Angst for corona

Coronaangst, altså angst forbundet med COVID-19 og coronavirus, er et fænomen, der meget pludseligt har ramt rigtig mange. Man kan opleve bekymringer, psykisk ubehag og angst i en sådan grad, at man kan have brug for værktøjer til at komme videre eller med fordel kunne søge støtte hos en psykolog. Her på siden kan du læse mere om kendetegn på corona-angst, hvilke faktorer, der er medvirkende til at øge risikoen for at udvikle lidelsen, hvad der oftest vedligeholder den, samt råd til, hvad man kan gøre for at overkomme angsten.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg og i Helsingør holder vi fortsat åbent – herunder for online terapi, hvor man altså kan få hjælp og terapi af en psykolog over online videosamtale.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om angst for corona? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Mild angst som en naturlig reaktion på COVID-19

En pandemi er brudt ud i verden, og det påvirker os alle sammen – både direkte i form af smitterisiko og sygdom hos os selv eller nærtstående samt indirekte gennem de omfattende tiltag for at forsøge at begrænse og kontrollere spredningen. Verden er under stort pres, usikkerheden er allestedsnærværende, og vi kender endnu ikke alt til COVID-19 eller i hvor høj grad virusset vil udbrede sig. I denne forbindelse er oplevelsen af mild ængstelighed både naturlig og funktionel.

En lettere grad af angst vil motivere os til at træffe nødvendige forholdsregler og indarbejde nye rutiner, der hjælper os til at holde os til de til enhver tids gældende retningslinjer. Angsten gør det også mindre fristende at vende tilbage til vante forlystelser og advarer os, hvis vi uforvarende er ved at gøre noget, som ikke længere er i tråd med de nye normer og regler for acceptabel adfærd. Meget af den nye adfærd, som er forventet af os, er trods alt ikke lystbetonet. De færreste mennesker synes, det er sjov at vaske hænder, spritte af eller konsekvent holde 1-2 meters afstand fra andre mennesker.

Angsten sørger i denne forbindelse for at belønne os for at opføre os hensigtsmæssigt ved midlertidigt at lette det følelsesmæssige og kropslige ubehag, så længe vi handler i overensstemmelse med de nødvendige forholdsregler. Mennesker, som er præget af overpositiv tænkning, og som ikke oplever nogen angst eller kun i meget lav grad, har sandsynligvis ikke bare en højere risiko for at blive smittet, men også en højere risiko for at smitte andre. Mild angst er altså i den nuværende situation hensigtsmæssig og formentlig til hjælp både for dig selv og andre.

Nøgleordet er i denne forbindelse ”mild”. For mens det er til gavn at tage sig i agt for truslen ved corona ved at efterleve myndighedernes anbefalinger, bliver angsten problematisk, såfremt den vokser sig ud af proportion med den faktiske trussel og i sig selv bliver til pinsel for individet. Problemet opstår altså, når den milde ængstelighed og påpasselighed udvikler sig til reel coronaangst.

Læs mere om de psykologiske effekter ved pandemien

Hvad er coronaangst?

Coronaangst bliver en angstlidelse, når ens tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger ikke længere er til hjælp, når de opleves som uønskede og overdrevne, og når angsten begynder at gribe ind i ens hverdag, så normale situationer undgås eller væsentligt besværliggøres. Corona-angst kan beskrives som et særtilfælde, der placerer sig under den bredere kategori sygdomsangst, også kaldet helbredsangst.

Ligesom andre former for sygdomsangst, er angst for COVID-19 et multifacetteret problem bestående af ubehagelige følelser (f.eks. frygt, bekymring), fysiologisk overaktivering (f.eks. vejretrækningsbesvær, feberfornemmelse, svimmelhed), tanker og billeder omhandlende virus, sygdom og død, samt undgåelse af situationer forbundet med oplevet fare eller overdreven brug af sikkerhedssøgende adfærd i disse situationer.

Angst for corona kan eksempelvis komme til udtryk ved, at man bliver irritabel eller grædefærdig, at man føler sig handlingslammet og ude af stand til at overskue eller håndtere situationen, eller at man føler sig paralyseret af angst eller dødsangst. I visse tilfælde kan der forekomme anfald af panik eller angstanfald.

Angsten i forbindelse med coronavirus kan rette sig mod mange forskellige forhold. Først og fremmest oplever mange stor angst for selv at blive smittet med corona eller for at smitte andre. Dette relaterer sig eventuelt til en dødsangst eller en angst for at miste nogen, man holder af. Bekymringerne kan dog også rette sig mod økonomiske eller praktiske forhold, og man kan eksempelvis være bange for at blive fyret eller for pludselig ikke at have mad nok til sin familie.

I sådanne tilfælde kan angsten minde meget om den, der kendetegner generaliseret angst. Der kan også være tale om en mere diffus ængstelighed og usikkerhed omhandlende, hvad der mon skal ske med verdenssituationen fremadrettet – noget man også ser i forbindelse med blandt andet klimaangst. For mange kan denne frygt for COVID-19 slutteligt føre til en forstærkning af allerede erhvervede angsttilstande eller psykiske lidelser.

Selvom vi alle i større eller mindre grad mærker ængstelse i forbindelse med den aktuelle pandemi, kan frygten altså for nogle lede til svær og behandlingskrævende angst. Hvis du oplever at være psykisk påvirket af udbruddet af coronavirus, således at du har svært ved at overskue din hverdag, oplever angstanfald eller panikanfald, eller føler dig overvældet af hele situationen og har svært ved at være i dig selv, kan psykologhjælp være relevant at overveje. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi behandling af angst for corona ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, som vores psykologer har ekspertise i, og som er en evidensbaseret form for angstterapi. Terapien kan foregå fysisk eller online via videosamtale, og vores psykologer tilpasser terapien særligt til de forhold, der gør sig relevante for udbruddet af COVID-19 og den angst, denne kan forårsage.

Test dig selv for sygdomsangstLæs mere om corona og psykologhjælp

Forekomst af angst for corona

I Wuhan i Kina under den nuværende pandemis helt tidlige fase rapporterede næsten 1/3 moderat til alvorlig generel ængstelighed. Denne gruppe rapporterede blandt andet, at de oplevede sygdommen som farligere, højere sandsynlighed for at blive smittet, og større tvivl omkring sundhedsmyndighedernes information om sygdommen. I Danmark er vi nu inde i en sammenlignelig fase, og det er dermed sandsynligt, at så mange som 1,5 millioner danskere er moderat til alvorligt bekymrede eller ængstelige som følge af den aktuelle situation.

Årsager til og konsekvenser af angst for coronavirus

Vi befinder os i øjeblikket i en kollektivt stressende situation, hvor vi lever i en form for undtagelsestilstand. Vi bliver overdynget med oplysninger og tiltag fra alle fronter, og situationen ændrer sig meget hurtigt. Selvom det anbefales at følge de statslige råd, har den enkelte borger i sidste ende meget lidt kontrol over, hvorvidt og hvornår man bliver smittet af coronavirus, eller hvilke konsekvenser corona får på økonomiske og politiske forhold. Det gør det heller ikke nemmere, at det er svært at være sikker på, om man er blevet smittet med virusset eller ej, og om man kunne være smitsom for andre trods fravær af symptomer på COVID-19. Denne frygt vedrørende eget og andres helbred samt generel usikkerhed og mangel på kontrol kan føre til enorm psykisk belastning af det enkelte individ.

Mens en vis grad af øget beredskab er hensigtsmæssigt, tyder megen forskning på, at vi mennesker under pandemier generelt bliver overdrevent optagede af at forsøge at opnå en vis form for kontrol. Mange bruger i disse dage rigtigt meget tid på at indhente information, på at planlægge for forskellige scenarier, og på at forsøge at begrænse risiko for smitte på mange andre måder end dem, som er anbefalet af sundhedsmyndighederne.

Dette tegner sig blandt andet som undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd. Undgåelsesadfærd betyder, at man vælger helt at undgå særlige situationer eller aktiviteter grundet angsten. I forbindelse med corona kan det eksempelvis betyde, at man isolerer sig helt og holdent og afholder sig fra at gå uden for en dør – selvom der ikke er nogen reel smittefare, så længe man holder afstand. Det kan også vise sig ved, at man undgår at genoptage rutiner – fx at man fortsat undlader at tage til sport, møder op til planlagte begivenheder eller undgår at se venner og familie, på trods af myndighederne har ændret og mildnet en del af de indledende anbefalinger.

Sikkerhedsadfærd betyder, at man tager overdrevne forholdsregler for at kunne udholde angsten – eksempelvis at man helt afholder sig fra at komme steder, hvor der er mennesker, at man tager mundbind på, selvom man er alene, spritter af hvert 5. minut eller sætter regler for sig selv for, hvor længe man må befinde sig udendørs hver dag. Sikkerhedsadfærd kan også være generelt overdreven håndvask og rengøring af hjemmet, hamstring af fødevarer eller at man ikke rører sine børn eller samlevende, selvom man deler husstand.

Desværre er disse anstrengelser ofte uvirksomme, både med hensyn til at opnå en oplevelse af kontrol og reduktion af faktisk smitterisiko. For en del medfører den konstante tankevirksomhed og handling forbundet med COVID-19 i stedet en tilstand af uophørligt alarmberedskab og en fornemmelse af at være i overhængende fare – eller fejlagtige overbevisninger om, at man allerede er smittet med coronavirus. På den måde kan forsøget på at kontrollere situationen være med til at forstærke og opretholde angsten, som i sidste ende bliver meget ubehagelig og forstyrrer ens evne til at udføre dagligdags aktiviteter.

I tillæg til ovenstående kan den øgede belastning som følge af coronavirus i forbindelse med de samfundsmæssige omstændigheder og personlige omvæltninger medføre stor stress og usikkerhed vedrørende ens livssituation og fremtid. Nogle af de påbudte forbehold kan eksempelvis resultere i negative konsekvenser for ens jobsituation, økonomi og lignende, hvilket yderligere øger risikoen for angst, tilpasningsreaktion eller for forværring af en eksisterende psykisk problematik.

Slutteligt kan det at leve i tvungen karantæne, isolation eller selv-karantæne forværre angsten, idet manglende socialt samvær og en følelse af at være isoleret og alene har en negativ effekt på psykisk velvære. Det er derfor vigtigt at opretholde rutiner og social kontakt så vidt, at det er muligt.

Hvad kan du gøre for at overkomme corona-angst?

Det er fristende at holde sig konstant opdateret med pandemien over nyhedsmedier og sociale medier, men dette gør ofte langt mere skade end gavn, hvis du oplever angst for corona. Vi mennesker drages af kaos og katastrofe, og dette betyder desværre, at det mest tilgængelige indhold ofte er det mest angstprovokerende. Mediernes mål er at generere seertal, hvorfor der ofte rapporteres overdrevet om frygtfremkaldende forhold. Ligeledes er det særligt de Facebook-opslag, som er mest forfærdende og kontroversielle, der deles mest. Er du ramt af coronaangst, er det første skridt derfor at reducere din eksponering for dette indhold mest muligt. Lav eventuelt en aftale med en nærtstående om, at vedkommende øjeblikkeligt vil lade dig vide, hvis der sker en afgørende udvikling, eller hvis der rapporteres om tiltag, som kommer til at betyde noget for netop dig.

Hvis du har angst for corona, rådes du desuden til at reducere undgåelses- og sikkerhedsadfærd som tidligere nævnt. Dette kan selvfølgelig være svært, men det er vigtigt at være realistisk omkring, hvad der egentlig er rimeligt af forholdsregler, og derefter sætte grænser for, i hvor høj grad du eksempelvis vasker hænder.

En metode til at reducere den uhensigtsmæssige adfærd kan være ved konsekvent at handle i overensstemmelse med de gældende anbefalinger fra myndighederne, men derudover ikke implementere yderligere tiltag eller forholdsregler. Dette kan virke angstreducerende, fordi du ikke selv pålægges at tænke over og tage ansvar for, hvilke handlemåder der er bedst, samtidig med at du kan være forsikret om, at du træffer de af eksperterne anbefalede forholdsregler.

For nogle kan ovenstående være lettere sagt end gjort. Har angsten taget overhånd, kan det virke noget nær umuligt at løsne dens greb uden hjælp. I så fald kan det være tilrådeligt at tale med en psykolog, som kan give dig konkrete værktøjer og terapi til at reducere angsten. Overvejer du at modtage behandling for angst for COVID-19, kan vi tilbyde ekspertise indenfor området med kort ventetid. Vi opererer desuden for øjeblikket med online konsultationer i tillæg til at tage imod klienter ved vores to klinikker beliggende henholdsvis i Helsingør og på Frederiksberg.

Sådan taler du med dit barn om corona

Online behandling af angst for coronavirus

Vi vil hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg og i Helsingør gerne hjælpe dig, hvis du oplever angst i forbindelse med corona og COVID-19. Vi yder evidensbaseret terapi, også selvom man er i karantæne eller isolation, eller hvis man foretrækker ikke at møde op på klinikken. Desuden har vi allerede 10 års erfaring med at yde psykologhjælp over internettet og tilbyder samtaler over en sikker, krypteret forbindelse, som ikke kræver, at du downloader eller installerer nogen software.

Vores dygtige psykologer arbejder med kognitiv adfærdsterapi, som er den form for psykoterapi, der er bedst underbygget af videnskaben.

Terapien kan groft opdeles i henholdsvis et kognitivt aspekt og et adfærdsmæssigt aspekt. I den kognitive del af terapien, der altså sætter fokus på tanker, vil psykologen forsøge at afhjælpe de negative tankemønstre, der er med til at opretholde angsten. I den adfærdsmæssige del af terapien vil psykologen forsøge at udfordre ens reelle adfærd, sådan at man øver sig i at handle på måder, som ikke forstærker eller underbygger ængsteligheden. F.eks. kunne psykologen opfordre til, at man prøvede at bevæge sig uden for, hvis angsten havde ført til en overdreven angst for at forlade hjemmet grundet coronavirus. Psykologen vil naturligvis aldrig bede klienten handle i uoverensstemmelse med de statslige foranstaltninger.