Sceneskræk
At være angst for at tale for forsamlinger betegnes glossofobi og omtales i daglig tale som taleskræk, sceneskræk eller det engelske “fear of public speaking”. Glossofobi, som er en angstlidelse, indebærer en intens angst for at skulle holde taler, præstationer eller på anden måde være centrum for en forsamling af mennesker. Lidelsen kan betegnes som en underkategori af præstationsangst.