Sorg og krise

Sorg opstår typisk som reaktion på et tab af en meget betydningsfuld relation eller person, mens krise oftest indtræder mere akut efter store omvæltninger eller traumatiske hændelser. Selv om sorg og krise ofte optræder samtidig, betegner begreberne forskellige aspekter ved de reaktioner, som kan følge en overvældende og betydningsfuld hændelse i vores liv. Begge reaktioner er dog præget af stærk angst, tristhed og forhøjet kropsligt alarmberedskab, og begge indebærer en efterfølgende bearbejdningsproces, hvori personen skal lære at acceptere og leve med de nye livsvilkår, samt bearbejde de svære tanker og følelser. I denne proces er psykologen ofte en nødvendig støtte, der kan hjælpe med at finde og anvende hensigtsmæssige handlingsstrategier og tankemønstre, som kan hjælpe personen videre. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi altid behandling tilpasset din unikke situation ved vores praksisser i Helsingør, i Aarhus og på Frederiksberg.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om sorg eller krise? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er forskellen på sorg og krise?

Sorg opstår ved tab og ses således ofte i forbindelse med dødsfald eller tab af nære relationer såsom ved tab af en romantisk partner eller god ven. Sorgen betegner de negative følelser og tanker som opstår omkring tabet, f.eks. oplevelsen af tomhed, håbløshed og meningsløshed, og den proces, hvorigennem disse bearbejdes. Krise er derimod en tilstand, der opstår efter store omvæltninger eller traumatiske hændelser, hvor den berørte pludselig befinder sig i en kritisk tilstand af panik, angst eller bekymring. Forskellen er altså, at krisen virker truende på den enkeltes væsentlige livsmål eller livsværdier, mens sorgen derimod opstår som reaktion på et tab, hvor man har mistet noget vigtigt af én selv.

Desuden er sorgen ofte en langvarig proces og tilstand, som er naturlig og nogle gange er nødvendig at arbejde sig igennem, hvorimod krisen er en akut reaktion, som overbelaster personen, og i en vis grad gør denne ude af stand til at forholde sig hensigtsmæssigt til den traumatiske hændelse, både følelsesmæssigt og praktisk. Da de to begreber adskiller sig, vil det at miste én, man har kær, ikke nødvendigvis udløse en krisetilstand som supplement til sorgen.

De to tilstande kan altså godt være uafhængige af hinanden, selvom de i mange tilfælde – f.eks. ved pludselig ulykke eller død i den nærtstående familie – kan være sammenfaldende.

Begge tilstande kan medføre, at den enkelte oversvømmes af stærke følelser og reaktioner, såsom angst, konstant oplevelse af fare, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, sænket appetit, påtrængende tanker og billeder og generelt forringet evne til at klare sin hverdag. De har yderligere det til fælles, at den ramte i perioden efter skal bearbejde det hændte for at kunne finde fodfæste i livet igen. I denne periode kan en psykolog være en afgørende støtte, der kan facilitere bearbejdningsprocessen og hjælpe personen til at udvikle hensigtsmæssige copingstrategier.

Det er vigtigt at notere, at både sorg og krise kan forårsage fysiske symptomer, såsom hovedpine, kvalme, generelle muskelsmerter, træthed og lignende. Sådanne reaktioner kan være længerevarende, hvorfor der yderligere kan være brug for at konsultere en psykolog.

Hvad vil det sige at sørge?

Sorg kan ikke begrænses til én tilstand, ej heller kan man sige, at sorgreaktionen opstår på grund af én specifik type tab. Når sorgen skal behandles, må man altså se nærmere på, hvorfor den er opstået, og hvilke følelser den medbringer. Man kan f.eks. sørge over at have mistet noget eller nogen, som også var en del af én selv – f.eks. en partner, en ven, et kært familiemedlem eller et elsket kæledyr. Man kan også sørge over en kærlighed eller nærhed, der gav livet mere mening, men som nu ikke længere er tilgængelig. Og man kan sørge over en fremtid, som nu ser anderledes ud, fordi den ikke længere rummer dét, man havde ønsket.

Der er mange forskellige måder at sørge på, og følelsen har mange forskellige udtryk. Nogle græder og har brug for at mindes det tabte på intens vis, f.eks. ved at kigge i fotoalbums, læse gamle beskeder eller lignende. Andre begiver sig ud i projekter, der kan aflede tankerne for en stund, fordi de har brug for afstand til sorgen. Fælles for disse reaktioner er, at sorgen i et eller andet omfang håndteres.

Typisk ses det også, at sorgreaktionen er præget af en ’vekslen’. Det ene øjeblik mindes man fortiden og det, der savnes; det næste ser man fremad, nogle gange med stor optimisme, på det nye, der venter forude. Man kan altså opleve, at man det ene øjeblik formår at holde overblik og have sit liv under kontrol, men i det næste ser det hele falde sammen. Dette er en hel normal reaktion, om end det kan være svært for både pårørende og den berørte selv at forstå og acceptere.

Imidlertid er der også sørgende, som ikke er i stand til at håndtere det, som er sket.

Nogle bliver helt opslugte af sorgen og føler skyld, hvis de forsøger at genoptage dagligdagen; andre forsøger at benægte hændelsen eller helt fortrænge mindet herom. I disse tilfælde kan sorgen dog blive endnu mere overvældende og langvarig, idet man ikke formår at forholde sig til den på en hjælpsom måde. Her synes psykologisk behandling at være særlig vigtig for at opnå bedring.

Behandling af sorgtilstanden kræver ikke som sådan et bestemt sorgforløb. Der er ikke noget bestemt, man skal igennem. Forløsningen over tabet eller forandringen er uafhængig af antallet af tårer, og det er derfor hverken rigtigt eller forkert at græde – eller at lade vær. Alle håndterer tab forskelligt, og man kan derfor ikke komme med ét råd, der gør det hele nemmere. Sorg opstår, hvor der på et tidspunkt har været kærlighed, og derfor er tilstanden unægtelig forbundet med et tab og de følelser, der akkompagnerer dette.

Der kan gå noget tid, inden sorgen føles overkommelig. Ofte er de første 3-4 måneder de sværeste at komme igennem. Her veksler følelserne typisk mellem fortvivlelse, vrede, savn, længsel og tristhed, og der kan samtidig forekomme krise, hvilket kan gøre tilstanden endnu mere vanskelig. Sorgreaktionen kan være præget af mange følelser og tanker, og således vil den sorgramte typisk have stor gavn af samtaler med en psykolog, hvor disse kan bearbejdes.

Læs mere om sorg

Hvad vil det sige at være i krise?

En krise er en pludselig og uventet omvæltning eller hændelse, som sætter personen ud af stand til at implementere sine normale løsningsmodeller. Det er med andre ord en begivenhed, der gør det umuligt for personen at handle eller udføre sine dagligdagsaktiviteter som normalt. Krisetilstanden er egentlig en naturlig og hensigtsmæssig reaktion, idet dens mål er at hjælpe os og beskytte os mod ydre fare. Den fungerede derfor godt tidligere i vores evolution, men gør det i den moderne verden svært for os at tænke rationelt, tage gode beslutninger og bearbejde den voldsomme oplevelse.

Resultatet af krisen er usædvanlige reaktioner samt stærke følelser over en periode. Ofte kan reaktionen være angst, panik eller bekymring, og til tider kan reaktionen være meget fremtrædende og vanskeliggøre en normal hverdag. I denne bearbejdningsperiode skal man vænne sig til og acceptere forandringerne ved én selv eller sine omgivelser. Her kan det være en fordel at se en psykolog, som kan hjælpe én med at udvikle hensigtsmæssige copingstrategier, samt at håndtere den nye, skræmmende virkelighed.

Man skelner overordnet mellem to krisetyper:

  • Livskriser eller udviklingskriser, der dækker normale omvæltninger i livet, men som kan medføre store udfordringer for nogle mennesker. Her er der eksempelvis tale om at flytte hjemmefra, blive gift, få børn eller blive ældre.
  • Traumatiske kriser er derimod pludselige voldsomme hændelser, der medfører tab af forhenværende værdier eller tryghed. Det kan eksempelvis omfatte død, skilsmisse, ulykker eller fyring.

Begge typer kan skabe et behov for professionel hjælp. Her er målet først og fremmest at håndtere de følelser og reaktioner, som typisk dominerer den berørte: angst, panik, vrede, søvnproblemer mm. Efterfølgende fokuseres der på at skabe mere hensigtsmæssige tanker og handlingsstrategier.

Læs mere om krise

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Man bør søge professionel hjælp, hvis:

  • man ikke har sovet i 2 – 3 nætter
  • man slet ikke kan samle sig om sine sædvanlige aktiviteter
  • man ikke kan afledes fra traumet og glimtvis glædes ved ting, der tidligere har givet livet mening og indhold
  • man har tendens til at trække sig fra andres selskab.

Hvordan foregår behandling?

I rigtig mange tilfælde kan det være gavnligt at opsøge en psykolog i forbindelse med sorg eller krise. For mange mennesker kan det være beroligende at tale med en professionel omkring sorgens eller krisens forløb, herunder hvordan man kan drage omsorg for sig selv i den turbulente bearbejdningsproces. For nogle kan behandlingen være så simpel, at det føles rart at tale med en udenforstående person om forløbet og konsekvenserne.

For andre, der er ude af stand til at håndtere sin sorg eller krise, og som eksempelvis er frosset fast, kan behandling hos en psykolog være et afgørende middel til at facilitere en hensigtsmæssig bearbejdningsproces. Dette gælder særligt, hvis man oplever symptomer på angst eller depression, der begge er behandlingskrævende lidelser. I værste fald kan manglende behandling nemlig føre til langvarige psykiske udfordringer, hvorfor det er vigtigt at reagere, hvis man oplever voldsomme eller vedvarende symptomer.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen behandles sorg og krise med kognitiv adfærdsterapi – en terapiform med særlig fokus på de tanker og den adfærd, der opleves under den samtidige krisetilstand eller sorg-periode.

Når disse tilstande behandles, vil man blandt andet undersøge eventuelle vurderinger og tolkninger hos klienten, som kan virke vedligeholdende for sorgen eller krisen. Fokus er ofte på at identificere tanker, der enten gavner eller vedligeholder – eller på tanker, der sågar forværrer forløbet. Det kan f.eks. spørges: Hvilke tanker opstår, når du mindes det savnede? Hvad gør du typisk, når disse tanker opstår? Kan disse tanker eller handlinger tænkes at tynge dig eller vedligeholde krisen/sorgen? Målet med terapien er at skabe en fornuftig balance, hvor sorgen eller krisen kan rummes og bearbejdes, uden at den optager hele klientens liv.

Behandlingen foregår altså som et tæt samarbejde mellem klient og psykolog, hvor forskellige aspekter af sorgen eller krisen udforskes. Hvert forløb har afsæt i den enkelte klients oplevelser, følelser, tanker og handlinger, og der udvikles således strategier og handlemodeller specifikt rettet mod den enkeltes problemstilling. Vi, Psykologerne Johansen og Kristoffersen, tilbyder denne form for kognitiv adfærdsterapi ved vores klinikker i Helsingør, i Aarhus og på Frederiksberg, og vi bestræber os på at have kort venteliste.

Hvordan skal man som pårørende håndtere sorg og krise?

Som pårørende kan det være svært at håndtere et kært familiemedlem, en god ven eller bare en kollega, der er i sorg eller krise. Hvad skal man sige for at hjælpe? Kan man overhoved sige det rigtige? Eller skal man bare helt lade som ingenting?

For pårørende er det ofte hårdt at være vidne til en kær, der lider. Kendskab til den berørtes tab kan være en byrde, der både er følelsesmæssigt og psykisk hård at bære. Nogle gange kan det føre til dårligt humør, tristhed eller ubehag hos én selv, og det kan være udmattende at være sammen med den kriseramte i længere perioder. I andre tilfælde kan den psykiske belastning være så omfattende, at den pårørende selv kommer i en form for psykisk ubalance. Typiske symptomer hos pårørende kan fx være ængstelse, generel bekymring, nedtrykthed, søvnproblemer og koncentrationsproblemer.

Ydermere kan sorg og krisetilstande skabe ubalance i den sociale relation, hvorfor der pludselig kan opstå intern kritik, diskussioner og lignende, som blot forværrer den uhensigtsmæssige tilstand hos både den direkte berørte og den pårørende. Det er derfor vigtigt at kontakte en psykolog, hvis man er pårørende til én kær, der er i sorg eller krise, og man selv begynder at vise enten psykiske eller fysiske følgesymptomer.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi både pårørende-samtaler som individuelle forløb og sammen med den berørte person. Også her kan behandlingen foregå i en af vores tre klinikker – disse er beliggende i Helsingør, i Aarhus og på Frederiksberg.