Depression hos børn og unge

Hvor man tidligere har peget på, at depression ikke rammer børn og unge viser forskning inden for de 30-40 år, at 15-20 % af alle unge vil opleve en depression inden de bliver 18 år. Depressionen kommer bl.a. til udtryk gennem nedtrykthed, nedsat energi og lyst samt selvbebrejdelser og mangel på selvtillid. Særlig tilpasset kognitiv adfærdsterapi har vist sig at kunne behandle lidelsen effektivt, med betydelig lettelse af symptomerne hos ca. 70 % inden for 4 måneder ved milde til moderate tilfælde. Man skal dog være opmærksom på tilbagefald, da unge med depression har større risiko for at udvikle depression i voksenlivet.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om depression hos et barn eller en ung?
Kontakt os for at aftale en tid eller lad os ringe til dig.

Hvordan kommer depression til udtryk hos børn og unge?

En depression bevirker betydelige ændringer i humør, tænkning og aktivitetsniveau. Depression hos børn og unge er overordnet kendetegnet gennem følelser af nedtrykthed, nedsat energi samt nedsat lyst eller interesse, der vedvarende gør sig gældende i en periode på mindst 2 uger. Således vil børn og unge med depression ofte fremstå ulykkelige og ugidelige.

Yderligere vil depressionen almindeligvis manifestere sig i selvbebrejdelse, manglende selvtillid og skyldfølelse samt problemer med at fungere normal i hverdagen, som følge af koncentrations- og hukommelsesbesvær. Børn vil oftest i mindre grad end voksne udtrykke disse ændringer verbalt og der forekommer oftere irritabilitet og vrede rettet mod sig selv og omgivelserne.

Tidligere var der en udbredt opfattelse inden for psykologien, at børn og unge ikke var i besiddelse af tilstrækkelige refleksive evner til at kunne udvikle depression. Inden for de sidste 30-40 år er det udviklet et solidt videnskabeligt belæg for, at depression forekommer hos børn og unge og, at der endog findes en del overensstemmende symptomer mellem depression hos voksne og børn og unge.

Oftest udvikler depression sig gradvist, hvor der i den indledende tid som regel kan findes markører såsom at barnet eller den unge virker træt, trist eller irritabel, derudover opstår i vid udstrækning en manglende lyst til at foretage sig ting, som ellers tidligere har medført glæde. Ved depression hos børn og unge opstår sommetider også andre symptomer, hvilke kan inkludere såvel somatiske som adfærdsmæssige problemstillinger, samt interpersonelle ændringer, hvor barnet eller den unge eksempelvis præsterer dårligere i skolen eller kan have en tendens til at isolere sig fra sin sociale omgangskreds.

For yngre børn kan det være svært at sætte ord på, hvorvidt de er triste eller oplever ændringer i deres humør, derfor ses det ofte her, at der rapporteres om fysiske symptomer såsom hoved – eller mavepine.

Hos unge vil man i højere grad kunne se flere ligheder med symptomerne for depression hos voksne. Her ses i større udstrækning uoplagthed samt en forringelse af appetitten og koncentrationsevnen. Som benævnt tidligere kan depression sædvanligvis have social isolation til følge, men hos nogle børn og unge ses også evnen til at opretholde en såkaldt social facade, på trods af symptomerne på depression. Disse børn og unge pines ofte i høj grad, eftersom de arbejder på at honorere de krav, der stilles både fagligt og socialt, mens de påvirkes af tristhed, søvnproblemer og lignende. Denne opretholdelse af en facade kan medføre en forøget grad af selvbebrejdelse og skyldfølelse hos barnet eller den unge.

Depression kan anskues som et spektrum, hvor der i den mildeste ende findes tilpasningsreaktioner, hvori der kan spores depressive reaktion og symptomer, mens spektrets modsatte ende udgøres af den svære depression, der blandt andet kan have selvmordstanker til følge. Sammensætningen og sværhedsgraden af en depression defineres afhængig af, hvor mange symptomer der kan identificeres. Der opereres generelt med 3 grader af depression, henholdsvis let, moderat og svær grad, hvilket i klinisk og diagnostisk øjemed afgrænses gennem antallet af tilstedeværende symptomer.

Overordnet set kan depression en særdeles hæmmende effekt på flere essentielle aspekter af barnets eller den unges liv. Det gælder blandt andet for opbygning og vedligeholdelse af sociale relationer samt faglige præstationer i skolen. Derudover ses en tendens til at disse problem medfører konsekvenser, der fortsat kan påvirke i voksenlivet.

Forekomst af depression hos børn og unge

Studier peger på, at depression opstår hos 1-2% af børn i før-skolealderende, 1-3% af børn i før-pubertetsalderen og 5-6% i puberteten. Ved børn i før-pubertetsalderen ses en ligelig fordeling i hyppigheden af depression mellem drenge og piger, dog stiger hyppigheden hos piger efter puberteten, hvilket gør at forekomsten her er højere end hos drenge. Undersøgelser har desuden påvist, at 15-20% af alle unge på et tidspunkt i deres liv vil få en depression.

 Generelt ses det desuden ofte, at en depression optræder i sammenhæng med andre lidelser.

Årsager til depression hos børn og unge

Der findes som oftest et sammensat netværk af årsager, der bliver udslagsgivende for udviklingen af en depression hos børn og unge. Årsagen til depression kan da karakteriseres som værende multifaktoriel, hvilket vil sige, at årsagen findes i et samspil mellem en række forskellige faktorer, som har indvirkning på barnet eller den unge. Forskning har påvist, at der af relevante faktorer kan nævnes eksempelvis genetiske prædispositioner, miljøet barnet befinder sig i, forhold omkring opvækst samt personlige forudsætninger.

Tit kan forskellige livsbegivenheder forekomme udløsende til en depression, hvor der i den forbindelse kan fremhæves mobning, tab af venner, forældres skilsmisse, sygdom og deslige. Grundet dette multifaktorielle aspekt i udviklingen af depression kan det være vanskeligt at fastslå et specifikt årsagsforhold som det definerende i et hvert tilfælde.

Behandling af depression hos børn og unge

På baggrund af forskning og eksisterende viden på området anbefales kognitiv adfærdsterapi som den mest effektfulde terapeutiske behandlingsform til depression hos børn og unge. Hertil kommer at kognitiv adfærdsterapi nemlig har kunne påvise bedre behandlingsresultatet i sammenligning med andre terapiformer.

Behandlingen af en depression skal naturligvis tilpasses i forhold til den sværhedsgrad, som depressionen besidder, samt hvorvidt der tidligere har været depressive episoder. Ved milde former for depression anbefales udelukkende samtalebaseret behandling med kognitiv adfærdsterapi, mens der ved sværere depression tilrådes en kombination af medicinering og kognitiv adfærdsterapi.

I kognitiv adfærdsterapi vil der blandt andet arbejdes på at identificere de negative antagelser, som barnet eller den unge i relation til depressionen har skabt om sig selv og sine omgivelser. Disse negative antagelser kan anses som kognitive forvrængninger og fungerer automatisk. Gennem kognitiv omstrukturering forsøges antagelserne afdækket og ændret til en mere egnet og realistiske form, hvor barnet eller den unge kan danne nye erfaringer og tankemønstre som virker depressionshæmmende.

Der vil yderligere arbejdes med barnets eller den unges egenskaber udi kommunikation og interpersonelle forhold. Mange børn og unge får som følge af deres depression sociale vanskeligheder, og det er derfor gavnligt at træne sociale færdigheder og problemløsning.