Sorg og krise

Sorg er den følelse og proces, der følger et tab af nogen eller noget, der betød meget for en, mens krise opstår, når pludselige hændelser eller omvæltninger i livet gør det til en udfordring for personen at tilpasse sig eller komme videre. De to har således meget til fælles; herunder en efterfølgende bearbejdningsproces, hvor personen skal lære at acceptere og leve med de resulterende kår. I denne proces kan det for mange være gavnligt at se en psykolog, som kan hjælpe dem udvikle hensigtsmæssige strategier og tankemønstre og derved komme videre. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi behandling tilpasset din unikke situation ved vores praksisser i Helsingør og på Frederiksberg. Læs mere om sorg og krise på siden herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om sorg eller krise? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er forskellen på sorg og krise?

Sorg opstår ved tab og ses således ofte i forbindelse med dødsfald eller tab af nære relationer såsom ved tab af en romantisk partner eller god ven. Krise er derimod en tilstand, der opstår efter store omvæltninger eller traumatiske hændelser, hvor den berørte pludselig befinder sig i en kritisk tilstand af panik, angst eller bekymring. Forskellen er altså, at krisen virker truende på den enkeltes væsentlige livsmål eller livsværdier, mens sorgen derimod opstår som reaktion på et tab, hvor man har mistet noget vigtigt af én selv. Da de to begreber adskiller sig, vil det at miste én, man har kær, ikke nødvendigvis udløse krisetilstand som supplement til sorgen.

De to kan altså godt være uafhængige af hinanden, selvom de i mange tilfælde – for eksempel ved pludselig ulykke eller død i den nærtstående familie – kan være sammenfaldende.

Begge tilstande kan medføre, at den enkelte oversvømmes af stærke følelser og har yderligere det til fælles, at den ramte i en periode efter skal bearbejde det hændte for at kunne finde fodfæste i livet igen. I denne periode kan en psykolog være en afgørende støtte, der kan facilitere bearbejdningsprocessen og hjælpe personen til at udvikle hensigtsmæssige copingstrategier. Denne type behandling kan du læse mere om i de kommende afsnit.

Det er vigtigt at notere, at både sorg og krise kan forårsage fysiske symptomer, såsom hovedpine, kvalme, generelle muskelsmerter mm. Sådanne reaktioner vil ofte være længerevarende, hvorfor der yderligere kan være brug for at konsultere en psykolog. Ofte kan fysiske symptomer reduceres i takt med at den ustabile tilstand mindskes.

Hvad vil det sige at sørge?

Sorg kan ikke begrænses til én tilstand, ej heller kan man sige, at sorgreaktionen opstår på grund af én specifik type tab. Når sorgen skal behandles må man altså se nærmere på, hvorfor den er opstået, og hvilke følelser, dette medbringer. Man kan fx sørge over at have mistet noget eller nogen, som også var en del af én selv – fx en partner, en ven, et kært familiemedlem eller et elsket kæledyr. Man kan også sørge over en kærlighed eller nærhed, der gav livet mere mening, men som nu ikke længere er tilgængelig. Og man kan sørge over en fremtid, som nu ser anderledes ud, fordi den ikke længere rummer dét, man havde ønsket.

Der er mange forskellige måder at sørge på, og følelsen har mange forskellige udtryk. Nogle græder og har brug for at mindes det tabte på intens vis, fx ved at kigge i fotoalbums, læse gamle beskeder eller lignende. Andre begiver sig ud i projekter, der kan aflede tankerne for en stund, fordi de har brug for afstand til sorgen. I nogle tilfælde er man ikke i stand til at håndtere det, som er sket, og forsøger i stedet at benægte hændelsen eller helt fortrænge mindet herom. En fælles egenskab ved sorgreaktionerne er dog, at de sorgramte ofte oplever en ’vekslen’; det ene øjeblik mindes de fortiden og det, der savnes; det næste ser de fremad, nogle gange med stor optimisme, på det nye, der venter forude. Man kan altså opleve, at man det ene øjeblik formår at holde overblik og have sit liv under kontrol, men i det næste ser det hele falde sammen.

 

Behandling af sorgtilstanden kræver ikke som sådan et bestemt sorgforløb. Der er ikke noget bestemt, man skal igennem. Forløsningen over tabet eller forandringen er uafhængig af antallet af tårer, og det er derfor hverken rigtigt eller forkert at græde – eller at lade vær. Alle håndterer tab forskelligt, og man kan derfor ikke komme med ét råd, der gør det hele nemmere. Sorg opstår, hvor der på et tidspunkt har været kærlighed, og derfor er tilstanden unægtelig forbundet med et tab og de følelser, der akkompagnerer dette.
Der kan gå noget tid, inden sorgen føles overkommeligt. Ofte er de første 3-4 måneder de sværeste at komme igennem. Her veksler følelserne ofte mellem fortvivlelse, vrede, savn, længsel og tristhed, og der kan forekomme samtidig krise, hvilket kan gøre tilstanden endnu mere vanskelig. Sorgreaktionen kan være præget af mange følelser og tanker, og således vil den sorgramte typisk have stor gavn af samtaler med en psykolog, hvor disse kan bearbejdes.

Læs mere om sorg

Hvad vil det sige at være i krise?

En krise er en pludselig og uventet omvæltning eller hændelse, som sætter personen ud af stand til at implementere sine normale løsningsmodeller. Det er med andre ord en begivenhed, der gør det umuligt for personen at handle eller udføre sine dagligdags aktiviteter som normalt. Resultatet er usædvanlige reaktioner samt stærke følelser over en periode. Ofte kan reaktionen være angst, panik eller bekymring, og til tider kan reaktionen være meget fremtrædende og vanskeliggøre en normal hverdag. I denne bearbejdningsperiode skal man vænne sig til og acceptere forandringerne ved en selv eller sine omgivelser, og det kan være en fordel at se en psykolog, som kan hjælpe en med at udvikle hensigtsmæssige copingstrategier, samt at håndtere den nye, skræmmende virkelighed.

Man skelner overordnet mellem to krisetyper:

  • Livskriser eller udviklingskriser, der dækker normale omvæltninger i livet, som om ikke andet kan medføre store udfordringer for nogle mennesker. Her er tale om eksempelvis det at flytte hjemmefra, blive gift, få børn eller blive ældre.
  • Traumatiske kriser er derimod pludselige voldsomme hændelser, der medfører tab af forhenværende værdier eller tryghed. Det kan eksempelvis omfatte død, skilsmisse, ulykker eller fyring.

Begge typer kan skabe et behov for professionel hjælp.

Læs mere om krise

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Man bør søge professionel hjælp, hvis:

  • man ikke har sovet i 2 – 3 nætter
  • man slet ikke kan samle sig om sine sædvanlige aktiviteter
  • man ikke kan afledes fra traumet og glimtvis glædes ved ting, der tidligere har givet livet mening og indhold
  • man har tendens til at trække sig fra andres selskab.

I rigtig mange tilfælde kan det være gavnligt at opsøge en psykolog i forbindelse med sorg eller krise. For mange mennesker kan det være beroligende at tale med en professionel omkring sorgens eller krisens forløb, herunder hvordan man kan drage omsorg for sig selv i den turbulente bearbejdnings-proces. Ofte opstår også andre symptomer, som det i den forbindelse kan være godt at være opmærksom på, fx symptomer på begyndende angst eller depression.

For nogle kan behandlingen være så simpel, at det føles rart at tale med en udenforstående person om forløbet og konsekvenserne. For andre, der er ude af stand til at håndtere sin sorg eller krise, og som eksempelvis er frosset fast, kan behandling hos en psykolog være et afgørende middel til at facilitere en hensigtsmæssig bearbejdningsprocess. Dette gælder særligt, hvis man oplever symptomer på angst eller depression, der begge er behandlingskrævende lidelser. I værste fald kan manglende behandling nemlig føre til langvarige psykiske udfordringer, hvorfor det er vigtigt at opsøge en psykolog.

Hvordan foregår behandling?

Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder behandling med kognitiv adfærdsterapi – en terapiform med særlig fokus på de tanker og den adfærd, der opleves under den samtidige krisetilstand eller sorg-periode. Når disse tilstande behandles, vil man blandt andet at undersøge eventuelle vurderinger og fortolkninger, som kan virke vedligeholdende for sorgen eller krisen. Fokus er ofte på at identificere tanker, der enten gavner eller vedligeholder – eller på tanker, der sågar forværrer forløbet. Det kan fx spørges: Hvilke tanker opstår, når du mindes det savnede? Hvad gør du typisk, når disse tanker opstår? Kan disse mønstre tænkes at tynge dig eller vedligeholde krisen/sorgen? Og vigtigst af alt: Hvordan ændrer vi disse mønstre, så krisen/sorgen kan håndteres, men ikke får lov at overtage dit liv?

Behandlingen foregår altså som et tæt samarbejde mellem klient og psykolog, hvor forskellige aspekter af sorgen eller krisen udforskes. Hvert forløb har afsæt i den enkelte klients oplevelser, følelser, tanker og handlinger, og der udvikles således strategier og handlemodeller specifikt rettet mod den enkeltes problemstilling.

Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder konsultationer i Helsingør og på Frederiksberg med kort venteliste, og vi har dygtige psykologer med ekspertise indenfor kognitiv adfærdsterapi.

Hvordan skal man som pårørende håndtere sorg og krise?

Som pårørende kan det være svært at håndtere et kært familiemedlem, en god ven eller bare en kollega, der er i sorg eller krise. Hvad skal man sige for at hjælpe? Kan man overhoved sige det rigtige? Eller skal man bare helt lades som ingenting?

For pårørende er det ofte hårdt at være vidne til en kær, der lider. Kendskab til den berørtes tab kan være en byrde, der både er følelsesmæssigt og psykisk hård at bære. Nogle gange kan det føre til dårligt humør, tristhed eller ubehag hos én selv, og det kan være udmattende at være sammen med den kriseramte i længere perioder. I andre tilfælde kan den psykiske belastning være så omfattende, at den pårørende selv kommer i en form for psykisk ubalance.

Typiske symptomer hos pårørende kan fx være ængstelse, generel bekymring, nedtrykthed, søvnproblemer og koncentrationsproblemer. Ydermere kan sorg og krisetilstande  skabe ubalance i den sociale relation, hvorfor der pludselig kan opstå intern kritik, diskussioner og lignende, som blot forværrer den uhensigtsmæssige tilstand hos både den direkte berørte og den pårørende. Det er derfor vigtigt at kontakte en psykolog, hvis man er pårørende til én kær, der er i sorg eller krise, og selv begynder at vise enten psykiske eller fysiske følgesymptomer.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi pårørende-samtaler som individuelle forløb.