BDD (Body Dysmorphic Disorder)

Body Dysmorphic Disorder eller dysmorfofobi forkortes BDD og kendetegnes ved en ekstrem optagethed af eget udseende samt en forvrængning af opfattelsen heraf. Personer med dysmorfofobi kan opleve påtrængende og ubehagelige tanker relateret til specifikke aspekter ved sin fysiske fremtoning. Det anslås, at 1-2% af befolkningen lider af denne tilstand, selvom tallet er meget usikkert, idet de færreste søger hjælp for lidelsen. Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandlingen af lidelsen. Denne metode, som vi praktiserer hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Aarhus, går ud på at undersøge de tanker og handlinger, der forbindes med kropsforståelsen, for derefter at omstrukturere disse med henblik på at få personen til at føle sig mere tilpas i sin krop og i selskab med andre. Herunder finder du detaljerede beskrivelser af symptomer, forekomst og behandling ved Body Dysmorphic Disorder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om Body Dysmorphic Disorder? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er BDD?

Body Dysmorphic Disorder (forkortet BDD) kaldes på dansk også for dysmorfofobi og er karakteriseret ved en ekstrem optagethed af eget udseende samt et forvrænget billede af, hvordan man ser ud – sommetider omtalt forvrænget body image. Denne overoptagethed er typisk centreret om en eller flere indbildte defekter i udseendet, som yderligere ikke er observerbare eller forekommer påfaldende for andre. Overoptagetheden kan centrere sig om et eller flere områder af kroppen eller om kroppens form som helhed. Undersøgelser viser, at det hyppigste fokus er på huden, for eksempel angående akne, ar, rynker, bleghed eller rødhed. Næst hyppigst følger bekymringer om håret (for tyndt eller for tykt) og næsen (størrelse og form). Dog kan alle kropsområder fortolkes som et problem, herunder øjne, tænder, vægt, mave, bryster, ben, hovedstørrelse og hovedfacon, læber, kinder, øjenbryn samt kønsdele. Bekymringerne hos personer med BDD omhandler i mange tilfælde, at noget er ikke-proportionelt, asymmetrisk eller har forkert størrelse (for stort/for småt).

BDD-bekymringerne er påtrængende, uønskede og tidskrævende. De forekommer gennemsnitlig 3-8 timer om dagen og er oftest meget svære at modstå og kontrollere. Bekymringerne medfører ofte tvangshandlinger. Det kan dreje sig om gentagen adfærd som for eksempel konstant at tjekke sig selv i spejlet, hele tiden at kamuflere sin indbildte fejl med tøj, hatte, makeup eller at prøve at dække for fejlen med hænderne. Den gentagne adfærd kan også komme til udtryk ved, at personen hele tiden vil forsikres af andre om, at ”det ikke ser slemt ud”, at personen forsøger at overbevise andre om, at ”defekten” virkelig ser forfærdelig ud, eller at personen eksempelvis konstant piller ved huden (dermatillomani) eller trækker hår ud (trikotillomani).

Disse tvangshandlinger kan også være mere mentale handlinger, hvor man for eksempel sammenligner sit udseende i negative vendinger med andres. Personen med BDD føler sig nødsaget til at udføre disse tvangshandlinger, som sjældent er rare og oftest medfører angst og ubehag. Der findes i sådanne tilfælde til dels et overlap med OCD og relaterede tilstande.

Andre opsøger kosmetiske procedurer såsom plastikkirurgi for at få foretaget korrigerende indgreb, men bekymringerne bliver sjældent reduceret af denne adfærd, idet forestillingen om den indbildte defekt i mange tilfælde vil vare ved trods kosmetiske ændringer. Dette forhold understreger, at BDD er en psykisk lidelse, som kræver psykologisk behandling.

Mange personer med body dysmorphic disorder frygter at blive latterliggjort i sociale situationer. Forholdsregler truffet på denne baggrund kan variere fra undgåelse af visse sociale situationer til total isolation. Derfor medfører lidelsen ofte forringelse af sociale og arbejdsrelaterede interaktioner. Ca. 20 % af unge med BDD dropper ud af skolen primært på grund af symptomerne.

Bekymringerne relateret til dysmorfofobi varierer ligeledes i styrke. Hos nogle medfører bekymringerne, at vedkommende ikke føler sig attraktiv, og hos andre kan dysmorfofobien være så voldsom, at de efter egen mening ligner et monster. Lidelsen forekommer derudover i forskellige grader afhængigt af, hvor stor indsigt personen har i sin tilstand. Indsigt referer til, hvorvidt personen rent logisk ved, at bekymringerne formentlig ikke er sande, eller om personen er overbevist om, at bekymringerne er sande. Nogle mennesker med body dysmorphic disorder har god indsigt, mens indsigten hos andre er helt forvrænget eller totalt fraværende. Hos ca. 1/3 af personer med lidelsen er indsigten meget ringe, hvorfor de har svært ved at tro på, at deres bekymringer ikke er sande.

Komorbiditet ved Body Dysmorphic Disorder

BDD optræder oftest sammen med angstlidelser, depression, OCD og spiseforstyrrelser. Lidelsen er desuden associeret med social undgåelse, neuroticisme (tilbøjelighed til at reagere med stærke negative følelser), perfektionisme, lav selvtillid og indadvendthed (lav ekstroversion). Selvmordstanker og selvmordsforsøg kan forekomme.

Forekomst af dysmorfofobi

De fleste med dysmorfofobi søger ikke hjælp, hvorfor det kan være svært at vide, hvor mange, der reelt har lidelsen. Man mener, at ca. 1-2 % af befolkningen lever op til diagnosen, hvoraf lige mange er mænd og kvinder.

Tilstanden har oftest sin begyndelse i teenagealderen. Omkring 2/3 oplever symptomer på lidelsen, inden de fylder 18 år.

Årsager til Body Dysmorphic Disorder

Den præcise årsag til dysmorfofobi er ukendt, men en række risikofaktorer, såvel genetiske som miljømæssige, er identificerede.

Forskning peger på, at et særligt gen (GABAA-γ2) er associeret med body dysmorphic disorder. Derudover menes det, at der er en større risiko for at udvikle lidelsen, hvis man har været udsat for omsorgssvigt, misbrug og/eller grov mobning i barndommen. Der er også en større risiko for at udvikle BDD, hvis man i forvejen har OCD.

Personer med denne lidelse scorer i mange tilfælde højt på personlighedstrækket neuroticisme og lavt på personlighedstrækket ekstroversion. Det kan tænkes, at disse træk er risikofaktorer for udviklingen af lidelsen. Du kan tage vores gratis, online personlighedstest her.

  • Personlighedstrækket neuroticisme afspejler personers tendens til at opleve negative følelser, herunder nervøsitet, tristhed og irritabilitet samt tilbøjeligheden til at have irrationelle tanker og være dårligere end andre til at kontrollere impulser og stressede situationer. Personer, der scorer højt på dette træk, vil oftere være nervøse, anspændte og mismodige samt hurtigere blive stressede og have sværere ved at håndtere belastninger sammenlignet med personer, der scorer lavt på dette træk.
  • Personlighedstrækket ekstroversion afspejler personers generelle energiniveau, sociale behov og positive følelsesmæssige reaktioner. Personer, der ligger lavt på dette træk, er tilbageholdende og reserverede. De foretrækker stille og rolige omgivelser og dermed også at arbejde alene eller i små grupper. Derudover tager de tingene i et langsommere tempo sammenlignet med personer, der scorer højt på dette træk.

Dysfunktioner i forskellige hjerneområder er muligvis også involveret i udviklingen af BDD. Derudover viser forskning, at personer med denne lidelse har tendens til at rette overdreven opmærksomhed på detaljer i stedet for at fokusere på helheden, hvilket kan skyldes problemer i den visuelle proces. Andre studier foreslår, at personer med dysmorfofobi har tendens til at fejlfortolke sociale situationer som farlige.

Behandling af BDD

Undersøgelser viser, at den mest effektive behandling for body dysmorphic disorder er kognitiv adfærdsterapi. Denne behandlingform tilbydes med stor erfaring i PJKP’s praksisser på Frederiksberg i København og i Aarhus. I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der med de tanker og handlinger, der er forbundet med BDD-bekymringerne. Herunder fokuseres der på at hjælpe personen til at se ”helhedsbilledet” og fokusere mindre på uønskede detaljer ved udseendet.

Der arbejdes ligeledes med at identificere undgåelsesadfærd samt tvangshandlinger og med gradvist at mindske tvangspræget adfærd. Dette gøres blandt andet gennem eksponering. Ved eksponering udsættes man i kontrollerede omgivelser for små doser af sin angst. På den måde kan personen øve sig i at anvende hensigtsmæssige strategier i angstprovokerende situationer, svække den fysiologiske hypersensitivitet for situationerne og indsamle erfaringer, der styrker overbevisningen om alternative, hjælpsomme tanker og forståelser.

Eksponering og adfærdseksperimenter sænker undgåelsen af angstprovokerede situationer og hjælper personen med at føle sig mere tilpas omkring andre mennesker samt at få et mere realistisk body image.

De tvangshandlinger, der typisk er forbundet med BDD, er ikke hjælpsomme, men medfører blot flere negative tanker om udseendet og forstærker således bekymringerne. Gennem kognitiv omstrukturering er det muligt at udvikle mere realistiske og hjælpsomme forestillinger om udseendet og dermed mindske bekymringerne.