BDD

Body Dysmorphic Disorder (BDD), eller dysmorfofobi, kendetegnes ved en ekstrem optagethed af eget udseende og en forvrængning af opfattelsen heraf. Personer med BDD kan opleve påtrængende og ubehagelige tanker relateret til specifikke aspekter ved sin fysiske fremtoning. Det anslås, at 1-2% af befolkningen lider af denne tilstand, selvom tallet er meget usikkert, idet de færreste søger hjælp for lidelsen. Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandlingen af BDD. Denne metode, som vi praktiserer hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg, går ud på at undersøge de tanker og handlinger, der forbindes med BDD, for derefter at omstrukturere disse med henblik på at få personen til at føle sig mere tilpas i sin krop og i selskab med andre. Herunder finder du detaljerede beskrivelser af symptomer, forekomst og behandling ved BDD.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om Body Dysmorphic Disorder? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er Body Dysmorphic Disorder?

Body Dysmorphic Disorder (forkortet BDD) kaldes på dansk også for Dysmorfofobi og er karakteriseret ved en ekstrem optagethed af eget udseende samt et forvrænget billede af, hvordan man ser ud. Denne overoptagethed er centreret om en eller flere indbildte defekter i udseendet, som yderligere ikke er observerbare eller forekommer påfaldende for andre. Overoptagetheden kan dreje sig om en eller flere områder af kroppen. Undersøgelser viser, at det hyppigste fokus er på huden, for eksempel angående akne, ar, rynker, bleghed eller rødhed. Næst hyppigst følger bekymringer om håret (for tyndt eller for tyks) og næsen (størrelse og form). Dog kan alle kropsområder fortolkes som et problem, herunder øjne, tænder, vægt, mave, bryster, ben, hovedstørrelse og hovedfacon, læber, kinder, øjenbryn samt kønsdele. Bekymringerne hos personer med BDD omhandler i mange tilfælde, at noget er ikke-proportionelt, asymmetrisk eller har forkert størrelse (for stort/for småt).

BDD-bekymringerne er påtrængende, uønskede og tidskrævende. De forekommer gennemsnitlig 3-8 timer om dagen og er oftest meget svære at modstå og kontrollere.

Tvangshandlinger er ofte forbundet med BDD-bekymringerne. Det kan dreje sig om gentagen adfærd som for eksempel konstant at tjekke sig selv i spejlet, hele tiden at kamuflere sin indbildte fejl med tøj, hatte, makeup eller at prøve at dække for fejlen med hænderne. Den gentagne adfærd kan også komme til udtryk ved, at personen hele tiden vil forsikres af andre om, at ”det ikke ser slemt ud”, at personen forsøger at overbevise andre om, at ”defekten” virkelig ser forfærdelig ud, eller at personen konstant piller ved huden (dermatillomani) eller trækker hår ud (trikotillomani). Andre opsøger kosmetiske procedurer såsom plastikkirurgi for at få foretaget indgreb, men BDD-bekymringerne bliver sjældent reduceret af denne adfærd.

Tvangshandlingerne kan også være mere mentale handlinger, hvor man for eksempel sammenligner sit udseende i negative vendinger med andres. Personen med BDD føler sig nødsaget til at udføre disse tvangshandlinger, som sjældent er rare og oftest medfører angst og ubehag.

Mange personer med BDD frygter at blive latterliggjort i sociale situationer. Derfor medfører BDD oftest problemer og forringelse af sociale og arbejdsrelaterede interaktioner. Dette kan variere fra undgåelse af visse sociale situationer til total isolation. Ca. 20 % af unge med BDD dropper ud af skolen primært på grund af BDD-symptomerne.

BDD-bekymringerne varierer ligeledes i styrke. Hos nogle medfører BDD-bekymringerne, at vedkommende ikke føler sig attraktiv, og hos andre kan BDD-bekymringerne være så voldsomme, at de efter egen mening ligner et monster. Lidelsen forekommer derudover i forskellige grader afhængigt af, hvor stor indsigt personen har i sin BDD. Indsigt referer til, hvorvidt personen rent logisk ved, at BDD-bekymringerne formentlig ikke er sande, eller om personen er overbevist om, at bekymringerne er sande. Nogle har god indsigt, mens indsigten hos andre er helt forvrænget eller totalt fraværende. Hos ca. 1/3 af personer med BDD er indsigten meget ringe, hvorfor de har svært ved at tro på, at deres BDD-bekymringer ikke er sande.

Komorbiditet ved Body Dysmorphic Disorder

BDD optræder oftest sammen med angstlidelser, depression, OCD og spiseforstyrrelser. BDD er desuden associeret med social undgåelse, neuroticisme (tilbøjelighed til at reagere med stærke negative følelser), perfektionisme, lav selvtillid og indadvendthed (lav ekstroversion). Selvmordstanker og selvmordsforsøg kan forekomme hos personer med BDD.

Forekomst af Body Dysmorphic Disorder

De fleste med BDD søger ikke hjælp, hvorfor det kan være svært at vide, hvor mange, der reelt har lidelsen. Man mener, at ca. 1-2 % af befolkningen har BDD, hvoraf lige mange er mænd og kvinder.

BDD har oftest sin begyndelse i teenagealderen. Omkring 2/3 oplever symptomer på lidelsen, inden de fylder 18 år.

Årsager til Body Dysmorphic Disorder

Den præcise årsag til BDD er ukendt, men en række risikofaktorer, såvel genetiske og miljømæssige, er identificeret. Forskning peger på, at et særligt gen (GABAA-γ2) er associeret med BDD. Derudover menes det, at der er en større risiko for at udvikle BDD, hvis man har været udsat for omsorgssvigt, misbrug og/eller grov mobning i barndommen. Der er også en større risiko for at udvikle BDD, hvis man i forvejen har OCD.

Personer med BDD scorer højt på personlighedstrækket neuroticisme og lavt på personlighedstrækket ekstroversion. Det kan tænkes, at disse træk er risikofaktorer for udviklingen af BDD.

  • Personlighedstrækket neuroticisme afspejler personers tendens til at opleve negative følelser, herunder nervøsitet, tristhed og irritabilitet samt tilbøjeligheden til at have irrationelle tanker og være dårligere end andre til at kontrollere impulser og stressede situationer. Personer, der scorer højt på dette træk, vil oftere være nervøse, anspændte og mismodige samt hurtigere blive stressede og have sværere ved at håndtere belastninger sammenlignet med personer, der scorer lavt på dette træk.

  • Personlighedstrækket ekstroversion afspejler personers generelle energiniveau, sociale behov og positive følelsesmæssige reaktioner. Personer, der ligger lavt på dette træk, er tilbageholdende og reserverede. De foretrækker stille og rolige omgivelser og dermed også at arbejde alene eller i små grupper. Derudover tager de tingene i et langsommere tempo sammenlignet med personer, der scorer højt på dette træk.

Dysfunktioner i forskellige hjerneområder er muligvis også involveret i udviklingen af BDD. Derudover viser forskning, at personer med BDD har tendens til at rette overdrevent opmærksomhed på detaljer i stedet for at fokusere på helheden, hvilket kan skyldes problemer i den visuelle proces. Andre studier foreslår, at personer med BDD har tendens til at fejlfortolke sociale situationer som farlige.

Behandling af Body Dysmorphic Disorder

Undersøgelser viser, at den mest effektive behandling for BDD er kognitiv adfærdsterapi. I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der med de tanker og handlinger, der er forbundet med BDD-bekymringerne. Yderligere fokuseres der på at hjælpe personen til at se ”det store billede” og fokusere mindre på uønskede detaljer ved udseendet. Der arbejdes også med at identificere undgåelsesadfærd samt tvangshandlinger og gradvist at mindske disse handlinger og adfærd blandt andet gennem eksponering. Eksponering og adfærdseksperimenter sænker undgåelsen af angstprovokerede situationer og hjælper personen med at føle sig mere tilpas omkring andre mennesker.

De mange tvangshandlinger, der er forbundet med BDD, er ikke hjælpsomme, men medfører blot flere negative tanker om udseendet og forstærker således BDD-bekymringerne. Gennem kognitiv omstrukturering er det muligt at udvikle mere realistiske og hjælpsomme forestillinger om udseendet og dermed mindske BDD-bekymringerne.