Hvad er autisme?

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der specielt rammer menneskets udvikling af gensidig social interaktion, sprog og kommunikation. Personer med autisme har en tendens til at opføre sig på en stereotyp og repeterende måde og udviser ofte særegne reaktioner på deres omgivelser. Autisme er normalt til stede fra fødslen, men symptomer bliver oftest først synlige i løbet af barnets tre første leveår.

Kommunikation med andre mennesker, og evnen til at fungere socialt, er afgørende for al læring i barnealderen, og derfor vil den autistiske udviklingsforstyrrelse medvirke til forstyrret udvikling af andre funktioner hos barnet. Man regner med, at vanskelighederne vedvarer livet ud, men senere års forskning har vist, at tidlig tilrettelæggelse af læringsmiljøet bidrager til, at børn med autisme bedre forstår deres omgivelser, adopterer mere hensigtmæssige adfærdsmønstre og fungerer bedre.

Symptomerne på autisme varierer fra person til person. Nogle har alvorlig mental retardation, mens andre har gode intellektuelle evner. Afvigende social udvikling og reduceret evne til at forstå andre mennesker er de mest fremtrædende træk blandt autister med normale intellektuelle evner.

Den store variation i symptombilledet har ført til, at man omtaler autisme som “autismespektrumforstyrrelser”. De to hyppigst forekommende lidelser i dette spekter er børneautisme og Asperger syndrom. Personer med omtalte vanskeligheder har udfordringer i forhold til sprog og sociale kompetencer samt ringe fleksibilitet i sin væremåde, som dog ikke lever op til kriterierne for en af de specifikke undergrupper indenfor autismespektret. Personer med sådanne vanskeligheder kan opleve symtomer, der kan imødekomme diagnoser som ofte omtales som atypisk autisme, uspecifik autismespektrumforstyrrelse eller PDD-NOS (“pervasive developmental disorder not otherwise specified”).

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om autisme? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Forekomst af autisme

De mest kendte befolkningsstudier fra 1970’erne og 80’erne viser en forekomst af barneautisme på 4,5 pr. 10.000 indbyggere. Bedre kundskab om normale udviklingsforløb og øget genkendelse af milde udviklingsafvigelser har ført til, at langt flere børn end tidligere nu bliver diagnosticeret i det autistiske spektrum. Enkelte forskningsgrupper angiver nu en forekomst af autismespekterforstyrrelser på 6 pr. 1.000 i Europa og Nordamerika. Det stigende antal børn, unge og voksne, der får diagnosen, har ført til, at nogle har kaldt det en “epidemi”. Yderligere forskning er imidlertid nødvendig, inden man kan sige, om der er en egentlig øgning i antallet af tilfælde, eller om stigningen skyldes, at der blot opdages og diagnosticeres flere end tidligere.

Statistikken viser, at autisme forekommer i alle sociale og etniske grupper. Flere drenge end piger udvikler autisme, men forholdet mellem kønnene varierer med autismens alvorlighed. Blandt børn, som har en omfattende og generel udviklingsforsinkelse i tillæg til autisme, er det ligeså mange drenge som piger, der rammes. I den mindre alvorlige ende, blandt børn med bedre sproglig og intellektuel funktion, stillet for eksempel ved diagnosen  Asperger syndrom, rammes otte gange så mange drenge som piger.

Desværre er der stadig mange børn og unge med autisme-udfordringer, som ikke bliver opdaget. Ofte har disse børn “mildere” grad af autisme, såsom ved “højtfungerende autisme” og Aspergers syndrom. I modsætning til de adfærdsvanskelige børn er de gerne stille, pligtopfyldende og klarer sig fagligt godt i skolen og fanger derfor ikke hjælpeapparatets interesse. Det samme gælder også voksne, hvor mange er kommet igennem skoletiden, men oplever problemer, når der i voksenlivet stilles større krav til selvstændighed, problemløsning og sociale færdigheder. Undersøgelser tyder på, at næsten 50 % af alle med mild grad af autisme først bliver diagnosticeret i de sene ungdomsår eller i voksenalderen.

Årsager til autisme

Der er enighed om, at autismespekterforstyrrelserne har en stærk arvelig komponent. Forskere i genetik regner med, at komplekse samspil mellem tre til ti ulige gener er involveret. Hos enæggede tvillinger er det alligevel kun i omkring 70 procent af tilfældene, at begge børn har autismespekterforstyrrelser. Forskere tror derfor, at også miljøfaktorer som infektioner og giftstoffer kan være med til at ”udløse” autisme hos genetisk sårbare individer.

De fleste tidligere epidemiologiske undersøgelser har ikke været omfattende nok til at trække sikre konklusioner om, hvad der kan være de virksomme faktorer. Der er imidlertid en almen enighed om, at MMR-vaccine ikke har nogen betydning.

Behandling af autisme

Der findes ingen behandling, der kan kurere autisme, men den rigtige behandling kan ikke blot hjælpe mennesker med autisme – men også deres familier i forhold til at tilrettelægge hverdagen. Især kan barnets evne til at kommunikere med andre mennesker forbedres. Individuelle behandlingsoplæg, der begynder så tidligt som muligt med fokus på kommunikation, giver mennesker med autisme den bedste mulighed for at klare sig i hverdagen. Også unge og voksne kan have stor nytte af optimalt tilrettelagte livsbetingelser.

Der er forhøjet forekomst af andre psykiske lidelser blandt mennesker med autismespektrumforstyrrelser, især angstlidelser og depression. Disse lidelser kan effektivt behandles med kognitiv adfærdsterapi – også når de optræder sammen med autismespektrumforstyrrelser.