Hvad er depression?

Depression er en sindslidelse, der ikke skyldes dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen. Tilstanden er karakteriseret ved reduceret stemningsleje, nedsat lyst og interesse og øget træthed, som ikke skyldes en naturlig sorgreaktion, og som vedvarer i mere end to uger. Andre symptomer kan være skyldfølelse eller dårlig samvittighed, tanker om mindreværd eller nedsat selvtillid, selvmordstanker, koncentrationsproblemer, psykomotoriske forstyrrelser (rastløshed, uro, hæmning eller langsommelighed i for eksempel gestik og tale), søvnforstyrrelser, nedsat appetit, vægttab eller nedsat sexlyst.

Når man er deprimeret, ændres den måde man tænker på, og de negative tanker får meget mere plads. Ofte har mennesker med depression  negative tanker om sig selv, verden og fremtiden. At udføre hverdagsopgaver opleves som en kamp. Nogle tænker også på at tage sit eget liv, hvis depressionen er meget alvorlig.

Man adskiller mild, moderat og alvorlig depression ud fra antallet af symptomer og deres alvorlighed. Dertil forekommer en tilstand, kaldet dysthymi, der kendetegnes af et mere kronisk forløb over flere år. En depressiv episode varer normalt omkring et halvt år. I den mildeste enden af det som ofte kaldes det “depressive spektrum” kommer de depressive reaktioner ved særlige belastninger. Symptomerne er i disse tilfælde ikke tilstrækkelig udtalte til at de opfylder kriterierne for dysthymi eller en depressiv episode, men kan i nogle tilfælde have en varighed på op til 2 år ved langvarig udsættelse for belastning.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om depression? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager til depression

Depressioner udløses ofte af belastende omstændigheder, såsom at man mister sit job, bliver skilt, eller hvis nogen man holder af dør.  Generelt kan man sige, at alle større negative livshændelser kan være med til at gøre mennesker sårbare over for depression. Men selv om vanskelige omstændigheder er en del af de fleste menneskers liv, bliver mange alligevel ikke deprimerede. Omvendt bliver mange deprimerede uden nogen tydelig årsag, hvilket betyder, at mange faktorer spiller ind. Man ved i dag, at også vores gener, opvæksten, fysiske sygdomme og andre legemlige påvirkninger er med til at disponere individer for at blive ramt af en depression.

Man ved også, at nogle specifikke situationer, som de fleste af os bliver udsat for, kan gøre os særligt udsatte for at udvikle depressioner, såsom mørke vintre og fødsler. Megen forskning har derfor på det sidste fokuseret på om der er noget særligt ved depressioner, der udløses af disse belastninger, både hvad gælder hvordan de arter sig og hvordan de skal behandles. Her kan du læse mere om vinterdepression og fødselsdepression.

Depression

Frit efter Padesky 1986

Forekomst af depression

Depression er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser. Forekomsten af depressioner er øget gennem de sidste årtier, specielt de milde og moderat alvorlige. Statistik fortæller, at mindst 25 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd oplever en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Den del, som er kronisk deprimerede, antages at være 3-5%.

Behandling af depression

Både den britiske uafhængige forskningsinstituation NICE og Sundhedsstyrelsen (link til publikation) har publiceret anbefalinger for bedste praksis ved behandling af depression på grundlag af eksisterende forskningsbaseret viden. I følge retningslinjerne skal behandlingen af depression først of fremmest tilpasses depressionens dybde og eventuel tilstedeværelse af tidligere depressive episoder.

Ved subklinisk depression og mild til moderat depression anbefaler ovenstående retningslinjerne, at kognitiv adfærdsterapi benyttes alene i behandlingen, mens ved moderat til alvorlig depression anbefales, at medicin og kognitiv adfærdsterapi kombineres. Personer, som er i umiddelbare risiko for tilbagefald til depression eller har betydelige vedvarende symptomer efter afsluttet behandling, også bør behandles med kognitiv adfærdsterapi.

Ligeledes bør personer med tilbagevendende depression tilbydes kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel terapi. For de af disse, som har haft tre eller flere depressive episoder, og aktuelt ikke er inde i en depression, kan mindfulness-baseret kognitiv terapi i gruppe være med til at mindske risikoen for tilbagefald, hvis den kombineres med kognitiv terapi eller medicinering. Til sidst konkluderer retningslinjerne, at personer, der får det bedre som følge af kognitiv adfærdsterapi, yderligere kan beskyttes mod tilbagefald, dersom de får 2-4 opfølgningssessioner over et år.