Forældretræning

Forældretræning har vist sig at være den mest effektive behandlingsform, når det gælder børn i alderen 4-12 med adfærdsvanskeligheder eller adfærdsforstyrrelser. Træningen går ud på at udruste forældrene med værktøjer, der kan hjælpe dem til at fostre en mere positiv udvikling hos barnet i dets hverdag og sociale kontekst, og som kan hjælpe dem genvinde kontrollen over barnet og rette op dets uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Vi tilbyder forældretræning med korte ventetider på Frederiksberg, og du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os ved eventuelle spørgsmål. Læs videre herunder for detaljerede beskrivelser af indholdet og effekten af forældretræning.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om forældretræning? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er forældretræning?

Forældretræning er primært henvendt til forældre med børn mellem ca. 4 og 12 år, der udviser udadreagerende problemadfærd, herunder adfærdsforstyrrelser. Forældretræning anvendes dog også ofte i forbindelse med andre problemstillinger, såsom ADHD eller autisme, hvor børnene ofte også udviser problematisk adfærd af forskellig art. Det overordnede mål med forældretræningen er at reducere barnets adfærdsproblemer og derved stoppe en eventuel negativ udvikling hos barnet, i det sociale netværk, i institutioner, og i familien. Da man gennem forskning har fundet, at tidlig udadreagerende adfærdsvanskeligheder er en alvorlig indikator for senere problemer såsom kriminalitet, misbrug og tidlig ophør af skolegang, er forældretræning også et vigtigt forebyggende tiltag.

Forældretræning tager udgangspunkt i barnets aktuelle situation og forstår barnets adfærd som tillært i interaktioner med den sociale kontekst over tid. Uhensigtsmæssig adfærd skal derfor ændres gennem ændringer af barnets samspil med de sociale omgivelser. Forældrene er de vigtigste elementer i barnets sociale omgivelser, hvorfor de trænes i specifikke færdigheder, der kan bruges til at håndtere og ændre barnets uhensigtsmæssige adfærd til mere hensigtsmæssige adfærdsmønstre. Mere specifikt lærer forældrene gennem forældretræningen at genvinde kontrollen over barnet ved at møde barnet ud fra en anden og mere positiv tilgang, at forstærke barnets positive adfærd, evt. og undtagelsesvis at anvende milde forme for negative konsekvenser, og derved over tid genetablere den positive relation til barnet.

Hvem er målgruppen?

Målgruppen omfatter forældre, hvor barnet:

  • Bor hos mindst en af forældrene.
  • Har en oppositionel, udadreagerende, eller antisocial adfærd.
  • Lider af en adfærdsforstyrrelse, såsom oppositionel adfærdsforstyrrelse (oppositional defiant disorder; ODD) eller adfærdsforstyrrelse (conduct disorder; CD).
  • Lider af ADHD eller autisme og samtidig udviser uhensigtsmæssig eller skadelig adfærd eller nogle af ovenstående adfærdsvanskeligheder.

Målgruppen omfatter ikke forældre med børn:

  • Der lider af en form autisme eller en anden form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse. I hvis tilfælde er det vigtigt, at tilgangen tilpasses dette. Denne form for forældretræning vil oftest være tættere på Applied Behavior Analysis (ABA).
  • Der er alvorlig psykisk udviklingshæmmede. I disse tilfælde skal tilgangen tilsvarende tilpasses dette forhold.
  • Der er udsat for vold eller seksuelle overgreb i familien.
  • Af alvorligt psykisk udviklingshæmmede forældre eller forældre med alvorlige psykopatologiske symptomer (skizofreni, svære angsttilstande, borderline personlighedsforstyrrelse m.v.).

Hvad siger klinisk forskning om forældretræning?

Den forældretræning, som vi tilbyder, er baseret på elementer fra mange forskellige og empirisk dokumenterede manualiserede forældretræningsforløb. Vores behandling benytter disse elementer i det, der kaldes evidensbaseret praksis. Evidensbaseret praksis indebærer, at man i behandlingen søger at lave kliniske beslutninger på baggrund af den bedste eksisterende forskning, psykologens kliniske erfaring med lignende problemstillinger, og det enkelte barns og families særlige omstændigheder, ønsker og behov. Det er altså tale om den meget fleksibel tilgang, hvor man altid søger at vælge den måde at arbejde, som kan forventes at hjælpe det enkelte barn på den bedste mulige måde.
Flere opsummerende undersøgelser af de forskellige tilgange til behandling af adfærdsforstyrrelser viser, at psykosociale interventioner rettet direkte mod forældrene er en af de mest lovende tilgange i behandlingen af børn med adfærdsproblemer og, at forældretræningen både forbedrer barnets og hele familiens situation. Undersøgelserne peger desuden på, at de yngste børn ofte responderer bedre på behandlingen. Derfor er det vigtigt, at barnet henvises og udredes så tidligt som muligt, så forældretræningen kan igangsættes.

I forlængelse af overstående studier anbefaler Socialstyrelsen forældretræning, som en effektiv indsats over for børn med udadreagerende problemadfærd.

Hvad sker der konkret i forældretræning?

Forældretræning kan bestå af mange forskellige elementer, afhængig af barnets generelle udvikling, styrker og svagheder, evt. andre diagnoser og problemstillinger, den specifikke problemadfærd, den enkelte families omstændigheder, og i hvilke situationer barnet udviser problemadfærden. De enkelte behandlingsforløb har dog oftest en række kernekomponenter til fælles, hvis overordnede mål er at genoprette en positiv relation mellem forældre og barn således, at oppositionel og udadreagerende problemadfærd brydes og positiv udvikling fremmes.

Forældretræningen tilpasses nøje til den enkelte families særlige behov og problemstillinger. Dette gøres blandt andet ved kortlægning af familiens ressourcer således, at undervisningen baseres på familiens stærke sider. Skole og institution kan desuden inddrages i behandlingsforløbet efter behov.

Forældrene lærer først og fremmest, hvordan de skal definere, observere og registrere barnets adfærd. Dernæst trænes forældrene i at undgå konflikteskalering, og der arbejdes konsekvent med indlæring af specifikke færdigheder i opdragerrollen. Dette gøres ved aktiv læring, herunder arbejde med øvelser, rollespil, observation i hjemmet, eller ved videooptagelse af situationer i hjemmet for at sikre forældrenes færdigheder i de konkrete situationer. Der gives løbende hjemmeopgaver til sikring af, at forældrene får overført færdighederne til de konkrete situationer i hjemmet. I løbet af behandlingen gøres forældrene til eksperter på barnets udfordringer, hvormed forældrene med tiden selv kan tilpasse de tillærte teknikker og redskaber til videre at reducere problemadfærden eller til at håndtere evt. andre adfærdsvanskeligheder senere.

Der arbejdes blandt andet med følgende kernekomponenter i forældretræningen:

  • Forældrenes positive involvering i barnets liv. Dette trænes gennem kommunikationsteknikker i forhold til barnet samt gennem øvelser i regulering af egne følelser. Forældrene trænes desuden i at genvinde kontrollen over sig selv og derved sikre, at barnet på sigt også formår dette.
  • Opbygning af positive relationer mellem barn og forældre.
  • Systematisk arbejde med positiv og negativ forstærkning via for eksempel opmærksomhed, ros og opmuntring for derigennem at udvikle barnets positive adfærd og lære barnet nye færdigheder. I mange hjem og skoler fokuseres der ofte overvejende på den negative adfærd. Hvis opmærksomhed gives, når barnet har en negativ adfærd, vil denne opmærksomhed kunne være medvirke til at fremme den uhensigtsmæssige problemadfærd. Derfor er det vigtigt, at fokus flyttes til barnets ønskede adfærd, samt at denne konsekvent påskønnes ved ros og opmuntring, så adfærden øges og styrkes. Forældrene trænes derfor i at være opmuntrende, når barnet lærer nye færdigheder, og/eller når barnet følger de forventninger og krav, som på forhånd er givet til barnet.
  • Grænsesætning med milde og på forhånd kendte konsekvenser. Forældrene trænes i, hvordan de skal anvende milde negative konsekvenser, når barnet ikke følger de forventninger og krav, som på forhånd er givet til barnet. Forældrene lærer, at dårlig opførsel ikke skal stoppes med vrede, men med moderate konsekvenser, som barnet kan forstå.
  • Forældrene læres at anvende naturlige negative konsekvenser, for eksempel ved, at barnet kun kan opnå en ønsket konsekvens ved at udvise den ønskede adfærd, men mister adgangen til konsekvensen, hvis der udvises specifik uønsket adfærd.
  • Metoder til problemløsning og konflikthåndtering.

Med disse handlinger kan forældre give barnet mere selvtillid og ad den vej lære barnet at tage ansvar for egne valg og handlinger. Dette medfører, at barnet efterhånden lærer at følge både familiens og samfundets almindelige normer og dermed bliver bedre til at begå sig derhjemme, i skolen og blandt venner.