er det sådan, at det er adfærden set i forhold til barnets alder, som viser, om der er et problem. For eksempel er det helt normalt, at børn ikke opnår tilstrækkelig kontrol over sin afføring til at klare sig uden ble før de er over 3 år gamle. Tilfælde af sengevædning optræder også hyppigt hos børn yngre end 5 år. Men efter 10-årsalderen er begge dele en risikofaktor for psykiske problemer, da det oftest for barnet er både skamfuldt og begrænsende og ofte har sociale konsekvenser. Frygt, som f.eks. at være bange for mørke, monstre eller separation fra forældre, er en normal del af udviklingen hos børn og forsvinder typisk af sig selv. Men hvis frygten er funktionsnedsættende eller kommer i vejen for barnets mulighed for at deltage i udviklingsmæssigt vigtige aktiviteter i mere end et halvt år, kan det afspejle en angstlidelse.
  • Drastisk ændring i barnets måde at være på: Barnets måde at være på kan antyde et problem, hvis det afviger fra barnets normale adfærdsmønster. For eksempel kan det være normalt for et barn at foretrække aleneaktiviteter. Men hvis et andet barn, som normalt vælger at være sammen med andre, pludselig ændrer sig og begynder at isolere sig, kan det indikere f.eks. en angstlidelse eller en depression. I sådanne tilfælde bør forældre derfor være undersøgende over for årsagerne til ændringen samt evt. søge hjælp.
  • Usædvanlig adfærd og ekstreme symptomer: Er barnet begyndt at høre stemmer, der opfordrer til farlig eller skadelig adfærd, rapporterer det at se ting i dagslys som ikke egentlig er der, eller har barnet engageret sig i gentagende handlinger i flere timer? Denne type ændringer kan være tegn på en alvorlig lidelse. Fantasivenner, forestillingsleg, og at snakke med sig selv er en normal del af udviklingen i den tidlige barndom, men hvis dette er upassende for barnets alder eller udgår en klar afvigelse fra barnets normale adfærd, bør det undersøges.
Læs mere om børn & unge

Børns udviklingsniveau

Hvordan diverse psykiske lidelser kommer til udtryk, kan i høj grad variere med barnets alder og udviklingsniveau. Eksempelvis ser vi hos ældre teenagere med OCD, at de ofte har en god forståelse for deres lidelse og klart kan formulere, hvad de frygter, vil ske, hvis ikke de udfører en specifik tvangshandling. Børn har ofte ikke den samme grad af indsigt og frygter primært det ubehag, der kan opstå hvis ikke de udfører tvangshandlingen.

Tilsvarende har mange mindre børn med fobier svært ved at sætte ord på, hvad de helt præcist er bange for vil ske, men de undgår alligevel det, som de er bange for. Modsat hvad man måske skulle tro, hjælper det oftest ikke så meget i sig selv, at barnet blive mere bevidst om, hvad det egentlig er bange for. Det er derimod nødvendigt med en vis grad af forståelse for at kunne anvende gradvis eksponering.

Desuden debuterer forskellige psykiske lidelser oftest i forskellige aldre. Der er en øget forekomst af fobier i bestemte aldersgrupper. For eksempel er social fobi og panikangst sjældent forekommende hos børn yngre end 11-12 år, mens separationsangst, mørkeræd (skotofobi) og mange andre fobier tit forekommer tidligt i barndommen. Herunder er en liste med psykiske lidelsers typiske debutalder:

  • Depression: Debuterer oftest ved 19-20 års alderen. Depression ses meget sjældent før puberteten hos børn og unge. Derefter stiger hyppigheden hurtigt med alderen, især for piger.
  • Socialfobi: Debuterer oftest ved 14-15 års alderen. Halvdelen vil debutere med socialfobi før de bliver 14.
  • Generaliseret angstlidelse: Debuterer oftest ved 15-16 års alderen.
  • OCD: Debuterer oftest ved 14-15 års alderen.
  • Panikangst: Debuterer oftest ved 15-16 års alderen.
  • Spiseforstyrrelser: Debuterer oftest ved 15-16 års alderen.
  • ADHD: Debuterer oftest ved 9-10 års alderen.
  • Autismespektrumforstyrrelser: Debuterer oftest ved 5-6 års alderen.
  • Misbrug/afhængighed: Debuterer oftest ved 19-20 års alderen.
  • Psykoselidelser: Debuterer oftest ved 18-19 års alderen.
Test dit barn for angst, OCD eller ADHD

Hvordan tilpasses behandlingen barnets behov?

Behandling af børn og unge adskiller sig fra behandling af voksne. Det er vigtigt at tilpasse terapien til barnets eller den unges udviklingstrin. Derfor vil de anvendte teknikker og behandlingsmål variere afhængig af barnets alder.

For eksempel vil børn ikke kunne indgå i højere kognitive refleksionsprocesser på samme måde som voksne. Derfor fokuseres der i højere grad på at regulere deres tanker og følelser gennem konkrete, praktiske redskaber og at ændre de erfaringer, som de gør sig i de vanskelige situationer. For de yngste børn sker dette hovedsageligt gennem samtaler med forældre og evt. andre vigtige voksne i barnets omgivelser. I disse samtaler lærer omsorgspersonerne at forstå årsagerne til barnets udfordringer, konkrete øvelser, hvordan krav og udløsende situationer kan ændres gradvist og inden for barnets aktuelle formåen, samt hvordan uhensigtsmæssige forstærkningsmønstre kan vendes.

For unge anvendes i højere grad individuelle psykoterapeutiske samtaler og forældrene er primært involveret i behandlingens startfase og evt. som tilrettelæggere for opgaver, øvelser, eller træning i anvendelse af forskellige redskaber i hjemmet. Dette skyldes, at den unges kognition er mere veludviklet, end den vi ser hos små børn. Ofte afholdes samtalerne i et fast interval, typisk 1 gang om ugen. Længere intervaller kan være et problem, især for de mindre børn, da de ofte har sværere ved at fastholde hjemmeopgaver og at huske indholdet i samtalerne mellem sessionerne. Antallet af konsultationer varierer afhængigt af problemets sværhedsgrad og med hvilken hastighed behandlingsmålene opnås, men de fleste forløb varer mellem 8-12 samtaler.

Er psykolog gratis for børn og unge?

Hos en privatpraktiserende psykolog uden ydernummer, det vil sige uden overenskomst med sygesikringen, kan man ikke få gratis psykologhjælp, heller ikke til børn og unge. Hos autoriserede psykologer, som også har en aftale med sygeforsikringen Danmark, kan man alligevel modtage tilskud til behandlingen, hvis man er medlem af Danmark.

Du kan modtage dette tilskud hos de fleste af vores psykologer i Aarhus. For at gøre det nemmest muligt for dig som kunde, afkortes din betaling svarende til tilskudsbeløbet og psykologen indhenter det resterende direkte fra sygeforsikringen. Ønsker du at anvende denne ordning, skal du huske at informere om dette i forbindelse med bookingen af din samtale hos PJK Aarhus.

Læs mere om tilskud

Der findes enkelte muligheder for at modtage gratis psykologhjælp i det offentlige i Aarhus-området. Hvis man lider af en moderat til alvorlig psykisk lidelse, kan egen læge via centralvisitationen henvise til behandling ved børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, region Midtjylland. Deres tilbud ligger i Gødstrup, Skejby og Viborg.

Børn og unge under 15 år, der er bosat i Aarhus Kommune, kan kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og anmode om op til fem gratis samtaler. Unge over 15 år kan henvende sig til det kommunale tilbud ”Gratis psykologhjælp til unge”, der man kan ansøge om op til fem samtaler.

Endelig kan man også modtage tilskud til behandling hos psykologer med såkaldt ”ydernummer”, altså en overenskomst med sygesikringen. Du kan finde disse psykologer ved at gå på www.psykologeridanmark.dk og krydse af for ”Med lægehenvisning” i dit område.

Hvad gør en børnepsykolog?

Børnepsykologer varetager en lang række forskellige opgaver knyttet til børn og unges trivsel og udvikling. Herunder udfører børnepsykologer ofte børnepsykologiske vurderinger af børn og unges følelsesmæssige og adfærdsmæssige tilpasning, deres evne til selvhjulpethed og varetagelse af udviklingsmæssigt passende opgaver, deres problemløsnings- og indlæringsevne, deres tilknytning til primære omsorgspersoner og deres forståelse af sig selv, sin familie, venner og verden i øvrigt. Andre undersøgelser er mere behandlingsrettede og omhandler typisk vurdering af specifikke følelsesmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer, som også kan være forenelige med diagnostiske tilstande, som angst, OCD, depression, spiseforstyrrelser, ADHD eller autisme.

Hvad gælder behandling anvender børnepsykologer mange forskellige terapeutiske tilgange, for eksempel kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, forældretræning, familieterapi, dialektisk adfærdsterapi, mentaliseringsbaseret terapi, legeterapi, og psykodynamisk terapi. Fælles for disse er, at de indebærer samtaler med omsorgspersoner og/eller barnet i den hensigt at hjælpe voksne og børn med at forstå og løse problemer hos barnet eller i interaktionen mellem barnet og omsorgspersonerne.

Den grundlæggende forståelse af, hvad der forårsager udfordringer hos børn og familier er meget forskellig mellem disse tilgange. Derfor skiller også arbejdsmåde og fokus sig også fra hinanden, ligesom terapierne i meget forskellig grad er blevet videnskabelig undersøgt og fundet trygge og pålidelige i behandling.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen i Aarhus anvender vi kognitiv adfærdsterapi, som også kombineres med metakognitiv terapi, hvor evidensen peger i retning af, at det bedrer effekten af behandlingen, forældretræning, dialektisk adfærdsterapi og specifikke forme for familieterapi. Dette skyldes, at disse terapeutiske tilgange konsekvent og i mange studier af god kvalitet har vist god effekt.

Det er imidlertid ikke sådan, at alle tilgange fungerer lige så godt for alt. For eksempel har kun én specifik form for kognitiv adfærdsterapi (kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring) vist god effekt for OCD, og der er meget stor forskel på effektstørrelsen blandt forskellige kognitive adfærdsterapeutiske behandlingselementer i behandlingen af panikangst, selv om mange har vist effekt. Hvilken terapeutisk tilgang, hvilke behandlingselementer og i hvilken rækkefølge drøftes derfor altid med den enkelte familie ud fra den videnskabelige evidens og familiens og barnets ønsker, behov og konkrete omstændigheder.

Psykiske lidelsers typiske debutalder

Psykiske lidelser debuterer oftest forskellige tidpunkter i livet. For eksempel debuterer depression oftest ved 19-20 års alderen, mens ADHD oftest debuterer ved 9-10 års alderen.

Generelt er det afgørende for gode terapeutiske forløb, at børnepsykologer lægger stor vægt på at skabe en god og tryg alliance med barnet. Effektive behandlere bruger derfor også tid på at tale med barnet om de ting, barnet lykkes med og godt kan lide at lave i f.eks. sin fritid eller i skolen. Ved mindre børn kan det også være, at barnet og psykologen spiller spil eller tegner sammen i starten af sessionerne eller undervejs. Dette skyldes bl.a., at det kan være udfordrende for et barn at holde fokus på samtaleemnet gennem en hel session.

Der lægges også vægt på, at barnet får anledning til og de nødvendige færdigheder til at forstå udfordringen og at udvikle et sprog for at sætte ord på egne tanker, følelser og kropslige reaktioner. Børnepsykologen vil desuden formidle viden om den pågældende problematik til barnet og forældrene, sådan at de opnår øget indsigt og forståelse for problematikken. Dette kaldes psykoedukation. Der er bl.a. tale om undervisning i sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. En børnepsykolog gør dette ved tegne illustrationer, komme med konkrete dagligdagseksempler eller lignende, sådan at det gøres forståeligt for barnet. Psykoedukationen er vigtig, fordi den skaber en fælles forståelse mellem barnet, forældrene og psykologen, som danner grundlag for det videre behandlingsforløb. I mange tilfælde vil børnepsykologen også give forældrene viden om den pågældende problematik uden barnets tilstedeværelse.

Behandlingen tager udgangspunkt i mål, som barnet og forældrene i samarbejde med psykologen, sætter for behandlingen. Disse mål vil ofte være meget konkrete samt målbare, sådan at det både for barnet, for forældrene og for psykologen er tydeligt, om behandlingen skrider fremad, samt hvornår målet er opnået. Som regel vil samtalerne have en fast struktur, hvor man først gennemgår hvordan det har været siden sidst og hvordan det er gået med de opgaver, som barnet og forældrene har fået, før man sætter dagsorden for dagens samtale, og evt. hvor meget tid der skal sættes af til de forskellige tematikker. Til sidst i samtalerne laves der en opsummering og der aftales, hvad barnet og forældrene skal fokusere på og øve sig i til næste gang. Et vigtigt element i samtalerne er også, at barnet og omsorgspersonerne får mulighed til at give psykologen feedback om både hvad der fungerer særligt godt, og hvad der fungerer mindre godt under samtalerne og i arbejdet i hjemmet. På baggrund af denne feedback kan både proces og indhold tilpasses, så det passer bedst muligt med det enkelte barns og families behov.

Ovenstående aspekter ved børnepsykologiske interventioner er, hvad vi kalder uspecifikke fællesfaktorer ved effektiv psykoterapi. Dette er altså aspekter, som er grundlæggende for, at terapi skal have nogen effekt, men de er samtidig ikke de specifikke faktorer som er afgørende for at interventionerne skal være effektive for den enkelte problemstilling. Som nævnt ovenfor, er effekten her ofte afhængig af, at det er de rette behandlingselementer, med det rette indhold og udført på den korrekte måde.

Hvad er forskellen på børnepsykolog og en familiepsykolog?

En familiepsykolog er en psykolog, som arbejder med familier, som regel for at bevirke en forbedring i familiens kommunikation, trivsel eller psykiske problemstillinger hos et eller flere børn i familien. Familieterapi er en type af psykoterapi, hvor flere familiemedlemmer deltager sammen. På den måde er familieterapi nyttigt i forhold til at skabe en indsigt hos de respektive familiemedlemmer om både deres egne og familiens mønstre. Det er ofte anvendt i tilfælde af problemer med et barn, konflikter mellem familiemedlemmer i relation til arv, skilsmisse eller dødsfald, hvor familien har brug for hjælp til at håndtere de svære tider.

En familiepsykolog har altså det til fælles med en børnepsykolog, at de ofte arbejder med børn og udfordringer i familier. Forskellen er, at familiepsykologen som hovedregel vil have samtlige involverede familiemedlemmer med i samtalerne samt primært optager sig med familiens dynamik, altså mønstre i hvordan medlemmerne agerer i forhold til og kommunikerer med hinanden over tid. Indsigt i dette og ændring af familiemedlemmernes indbyrdes forståelse af hinandens adfærd anvendes som metode til at ændre dynamikken.

Børnepsykologer vil typisk benytte elementer af dette i forbindelse med arbejde med nogle problemstillinger, som f.eks. OCD, problemadfærd, oppositionel adfærdsforstyrrelse eller ADHD, men anvender typisk en blanding af individuelle samtaler med barnet, samtaler med omsorgspersonerne alene og fælles samtaler. Forståelsen af problemstillingen og de terapeutiske teknikker retter sig også mod at påvirke personlige tanker, følelser, fysiologiske reaktioner og adfærd samt de familiedynamikker, som søges ændret, er ofte, i hvert fald indledningsvist, mere begrænset til de forme for interaktion som i forskning er vist at påvirke barnets problemstilling direkte. Derudover anvendes sjældent familieterapi af børnepsykologer som eneste interventionsform for diagnostiske problemstillinger, da en bedring af familiedynamikken generelt sjældent medfører at individuelle diagnostiske problemstillinger ophører, selv om der kan opleves en vis bedring. Som en følge deraf, optager de fleste familiepsykologer sig med mere almene familieproblemer og alment forekommende hændelser, som ofte påvirker familier som helhed. Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder familieterapi ved vores centralt beliggende klinik i Aarhus.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om hjælp til et barn?  Vores børnepsykologer i Aarhus brænder for at hjælpe børn og unge og deres familier, og kan give jer en tid med kort ventetid. Praksissen ligger centralt på Skt. Clemens Torv 17, 2. tv tæt på Aarhus Hovedbanegård og kan nemt nås med offentlig transport. Der er desuden gode muligheder for parkering i centrale parkeringshuse ved Salling, Dokk1 og Magasin, hvis man kommer i bil.

Referencer

Eapen, V., & Usherwood, T. (2021). Tourette syndrome in children. Australian journal of general practice, 50(3), 120–125.

Solmi, M., Radua, J., Olivola, M. et al. Age at onset of mental disorders worldwide: large-scale meta-analysis of 192 epidemiological studies. Mol Psychiatry 27, 281–295 (2022).

Maughan B, Collishaw S, Stringaris A. Depression in childhood and adolescence. J Can Acad Child Adolesc Psychiatry. 2013