Hvad er en fobi?

Angst, der er begrænset til frygt for specifikke situationer eller objekter, kaldes specifikke eller isolerede fobier. Eksempelvis knytter denne frygt sig til dyr, fugle, højder, torden, mørke, fly, lukkede rum, besøg på offentlige toiletter, fortæring af visse typer mad, tandlægebesøg eller synet af blod. Fælles for alle fobier er, at det frygtede almindeligvis ikke betragtes som farligt, eller at den oplevede frygt er langt stærkere, end hvad den almene befolkning oplever.

Specifikke fobier

Specifikke fobier kendetegnes af en udtalt og vedvarende frygt, som er overdrevet og urimelig, men samtidig afgrænset til særlige objekter eller omstændigheder. Når individet konfronteres med det fobiske stimulus, udløses stort set altid en umiddelbar angstreaktion, der indebærer mange af de samme kropslige symptomer som for angst generelt. Som følge af denne ubehagelige angstreaktion, vil personer, der lider af fobier i vid udstrækning forsøge at undgå bestemte situationer af frygt for at skulle støde på det frygtede.

For eksempel vil dem, der lider af ormefobi, ofte holde sig fra skove, marker og lignende, hvor orme findes. Tilsvarende går personer med tandlægefobi kun til tandlægen i yderste nødstilfælde.

For at man skal opfylde de diagnostiske kriterier for en fobi, skal undvigelsen, de angstprægede forventninger, eller plagerne forbundet med eksponering for det frygtede forstyrre individets funktion i væsentlig grad.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om specifikke fobier? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Eksempler på nogle af de hyppigst forekommende fobier

Selv om der er udbredt uenighed omkring hvilken fobi, der er den mest udbredte, er der ikke tvivl om, at araknofobi er blandt de hyppigst forekommende, hvis ikke den hyppigste. Op mod 6,1 % af befolkningen lider af angst for edderkopper, de fleste af dem kvinder. Op mod 50 % af alle kvinder og 10 % af alle mænd er så bange for edderkopper, at deres forhold til dem er problematisk, dog uden at angsten er af fobiske proportioner.

Læs mere om Araknofobi

Hvis ikke edderkoppeangst er den mest udbredte fobi, så er det højdeskræk. De fleste mennesker har højdeskræk i et eller andet omfang, hvilket også er hensigtsmæssigt, idet det forhindrer os i at udsætte os for fare. Alvorligheden varierer dog i stor grad, og højdeskræk er ikke længere hensigtsmæssigt, når en skræmmes ved blot at stå få meter over jorden, som på en stige eller endda en stol. Ligeledes er angsten for højder også problematisk, hvis den afholder en fra at bo på en høj etage eller at skulle opholde sig i høje bygninger.

Læs mere om Akrofobi

Emetofobi

– angst for opkast og for selv at kaste op

Emetofobi er blandt de mere ukendte fobier, men regnes alligevel af mange blandt de mest almindelige. I alvorlige tilfælde fører fobien til næsten total isolation, af frygt for at nogen skal kaste op på én eller at man selv skal kaste op.

Læs mere om Emetofobi

Brontofobi

– angst for tordenvejr

Denne type frygt er meget udbredt blandt børn, men hos langt de fleste forsvinder frygten med alderen.

Mysofobi

– angst for skidt eller at blive beskidt

Fobien findes i mange forskellige former, hvoraf enkelte grænser op til de deciderede kompulsioner og obsessioner, som kendetegner OCD. I de mest alvorlige udgaver bruger de ramte individer det meste af deres tid på at rense og vaske sig selv og sine omgivelser om og om igen.

Klaustrofobi

– angst for små, lukkede rum

Denne fobi er velkendt for de fleste, og de fleste mennesker har en hensigtsmæssig, nedarvet modstand mod at skulle spærres inde i trange rum. Det er imidlertid sjældnere, end mange tror, at denne angst bliver så slem, at den opfylder kriterierne for en fobi. Det er mere den hyppige optræden i film og populærlitteratur, der har gjort fobien berømt, end dens egentlige forekomst.

Læs mere om Klaustrofobi

Agorafobi

– angst for åbne områder

Agorafobi lyder umiddelbart som det omvendte af klaustrofobi, men disse fobier har langt flere fællestræk end modsætninger. Det er ofte tanken om ikke at kunne komme væk fra situationen, enten på grund af afstanden til et sikkert sted eller på grund af mennesker eller trafik, der er angstprovokerende – ikke selve det at opholde sig på åbne områder. Det er altså oplevelsen af omgivelserne som vanskelige eller pinlige at komme væk fra, som udløser angsten, hvilket agorafobi åbenbart har til fælles med klaustrofobi. : Har man agorafobi, undgås eksempelvis indkøbscentre, lufthavne, broer og åbne pladser såsom Rådhuspladsen og parkeringspladser. Omkring 2,2 % af alle voksne i Danmark af agorafobi, hvoraf de fleste udvikler lidelsen tidligt i 20’erne eller tidligt i 30’erne. Hvorfor vi er mest tilbøjelige til at udvikle lidelsen lige præcis på disse tidspunkter i livet er indtil videre ukendt, men kan være relateret til de krævende overgange med flytning hjemmefra omkring 20 års alder og etablering af familie omkring de 30.

Læs mere om Agorafobi

CynofobiOphidiofobi, Ailurofobi

– angst for katte, hunde og slanger

Evolutionistisk set har det været hensigtsmæssigt for mennesket at være forsigtigt i omgang med disse dyrearter, da det formentlig har øgt chancen for at overleve blandt menneskets tidligste forfædre. Risikoen for at udvikle fobier for disse er da også langt større end for evolutionistisk ufarlige dyr som eksempelvis kaniner, køer, eller marsvin, som derimod har været vigtige kilder til mad. At det var på et tidligere tidspunkt i menneskets udvikling var evolutionistisk hensigtsmæssigt at undgå katte, hunde og slanger, betyder selvfølgelig ikke, at det er hensigtmæssigt, at undgå dem i dag.

Læs mere om CynofobiLæs mere om Ophidiofobi

Skotofobi

– angst for mørket

For de fleste er det ikke mørket i sig selv, der er skræmmende, men tanker om den indbildte fare, der skjuler sig i mørket. Børn er ofte bange for mørket, mens det er relativt sjældent blandt voksne.

Aerofobi

– flyskræk

I de fleste tilfælde kan de ramte håndtere sin angst ved at rejse sammen med nogen, benytte beroligende midler eller drikke alkohol inden og under flyvningen. I de mere ekstreme tilfælde undgås fly fuldstændig til fordel for tog eller bil. Desværre fører benyttelsen af beroligende midler eller alkohol ofte til, at man opretholder eller forstærker angsten for at flyve, til trods for de mange oplevelser med at det ikke er farligt.

Hvor mange lider af fobier?

Forskning har fundet, at mellem 12 og 20 % af alle personer i Danmark rammes af en specifik fobi i løbet af deres liv. Selv om estimaterne af forekomsten varierer kraftigt, er forskerne gennemgående enige om, at specifikke fobier er langt hyppigere forekommende blandt kvinder end blandt mænd, med en livstidsprevalens på omkring det dobbelte.

Hvordan opstår fobier?

Den svenske forsker Lars Gøran Øst er af de fleste anerkendt som verdens førende ekspert på fobier. I et studie af klienter i klinisk voksenpraksis, fandt han, at 66 % af fobierne var opstået som en følge af betingning, 15 % gennem modelindlæring, 6 % gennem instruktioner og information, mens 13 % ikke kunne gøre rede for årsagen til deres fobi.

Den klart hyppigste årsag til fobier er altså betingning, hvilket betegner den indlæringsproces, hvorigennem en stimulus (en situation eller et objekt), der i udgangspunktet ikke nødvendigvis er farlig, bliver associeret med en bestemt reaktion eller respons – frygt. Et eksempel er det velkendte studie Af John B. Watson og Rosalie Rayner, som fik den 11 måneder gamle Albert til at udvikle en fobisk frygt for en rotte ved, at gentagende gange at udsætte Albert for en høj skræmmende lyd samtidig med, at rotten blev sat ved siden af ham. Efter flere gentagelser viste Albert den samme frygt for rotten alene, som han viste ved den høje, skræmmende lyd.

De 15 % af fobier, der kan forklares ved modelindlæring, er med til at forklare, hvorfor mange fobier ofte forekommer hos flere i den samme familie. At se andre i samme familie være bange for eller undgå bestemte situationer eller stimuli, øger risikoen for at flere i familien opfatter de samme stimuli eller situationer som farlige. Derudover er der også flere uspecifikke arvelige genetiske faktorer, der er med til at øge risikoen for at udvikle fobisk angst.

Hvordan behandles fobier?

Fobier kan heldigvis behandles meget effektivt med kognitiv adfærdsterapi, og behandlingens effekt vedvarer typisk i lang tid efter endt behandling, således at tilbagefald er sjældent. Forskning har vist, at 90-95 % af dem, der modtager kognitiv adfærdsterapi, får det væsentligt bedre som følge af behandlingen. Kognitiv adfærdsterapi er så effektiv, at disse resultater ofte opnås på 5-10 sessioner for afgrænsede fobier. I forhold til hvordan kognitiv adfærdsterapi normalt praktiseres ved andre angstlidelser, er der et større fokus på det adfærdsterapeutiske aspekt af behandlingen. Kognitiv omstrukturering benyttes ofte mest tidligt i forløbet for at erstatte irrationelle, uhensigtsmæssige antagelser med mere faktuelle og hensigtsmæssige antagelser. Senere lægges især vægt på desensitivering, hvor man ved eksponering for det frygtede benytter habituering til at svække forbindelsen mellem det fobiske objekt eller den fobiske situation og angstreaktionen. Over kun få sessioner svækkes den fysiologiske angstrespons, og overbevisningen om de alternative antagelser øges som følge af at man erfarer, at man kan håndtere det frygtede.

Vi tilbyder kognitiv adfærdsterapi i henhold til retningslinjerne for bedste behandlingspraksis ved fobier ved vores praksis på FrederiksbergKontakt os for en aftale eller ved eventuelle spørgsmål.

Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.