Klassisk betingning
Klassisk betingning beskriver en form for læring hvor en til at starte med neutral stimulus bliver parret sammen med en ubetinget stimulus, som fremkalder et automatisk/refleksivt respons, og som resulterer i en indlært eller betinget respons, når den neutrale (betingede) stimulus senere præsenteres. Det mest kendte eksempel herpå er Pavlovs hunde, hvor en ringende klokke (betinget stimulus) parres med fodring (ubetinget stimulus), hvilket resulterer i savlen (ubetinget respons). Efter noget tid, når klokken ringes (betinget stimulus) savler hundene (betinget respons), selvom der ikke er noget mad.