Bipolar lidelse

Bipolar lidelse, tidligere kendt som maniodepressiv lidelse, er en affektiv lidelse, der er kendetegnet ved maniske episoder, som i de fleste tilfælde optræder vekslende med depressive episoder. De maniske episoder er præget af høj energi og impulsivitet, hvorimod de depressive episoder er karakteriseret ved tristhed, manglende energi og nedsat stemningsleje. Det anslås, at 4-6% af befolkningen rammes af bipolar affektiv sindslidelse i løbet af deres liv. Den uafhængige forskningsinstitution, NICE, anbefaler behandlingsformen kognitiv adfærdsterapi i kombination med medicin til behandling af diagnosen bipolar lidelse på baggrund af videnskabelig evidens. Vores dygtige psykologer i Aarhus og på Frederiksberg i København specialiserer sig i netop denne behandlingsform, og vi tilbyder forløb med kort ventetid. Du kan læse mere om symptomer og behandling ved bipolar lidelse herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om bipolar lidelse? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er også kendt som maniodepressiv lidelse. Det er en psykisk lidelse, der afstedkommer usædvanlige skift i humør, energi, aktivitetsniveau og evne til at udføre hverdagsopgaver. Er man bipolar, oplever man altså mere markante og alvorlige humørudsving end de normale op- og nedture, som alle går igennem fra tid til anden. Mennesker med bipolar lidelse oplever usædvanligt stærke følelsesmæssige tilstande, hvor disse optræder i distinkte perioder.

Symptomer på bipolar lidelse:

  • Bipolar affektiv sindsligelse defineres ved forekomst af maniske, blandede eller hypomane episoder eller symptomer. Disse episoder veksler typisk over forløbet med depressive episoder eller depressive symptomer.
  • For at leve op til diagnosen, skal der være forekommet mindst to episoder, hvor stemningsleje og aktivitetsniveau har været tydeligt ændret.
  • Mindst en af disse episode har været præget af symptomer på opstemthed, øget energi og aktivitet (mani eller hypomani).
  • En “episode” afgrænses ved skift til episode af modsat eller blandet polaritet, dvs. skift tilbage til normaltilstand eller til den modsatte tilstand.

Typer af bipolar lidelse:

Afhængigt af alvorligheden og varigheden af de følelsesmæssige faser skelner man mellem bipolar lidelse type 1, bipolar lidelse type 2 eller blandet tilstand.

Bipolar type 1: Den klassiske maniodepressive lidelse, hvor der forekommer depressive såvel som maniske episoder, eller kun maniske episoder. Herunder kan sværere maniske episoder inkludere psykotiske symptomer.

Bipolar type 2: De opstemte faser er mindre udtalte og karakteriseres derfor som hypomani. Derudover vil den typiske funktionsnedsættelse være mindre end ved bipolar type 1 og psykotiske symptomer vil være fraværende.

Blandingstilstand: Nogle gange kan de følelsesmæssige episoder ved bipolar lidelse indeholde symptomer på både mani og depression samtidig. Oplever man i en episode begge disse typer symptomer med hurtige skift, og har man tidligere haft mindst en affektiv episode, kaldes det bipolar lidelse med blandingstilstand.

Cyklotymi: Ved cyklotymi ses vedvarende stemnigssvingninger med hyppige depressive eller hypomane episoder, hvor ingen af disse dog er tilstrækkeligt langvarige eller svære til at berettige diagnosen bipolar lidelse. Læs mere om cyklotymi.

Hvordan genkender man en manisk eller depressiv fase?

En ovenud lykkelig og overstadig fase kaldes en manisk episode, mens en ekstremt trist eller håbløs fase kaldes en depressiv episode.

Mani eller hypomani: Når man er manisk, oplever man forhøjede niveauer af energi og kan have mange ideer, højt humør og en tendens til at handle impulsivt. Man kan føle sig lykkelig, være meget snaksaglig, og have urealistiske tanker om sig selv og sine færdigheder.

I maniske faser kan dette eksempelvis udmønte sig i, at man glemmer at sove, spise eller dække andre fysiske behov, at man bruger mange penge eller engagerer sig i risikable aktiviteter, eller at man påbegynder en masse projekter. Dette kan både have fysiologiske og sociale konsekvenser, idet man kan misligholde sit helbred eller gøre ting, der påvirker ens relationer negativt. Ved stærk mani kan der desuden forekomme psykose, det vil sige svær forstyrrelse af virkeligheden. Maniske symptomer kan dog også have en mildere karakter, og i så fald taler man om en hypomanisk episode. Mange personer med bipolar lidelse oplever kun disse mildere, hypomaniske episoder, og i disse tilfælde kaldes det bipolar lidelse type 2.

Depression:  Symptombilledet ved bipolar er ca. 75% af tiden præget af depressionssymptomer. De depressive faser eller symptomer er ved bipolar lidelse er kendetegnet ved de samme symptomer som ved almindelig depression. En depressiv episode inkluderer således symptomer som forsænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat aktivitetsniveau. Man oplevere ringere glæde og interesse, nedsat koncentration og motivation. Der kan ligeledes forekomme appetit- og søvnforstyrrelser. Ofte er de depressive symptomer ved bipolar ledelse dog mere alvorlige end hos personer, der kun lider af depression, og i nogle tilfælde kan også de depressive episoder inkludere psykotiske symptomer.

Andre kendetegn ved bipolar affektiv sindslidelse:

Bipolar lidelse debuterer ofte sent i teenageårene eller i det tidlige voksenliv. Hos mindst halvdelen af de ramte indtræder lidelsen inden 25-års alderen og ofte efter 15-års alderen. Nogle har alligevel deres første symptomer allerede i barndommen, mens andre udvikler symptomerne sent i livet.

Symptomer på bipolar er ikke altid nemme at opdage i begyndelsen. De kan virke som separate problemer, og det kan være svært at se, at de er relaterede. Sommetider kan symptomerne lede til, at man tror der er tale om en personlighedsforstyrrelse såsom borderline eller i andre tilfælde skizofreni. Nogle individer plages i årevis, inden de får den korrekte diagnose og behandling, og i gennemsnit går der 9 år fra de første symptomers optræden til korrekt diagnosticering og påbegyndelse af behandling. I lighed med diabetes eller hjertelidelse er bipolar lidelse en langtidslidelse, som må håndteres nænsomt gennem hele livet. Ubehandlet bipolar lidelse kan være svært funktionsnedsættende og resultere i ødelagte forhold, dårlige arbejds- eller skolepræstationer og i værste fald selvmordsforsøg. Bipolar lidelse kan dog behandles effektivt, og individer med denne lidelse kan sagtens leve rige og produktive liv.

Test dig selv for bipolar lidelseTest dig selv for depressionTest dig selv for bipolar lidelse ved depression

Årsager til bipolar lidelse

De fleste forskere er enige om, at der ikke er nogen enkeltstående årsag til bipolar lidelse. Ligesom ved de fleste andre psykiske lidelser peger forskningen på et komplekst samspil af forskellige faktorer, som tilsammen resulterer i sygdommen. Man har imidlertid set, at der er en tendens til, at mange i samme familie har lidelsen, hvilket indikerer en stærk arvelig komponent. Sandsynligvis arver man en genetisk sårbarhed for at udvikle sygdommen, mens faktorer som stress, reduceret søvn, uregelmæssig livsførelse eller forbrug af alkohol og euforiserende stoffer kan udløse lidelsen hos disse disponerede personer.

Forekomst af bipolar affektiv sindslidelse

Befolkningsstudier antyder, at 4-6 % vil blive ramt af bipolar lidelse i løbet af livet. De første symptomer på bipolar træder for det meste i kraft i alderen 15 til 25 år, og lidelsen forekommer ligeså ofte hos kvinder som hos mænd. Man regner med, at omkring halvdelen af alle, der har tilbagevendende depressioner, har en bipolar lidelse.

Behandling af bipolar manisk lidelse

Tidlig diagnosticering og behandling er af stor vigtighed ved bipolar lidelse, da dette forbedrer prognoserne betydelig, og da sygdommen ubehandlet kan have alvorlige konsekvenser. Sygdommen kan hos de fleste lindres og stabiliseres ved en kombination af medicin, helbredsfremmende livsførelse og kognitiv adfærdsterapi, selvom der ikke findes nogen helbredende behandling for bipolar lidelse.

Der er ikke lavet noget dansk referenceprogram for behandling af bipolar lidelse, men den britiske uafhængige forskningsinstitution NICE har sammenfattet eksisterende forskningsbaseret viden om behandling af bipolar lidelse i sine retningslinjer. I disse retningslinjer anbefales kognitiv adfærdsterapi i kombination med lægemidler for personer med bipolar lidelse med gentagende depressive episoder, for personer som er i bedring efter en akut episode, eller som oplever milde til moderate følelsesmæssige symptomer. Behandlingen af akutte maniske episoder er dog overvejende medicinsk.

Behandling med kognitiv adfærdsterapi hos en psykolog omfatter tre forskellige faser:

  • Behandling af den akutte maniske episode
  • Behandling af den akutte depressive episode (her betegnet bipolar depression)
  • Forebyggelse af nye sygdomsepisoder, mani eller depression

Er man i en manisk eller depressiv fase, fokuseres der i første omgang på stabiliserende terapi, hvor mulige hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige handlestrategier kortlægges og praktiseres. Eksempelvis trækkes der på metoder fra behandling af depression, hvis man aktuelt døjer med depressive symptomer.

Er man i en humørneutral fase, arbejdes der i høj grad med kortlægning af mønstre og tidlig genkendelse af symptomer. Gennem den psykoedukerende og indsigtsgivende terapi kan den enkelte kan lære at forstå og spotte sine egne tidlige advarselstegn og lære, hvad der skal til for at undgå en ny fase eller minimere symptomerne ved en episode.

Udover ovenstående kan terapi for bipolar lidelse fokusere på andre udfordringer hos den enkelte. Mange kan eksempelvis have brug for at snakke med en psykolog vedrørende overvejelser om eller overholdelse af medicinsk behandling, bearbejdning af ubehagelige oplevelser forbundet med tidligere episoder, frygt for fremtidige episoder, eller støtte i bevaring eller genetablering af relationer, arbejdsliv osv.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Århus specialiserer vores dygtige psykologer sig i netop denne terapiform, evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du kunne tænke dig en tid til visiterende samtale, eller hvis du har spørgsmål til terapi for bipolar lidelse.