Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

En form for psykoterapi der integrerer teorier om kognition og læring med behandlingsprincipper, der har ophav i kognitiv terapi og adfærdsterapi. KAT baserer sig på en forståelse af, at kognitioner, følelser og adfærd er variabler, der gensidigt påvirker hinanden og er funktionelt forbundet. Behandlingen er rettet mod identificering og ændring af klientens uhensigtsmæssige tankeprocesser og problematisk adfærd gennem kognitiv omstrukturering og adfærdsteknikker.