Den psykologiske effekt af corona-pandemien

Corona medfører stor psykisk belastning for os alle. Pandemien påvirker os gennem både samfundsmæssige omvæltninger, en ændret hverdag, smitterisiko, sygdom, død og økonomiske vanskeligheder. Statistik, som allerede foreligger fra epidemiens tidlige fase i Kina, antyder, at så mange som 50% oplever, at deres psykiske helbred er påvirket af COVID-19 i moderat til betydelig grad. Dette forhold gør sig også gældende i Danmark. COVID-19 er langt fra den første pandemi, som verden har oplevet, og erfaringer fra tidligere epidemier kan fortælle os meget om forventelige psykiske, fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner. I denne artikel kan du læse om, hvordan corona påvirker og forventes at påvirke vores psykiske velvære, samt, ikke mindst, hvordan vi kan forebygge og håndtere de psykiske følger.

Psykologerne Johansen & Kristoffersen tilbyder, hvor selvhjælp ikke er tilstrækkeligt, psykologhjælp til personer, som oplever svært forværrede psykologiske problemstillinger eller psykisk sygdom som følge af corona-situationen. Vi holder åbent som normalt og tilbyder desuden online sessioner i form af telefoniske konsultationer eller videosamtaler.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om effekter af corona? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er en pandemi?

Verden ligger i disse dage under for et stort pres som følge af udbredelsen af coronavirus. WHO erklærede d. 11. marts 2020 COVID-19 for en pandemi, hvilket betyder, at den smitsomme sygdom udbreder sig ukontrollerbart over flere verdensdele. Pandemien forårsager masser af ængstelighed og bekymring hos ganske almindelige folk, og meget tyder på, at vi kan forvente dramatiske psykologiske og adfærdsmæssige konsekvenser af coronavirus.

Vi er tilbøjelige til at anskue krig og nye våben som den største fare for mennesker, men undertiden bliver det klart, at vi måske bør betragte pandemier som den største globale trussel. Dette skyldes i høj grad, at pandemier opstår pludseligt og spreder sig enormt hurtigt på tværs af kontinenter.

Vi har i pandemiens tidlige faser haft meget sparsom information om sygdommen, hvilket gør det sværere at begrænse smitten og udarbejde en kur, og det er umuligt at foretage modangreb eller bygge mur mellem os og fjenden – pandemien er en usynlig fjende i vor midte. Pandemier medfører derfor udbredt usikkerhed, angst og endog sammenbrud af almindelige strukturer på nogle områder.

Der er yderligere evidens for, at en epidemi er den form for menneskelig patologi, der historisk har ledt til flest dødsfald (Pappas, Kiriaze, Giannakis & Falagas, 2009). Dette hænger i høj grad sammen med, at der sjældent i samme grad er prædisponerende faktorer, som det ses ved anden patologi, men at epidemisygdomme kan ramme hvem som helst og breder sig hurtigt. Netop dette er også tilfældet for coronavirus, som allerede har taget mange liv over hele verden.

Hvordan er statistikkerne for tidligere pandemier (MERS, SARS, svineinfluenza, den spanske syge)?

Der er ikke første gang, at verden stifter bekendtskab med en epidemi, som vi ser det nu med COVID-19. Tidligere virusudbrud såsom MERS, SARS, svineinfluenza og den spanske syge har meget til fælles med coronavirus. Herunder se en oversigt over de forskellige vira og antallet af smittede og døde.

COVID-19 (estimeret April 2020)MERS (2012)Svineinfluenza (2009)SARS (2003)Den spanske syge (1918)
TypeVirusinfektion udløst af et coronavirus, som sætter sig på luftvejene.Middle East Respiratory Syndrome (MERS) er en sygdom i luftvjene, der ligeledes skyldes et coronavirus.Svineinfluenza, H1N1, er også en virussygdom, der viser sig som en infektion i luftvejene.Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS) er en virusinfektion i luftvejene og udløses af et coronavirus.Influenzapandemi, der angreb luftvejene. Det er langt den værste pandemi, verden har set til dato.
Smitsomhed (RO)*2 – 3<11,7<11,2 – 3
Dødelighed0,3% – 1% (Danmark), 3,4% (verdensplan)34%1% – 3%9,6%0,2% (Danmark), 8% (Indien)
Antal smittede2 mio.+2.4941,6 mio.8.098ca. 500 mio.
Antal døde137.000+858284.000774ca. 25-39 mio.

Hvilke psykologiske effekter af corona er påvist indtil videre?

Rigtig mange mennesker verden over frygter i øjeblikket at blive smittet med COVID-19, hvilket har vist sig at lede til nogle forskellige psykiske udfordringer. Der er allerede foretaget forskellige studier, hovedsagligt i Kina, der undersøger individers psykiske helbred som følge af pandemien. Blandt andet viste et selvrapporteringsstudie fra Wuhan (Qian, Wu, Wu, Hou, Liang, Cowling & Yu, 2020), hvor coronavirusset opstod, at angst forekom 4-5 gange mere hyppigt end normalt på grund af COVID-19.

I et andet studie (Wang, Pan, Wan, Tan, Xu, Ho & Ho, 2020), som undersøgte psykologiske konsekvenser af coronavirus, tilkendegav mere end halvdelen af respondenterne, at deres psykiske helbred var påvirket af COVID-19 i moderat til betydelig grad, mens en tredjedel udtrykte, at de var plaget af moderat til betydelig angst som følge af coronavirus. Der er ligeledes fundet evidens for, at indbyggerne i dette område af Kina var mere plaget af stress og depression i forbindelse med COVID-19 end vanligt.

Ud over disse psykologiske problemstillinger har studierne ligeledes undersøgt adfærdsændringer i forbindelse med coronavirus.

Et kinesisk studie undersøgte såkaldt undgåelsesadfærd, og respondenterne skulle tilkendegive, hvorvidt de havde udført følgende handlinger: undgået at spise ude, undgået at benytte offentlig transport, undgået at besøge offentlige steder. Det viste sig, at 78,6% af indbyggerne i Wuhan havde begået samtlige handlinger (Qian, Wu, Wu, Hou, Liang, Cowling & Yu, 2020).

Det tydeliggøres i førnævnte studier, at mennesker i høj grad oplever psykologiske effekter af coronavirus og lægger deres adfærd om som følge af virusset. Den sikkerhedssøgende og undgående adfærd er naturligvis ikke nødvendigvis et udtryk for patologi, eftersom mange tiltag vil være påbudt fra myndigheder, og tiltagene er i forlængelse heraf helt centrale og hensigtsmæssige i kampen for at begrænse smitten. Ligeledes er en vis grad af ængstelighed hensigtsmæssig, da angsten motiverer os til at træffe nødvendige forholdsregler, selvom det ikke nødvendigvis er behageligt for os. Der er dog grænser for, hvor høj en grad af angst og sikkerhedsadfærd, som kan betragtes som hensigtsmæssig, og disse effekter kan i nogle tilfælde have en ekstraordinært negativ virkning på folks psykiske helbred.

Læs mere om corona og psykologhjælp

Hvilke psykiske og følelsesmæssige reaktioner forventes ved corona fremadrettet?

I dette afsnit kan du læse mere om de måder, hvorpå coronakrisen kan forventes at påvirke vores psykiske velvære som individer og samfund. Som nævnt kan det være nyttigt at kigge tilbage på tidligere epidemier, når vi prøver at forudse konsekvenserne af coronavirus. Dette gælder også for de psykiske reaktioner, som vi kan forvente, at situationen vil løbe af sig, hvorfor vi starter med at kigge på psykologisk forskning foretaget i forbindelse med tidligere pandemier og epidemier. Dernæst dykker vi dybere ned i blandt andet angst, stress, ensomhed og depression.

Det fortæller studier fra tidligere udbrud os om psykologiske følger

Vi kan drage mange paralleller mellem COVID-19 og særligt et udbrud, nemlig SARS-udbruddet i 2003. Studier, der baserer sig på SARS, er på mange måder direkte sammenlignelige med den nuværende coronavirus. Dog kan vi i værste fald forvente endnu værre reaktioner på coronakrisen, eftersom denne sygdom lader til at efterlade sig dybere spor på et samfundsmæssigt plan og i sidste ende kan have voldsomme økonomiske konsekvenser. Herunder fremlægges fund vedrørende psykologiske følgevirkninger fra en række tidligere studier af epidemier og pandemier. Disse kan give en indikation for den fremadrettede forventede udvikling af psykiske følgevirkninger i forbindelse med COVID-19 pandemien.

Almenpsykologiske udfordringer:
Overordnet ved SARS-udbruddet i 2003 blev der registreret en øgning af en række fænomener såsom kedsomhed, ensomhed, vrede og søvnløshed. Foruden disse herskede der naturligvis også stor frygt blandt mennesker verden over, som bekymrede sig for eget og andres helbred (Cheng & Tang, 2004). Derudover er der evidens for, at mange mennesker oplever udfordringer med at vende tilbage til deres ’almindelige’ liv, når denne krisetilstand er overstået (Chua et. al, 2004).

En af de sociale konsekvenser der kan opstå, når folk frygter for at blive smittet med et potentielt dødeligt virus, er desuden stigmatisering, og det var netop også, hvad man så under SARS-udbruddet i 2003 (Sim & Chua, 2004). Der opstod en tendens til, at folk forsøgte at undgå mennesker, der var mistænkt for at have tilbragt tid med en smittet eller var i karantæne. Denne undgåelse er naturligvis hensigtsmæssig adfærd, når vi forsøger at inddæmme smitten, men det kan få svære psykiske konsekvenser for den, der udsættes for stigma. Stigmatisering kan ligeledes vise sig ved, at nogle mennesker lægger ’patient 0’ – den patient, der bragte smitten til landet – for had.

Stigmatisering var altså en af de psykiske reaktioner, der opstod under SARS-epidemien. Frygten for stigmatisering kan også have konsekvenser for den enkelte, som ikke er smittet eller som er blevet syg af virusset. Hos mange er frygten for de sociale konsekvenser ved at blive smittet af virusset på niveau med frygten for konsekvenserne af sygdommen i sig selv.

Psykopatologiske problemstillinger:
Udover ovenstående almenpsykologiske reaktioner viste SARS-udbruddet i 2003 at medføre en øgning i forekomsten af en række konkrete psykiske problemstillinger såsom:
– Depression
Angstlidelser og panikanfald
– Psykomotorisk agitation (rastløshed)
– Delirium (forvirringstilstand)
– Suicidalitet (selvmordsadfærd)

Foruden SARS-udbruddet har flere studier fundet lignende psykiske symptomer i de befolkninger, der påvirkedes af andre epidemier såsom MERS og svineinfluenza. Flere studier har påvist, at angst og stress er to af de mest markante følgesygdomme af en epidemi (Chua et. al, 2004). Dette skyldes højst sandsynligt den frygt for smitte, som bliver altoverskyggende for mange. Disse studier har ligeledes fundet, at angsten kan få konsekvenser for ens psykiske helbred flere måneder efter epidemiens udgang (Brooks, Webster, Smith, Woodland, Wessely, Greenberg & Rubin, 2020). Der er ligeledes bevist tilfælde, hvor individer angsten og truslen forbundet med pandemier resulterede i, at de tog sit eget liv (Cheng & Tang, 2004).

Overordnet kan det altså konkluderes, at tidligere epidemier har haft alvorlige og betragtelige psykiske konsekvenser for de påvirkede befolkningsgrupper (Brooks, Webster, Smith, Woodland, Wessely, Greenberg & Rubin, 2020).

Angst og stress i forbindelse med coronavirus

En af de gennemgående psykiske reaktioner, både ved tidligere epidemier og ved den nuværende corona-krise, er angst. Angsten kan for mange blive så gennemgribende i tilværelsen, at den får stor betydning for ens livsudfoldelse. Cheng & Tang (2004), som i deres studie undersøger psykologiske reaktioner på sygdomsudbrud, går så langt som at benævne angsten som en værre pandemi end sygdommen i sig selv.

Først og fremmest er det vigtigt at fremhæve, at den angst, vi føler for at blive smittet, langt hen ad vejen er hensigtsmæssig. Angst er en mekanisme, der skal sørge for, at vi undgår ting, der potentielt kan true vores overlevelse, og derfor er det i en vis udstrækning en god og sund reaktion. Dog kan angst nogle gange skabe komplikationer for individet, når den bliver panisk og irrationel, hvilket ofte kan blive tilfældet ved en epidemi (Pappas, Kiriaze, Giannakis & Falagas, 2009). Den tilstand, vi oplever i øjeblikket, kan siges at være en form for panik-tilstand, som samfundet og medierne i høj grad bidrager til at opretholde. Dette er også en af grundene til, at den oplevede frygt bliver så dominerende, og at stress-niveauerne stiger. Ikke desto mindre kan det være svært at navigere i, hvilken information der er rationel og reel, og hvilken information der er overdramatiseret og fiktiv.

Noget af det, der gør COVID-19 så angstfremkaldende, er, at den smitter enormt hurtigt og usynligt. Det kan derfor være enormt svært at forholde sig til og danne sig overblik over faren, hvilket medfører stor usikkerhed. Derudover medfører epidemier den særprægede dynamik, at hvert enkelt menneske både besidder rollen som offer og som smittebærer. Man bekymrer sig derfor både for eget og andres helbred på én og samme tid, hvilket kan lede til stor frustration og ængstelighed. I forlængelse af dette kan mange mennesker risikere at opleve en udpræget hjælpeløshed, hvor man ikke føler, at man kan stille noget op imod sygdommen, der fortsat udbreder sig ukontrolleret i samfundet.

Denne hjælpeløshed kan være meget ubehagelig og frustrerende. Det er derfor højst sandsynligt, at rigtig mange danskere i den kommende tid vil opleve en overdreven og irrationel angst som følge af COVID-19.

Foruden den generelle frygt for at blive smittet med COVID-19 oplever mange en stor frygt for at udsætte sine kære for smittefare. De fleste har folk tæt på sig, som er ’særligt udsatte’, og som dermed forventeligt ville blive mere alvorligt syge, end man måske selv ville blive. Hvis man har familiemedlemmer, der er langt oppe i årene eller som er kronisk syge f.eks. i forbindelse med kræft- eller lungesygdomme, kan man i nogle tilfælde være alvorligt bekymret for at miste sine kære til COVID-19. Det kan også være, at man selv tilhører førnævnte befolkningsgrupper, hvorfor man i disse tider kan være plaget af dødsangst.

Udover frygten for at miste familie, medfører COVID-19 også ængstelighed og stress vedrørende forhold som arbejde og økonomi. Angst i denne forbindelse kan blive udtalt, både hvis du er medarbejder i en organisation, der er særligt udsat og risikerer masseopsigelser, eller hvis du er selvstændig og dermed risikerer at skulle dreje nøglen om på dit levebrød. Den frygt, der opstår i jobmæssig regi, vil for mange være berettiget, men samtidig vil frygten højst sandsynligt ikke have nogen gavnlig effekt, da man sjældent vil have nogen indsigelse i en sådan situation. Man bør derfor sørge for, at frygten ikke får taget overhånd.

Er du arbejdsgiver eller medarbejder og frygter for at miste dit arbejde eller din virksomhed? Du kan læse mere om psykologhjælp og virksomheder ifm. coronavirus her.

Læs mere om angst for coronaTest dig selv for sygdomsangst

Corona og depression

Depression er en lidelse kendetegnet ved svær nedtrykthed, manglende lys og interesse samt manglende energi. Som tidligere nævnt er der ved tidligere epidemier vist en betydeligt forøget forekomst af denne lidelse. Det er der en god forklaring på.

For psykiske lidelser som depression kan man forstå risikoen for at udvikle lidelsen som resultatet af et samspil mellem såkaldte prædisponerende, udløsende, vedligeholdende og beskyttende faktorer. Denne forståelsesramme kan med fordel anvendes til at demonstrere, hvorfor en pandemi som corona i høj grad kan føre til øget forekomst at depression i befolkningen.

Prædisponerende faktorer kan være forudgående forhold såsom tidligere erfaringer og personlighed – det vil sige bagvedliggende forhold, som gør en person mere tilbøjelig til at udvikle en særlig lidelse. Her kan det eksempelvis nævnes, at særligt mennesker, der scorer højt på det personlighedstræk, der kaldes neuroticisme, vil have en tendens til at reagere med stærkere negative følelser og dermed have en til dels øget risiko for at udvikle depression, når de udsættes for det psykiske pres, coronakrisen medfører.

Udløsende faktorer er hændelser, som så at sige fungerer som en trigger for den psykiske lidelse. Det er almindeligt kendt, at depressive episoder hyppigst opstår i kølvandet på store omvæltninger eller stressende livsbegivenheder.

Det giver således mening, at udbruddet af en pandemi kan virke udløsende for en depressiv episode.

Vedligeholdende faktorer er forhold, som medvirker til, at depressionen, når den først er opstået, holder fast og forværres. Her er blandt andet tale om mangel på glædesfulde aktiviteter samt mangel på social kontakt, isolation og ensomhed. Omvendt er beskyttende faktorer forhold, som kan modvirke at man udvikler en depression trods omstændighederne – herunder gode sociale netværk, glædesfyldte fritidsaktiviteter og lignende. Her tydeliggøres det virkelig, hvorledes coronakrisen øger risikoen for depression. Vi tvinges til at være alene og isolerede, vi kan ikke tage del i tidligere glædesfyldte aktiviteter og alle sociale arrangementer aflyses. Der er ovenikøbet meget dårlig mulighed for at bevæge kroppen og dyrke motion.

Ser man på ovenstående forhold, er der slet ingen tvivl om, at vi kan forvente en forværring af depression og/eller en forøget forekomst af depressive episoder iblandt os som følge af corona-pandemien. Corona og følgevirkningerne heraf har simpelthen en negativ virkning på alle led af ligningen, og øger derfor risikoen for depression markant.

Læs mere om depression

Ensomhed, social isolation og tab i forbindelse med corona

Selv hvis der ikke bliver tale om en konkret depression, har mange af de ovennævnte forhold stadig en negativ indvirkning på de flestes humør og psykiske velvære. De statslige foranstaltninger, som vi alle lever under i øjeblikket, fører eksempelvis til udpræget ensomhed. Selvom mange er isoleret sammen med familie eller bofæller, er der en del, der bor alene. De oplever for tiden at være alene i ganske mange af døgnets timer, hvilket kan lede til ubehagelige psykiske reaktioner såsom svær ensomhed, kedsomhed og frustration. Men selv for dem, som bor sammen med en eller flere andre mennesker, er der stor risiko for isolationsfølelse og ensomhed. Når vi underlægges social distancering og ikke længere kan mødes med andre mennesker, kan følelsen af social isolation blive meget ubehagelig, og mange vil lide store afsavn til familie og venner.

Det kan derfor være en god idé at forsøge at bibeholde kontakten til venner og familie via telefon eller internet, sådan at man ikke isolerer sig fuldstændigt. Det kan være en forløsning for mange at række ud til sine nærmeste og opretholde en form for kontakt, selvom det måske kan føles kunstigt.

Foruden savnet til sine kære kan denne karantæne-tilstand gøre helt almindelige begivenheder besværlige eller utrygge, som f.eks. at gå en tur med hunden eller at tage ned at handle. I og med at regeringen opfordrer til, at man begrænser den tid, man tilbringer uden for hjemmet, kan man opleve at blive udsat for stigma, når man alligevel ser sig nødsaget til at bevæge sig udenfor.

Denne coronakrise kan i øvrigt resultere i planmæssige ændringer af begivenheder, som kan skabe ærgerlige komplikationer for de involverede og eventuelt medføre en følelse af tab.

Et eksempel er de unge mennesker, som skulle have være konfirmeret i forårsmånederne. Det samme gælder bryllupper, barnedåbe og andre store livsbegivenheder. Udover de mere rituelle begivenheder kan coronakrisen påvirke uddannelsesmæssige forhold: Ikke nok med, at undervisningen pludselig foregår online og har et helt andet format – der er tilmed snak om, at regeringen i yderste konsekvens kan blive nødt til at aflyse eller udskyde sommerens eksamener, hvilket selvsagt vil få betydning for rigtig mange elever og studerende. For nogle studerende kan det blandt andet betyde, at deres studie vil blive forlænget, hvilket kan resultere i frustration og stress.

Derudover vil krisen utvivlsomt påvirke de kommende studenter, der normalt springer ud i juni måned. Denne tid forbindes normalt med store formsamlinger og fester, som coronasmitten kan risikere at sætte en stopper for. Det samme gælder længe ventede sommerferier, rejser og lignende. Med andre ord er der rigtig mange mennesker, som er blevet eller vil blive påvirket af de begrænsninger på begivenheder, som coronavirus medfører. Dette har selvfølgelig en negativ indvirkning på det psykiske velvære, og sådanne udskydelser og aflysninger er til stor ærgrelse og frustration for de ramte, som måske har planlagt begivenhederne i lang tid. At se sådanne længe ventede begivenheder gå i vasken eller blive udskudt medfører for mange en fornemmelse af tab og kan resultere i nedtrykthed og nedsat energi og lyst for de indblandede.

Sådan taler du med dit barn om corona

Hvilke adfærdsmæssige reaktioner forventes ved COVID-19-pandemien?

Foruden de psykiske reaktioner, som coronakrisen med stor sandsynlighed vil afføde, vil mange i den kommende tid også opleve, at deres adfærd vil ændre sig. Den usikkerhed, som coronasmitten medfører, vil stille mange individer i en afmagts-position, hvilket kan have en række adfærdspsykologiske konsekvenser. Når omstændighederne bliver ukontrollerbare, er det nemlig en naturlig menneskelig reaktion at forsøge at genvinde en fornemmelse af kontrol og handlekraft ved brug af diverse strategier. Selvom det måske kan føles som om, at sådanne strategier fungerer for en tid og måske reducerer bekymringen en smule, er de dog oftest ikke hensigtsmæssige på den lange bane. Herunder gennemgås nogle af de udbredte adfærdsændringer, der ses og er forventelige som reaktion på coronavirus.

Overdreven sikkerhedsadfærd

For at føle, at man er mere i kontrol, kan man eksempelvis blive tilbøjelig til overdreven adfærd ifm. begrænsning af smitte. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at man benytter mundbind eller vasker hænder mere hyppigt, end hvad der anses som nødvendigt for at forebygge sygdommen. Et par andre eksempler er overdreven renlighed i hjemmet, hyppig tøjvask, overforbrug af rengøringsmidler og håndsprit. Denne stræben efter at opnå kontrol over COVID-19 er oftest ineffektiv overfor sygdommen, og hvis den overdrevne sikkerhedsadfærd opretholdes, kan det i sidste ende lede til en forværring af stress, angst og bekymring. I værste fald kan adfærden vise sig at være kontraproduktiv, sådan at man faktisk forøger sine chancer for sygdom.

Overdreven håndvask kan for eksempel øge risikoen for andre sygdomme, mens længerevarende stress kan påvirke immunsystemets funktion negativt og dermed gøre en mere udsat for sygdom.

Endvidere kan overdrevne adfærdsstrategier medføre tab af tid og energi samt forstyrrende og ubehagelige fysiologiske og følelsesmæssige reaktioner, som kan gøre, at man har mindre at stå imod med, hvis man faktisk får sygdommen.

Kontrollerende adfærd kan i sjældne tilfælde desuden udvikle sig til reelle tvangshandlinger, som de ses ved OCD. I disse tilfælde er der ofte ringe eller ingen sammenhæng mellem adfærden og den faktiske indvirkning på risikoen for at blive smittet. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilken adfærd, der er anbefales af myndighederne, og derfor er hensigtsmæssig, og hvilken adfærd, der er overdreven.

Læs mere om OCD for snavs og smitte

Sygdomsangst og hypokondri

Mange vil også blive ekstra opmærksomme på eventuelle symptomer på corona, som de oplever i disse dage. Hver gang man føler sig en smule utilpas eller mærker en forkølelse komme snigende, kan man øjeblikkeligt gå i fuldt beredskab og mistænke, at man er blevet smittet med COVID-19. Mange vil have et uforholdsmæssigt stort fokus på, hvordan de har det, og vil være tilbøjelige til at tro, at de er alvorligt syge, selvom symptomerne er ganske normale. Således er man altså tilbøjelig til at tolke helt almindelige kropslige ændringer som mulig sygdom, hvilket kan forværre ens oplevelse af ens eget helbred, og dermed skabe yderligere bekymring. Dette er særligt et problem på denne tid af året, hvor temperaturen skifter, og rigtig mange mennesker helt naturligt bliver forkølede eller får feber.

Denne mistanke om sygdom kan samtidig lede til, at man i højere grad kontakter sundhedsmyndigheder som f.eks. sin egen læge eller særlige corona-beredskaber. Mange vil i denne forbindelse måske også opleve ikke at blive taget alvorligt, hvis den sundhedsfaglige vurderer, at der ikke er grund til bekymring. Det er her vigtigt, at man stoler på, at personalet er eksperter, og at de nok skal gøre alvor af dine betænkeligheder, hvis de mener, at dine symptomer giver anledning til bekymring.

Læs mere om sygdomsangstTest dig selv for sygdomsangst

Uforholdsmæssig informationssøgen og medieforbrug

Den manglende kontrol fører for rigtig mange af os desuden til en konstant hungren efter nyheder og viden. Ved hele tiden at søge efter nye informationer, kan man få en følelse af, at man har bedre ’styr’ på situationen. Men sandheden er, at denne viden ofte vil være uden effekt i bekæmpelsen af sygdommen, og at adfærden nærmere vil have negative psykologiske konsekvenser.

For det første kan den uophørlige opmærksomhed omkring corona og udviklingen i verdenssituationen medføre, at man er konstant i beredskab og bestandigt oplever øgede angstniveauer, hvilket jf. tidligere afsnit kan have negative psykologiske følger. Man kan desuden blive så optaget af alle de stressende og usikre forhold omkring situationen og fremtiden, at man ikke formår at fokusere på alle de gode ting, som også fylder i nu’et og hverdagen.

I forsøget på at forstå truslen samt for at kende til alle mulige metoder, der kan bruges til at reducere smitterisiko, søger mange desuden viden gennem andre kilder end de officielle nyhedsmedier. Dette kan være meget problematisk. Meget af det indhold, som vises først på Facebook, eller som promoveres på tredjeparts informationssider, er af meget dramatisk af karakter for at søge opmærksomhed og bidrager til unødvendig angst. Samtidig ses en uhensigtsmæssig spredning af falske påstande og informationer, ikke mindst i blandt kendisser og influencere, men også af politikere, der gerne vil slå politisk mønt på situationen. Disse tæller blandt andet usande informationer om metoder til at forebygge smitte eller kurere sygdommen samt konspirationsteorier omkring COVID-19’s oprindelse.

Dertil kommer mange tvivlsomme oplysninger, som de større nyhedsmedier vælger at bringe. I mange tilfælde videreformidles ubekræftede oplysninger fra enkeltpersoner eller enkelthistorier eller teorier, som endnu ikke er blevet empirisk afprøvet. Fælles for sådanne ”ekspertudtalelser” og anekdotiske beviser er, at de er på det laveste niveau for forskningsmæssig bevisførelse. Der er med andre ord stor sandsynlighed for, at de kan være fejlagtige, eller i hvert fald bygget på en forkert fortolkning, og at senere forskning vil kunne afdække andre årsagssammenhænge.

De offentlige råd og de officielle informationer omkring SARS-CoV-2 fra Sundhedsstyrelsen bygger på en gennemgang af al tilgængelig forskning af den bedste kvalitet og kan derfor tilskrives en langt større sikkerhed. Hvis mere forskning underbygger nye oplysninger, vil råd og informationer opdateres tilsvarende.

På Facebook har der været et opslag i omløb med ’gode råd’, som åbenbart stammer fra en læge i Italien. Dette opslag anbefaler folk til at drikke varme drikke og anbringe sig i solen, da virusset efter sigende ikke bryder sig om varme. Derudover nævner opslaget nogle ’metoder’ til at finde ud af, uden brug af test, om man er smittet med COVID-19. Det drejer sig blandt andet om typen af hoste, man oplever, og hvor længe man er i stand til at holde vejret. Derudover findes der flere grupper på det sociale medie, hvor folk flittigt deler artikler og debatterer med hinanden om, hvad der er rigtigt og forkert om coronavirus.

Det er rigtigt vigtigt at understrege, at disse råd, der florerer, ikke bygger på nogen form for evidens. Udbredelsen af usande påstande, fake news og konspirationsteorier kan føre til unødig frygt, angst og i værste fald direkte sundhedsskadelig misinformation. Vores anbefaling er derfor, at man sorterer grundigt i sine informationskilder og så vidt muligt forsøger at få den nødvendige viden om corona fra officielle sider som f.eks. Sundhedsstyrelsen.

Det kan alt i alt være en god idé at begrænse medieforbrug, hvis man føler sig særligt påvirket af corona-epidemien. Man kan med fordel holde sig til at læse informationer på officielle myndigheders hjemmesider og anerkendte nyhedskanaler samt begrænse den tid, man bruger på at læse om corona. Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt at opstille helt konkrete tidsrum (f.eks. 9-10 og 18-19), hvor man må tjekke nyheder og læse om emnet. En anden teknik går på helt at afskærme sig fra medier og bede en nærtstående agere ’nyhedsbud’. Vedkommende påtager sig herved at viderekommunikere eventuelle nyheder, som er relevante for dig.

Massehysteri og hamstring

I forbindelse med de forbud og opfordringer, som myndighederne gik offentligt med onsdag d. 11. marts pga. coronavirus, reagerede mange danskere med frygt og panik, og rigtig mange skyndte sig ned i supermarkederne og fyldte kurvene op. Dette hamstringsfænomen kan affejes som hysteri og egoisme, men det er vigtigt, at vi i denne tid forsøger at forstå sådanne fænomener.

Igen er der en sammenhæng mellem hamstringsadfærd og følelsen af afmagt: Selvom vi får at vide, at der er nok mad på hylderne, og selvom vi måske ved, at hamstring har negative virkninger, er det simpelthen svært at lade være.

At købe ekstra mad simpelthen en af de eneste ting, vi kan gøre i forsøget på at beskytte os selv og vores familier mod den diffuse og uforståelige trussel.

Her bliver hamstringen en strategi til at reducere angsten ved at give os følelsen af, at vi i det mindste gør så meget, vi nu engang kan. Hvis hele verden faldt sammen, ville vi i hvert fald have nok dåsetun til at overleve en uges tid. Med andre ord er hamstring, på trods af de problematikker det skaber for samfundet, en naturlig reaktion, som vi må have forståelse for i en svær tid.

Overvurdering af fare

Som tidligere nævnt er frygt og angst blandt de hyppigste psykiske reaktioner som en epidemi afstedkommer. Vi har dertil en tendens til at overvurdere den fare, som epidemien oprigtigt udgør, hvorfor vi forventer mere forfærdelige konsekvenser, end hvad sygdommen giver anledning til. Leppin og Aro (2009), som undersøgte psykologiske konsekvenser ved SARS og fugleinfluenza, mener, at dette blandt andet skyldes, at vores beslutninger er farvede af vores følelser. Selvom der måske er udarbejdet en konkret model med tal og kurver, kan vi som mennesker sidde med en anden mavefornemmelse, som vi vælger at lytte til. Vi er med andre ord ikke rationelle, når vi skal vurdere fare, men kan være tilbøjelige til at overdramatisere trusler såsom sygdom.

Mens nogle mennesker overdriver, hvor stor fare sygdommen kan udgøre for en selv, opfatter andre sig selv som næsten udødelige og præges af urealistisk postitiv tænkning. Netop denne optimistiske tænkning berør Cheng og Tang i deres studie fra 2004 omhandlende SARS.

Disse individer vil have en fornemmelse af, at sygdommen ikke vil ramme dem, eller i så fald, at de ikke vil blive syge. Denne indstilling er selvsagt ikke hensigtsmæssig eftersom man risikerer at udsætte både en selv men også andre for smittefare. Derudover kan det få voldsomme psykiske konsekvenser, hvis det viser sig, at man alligevel bliver alvorligt syg af virusset.

En af de faktorer, der kan hjælpe til at køre situationen op i en spids, er sladder eller andres ’erfaringer’. Ved tidligere epidemier har det nemlig vist sig, at rigtig mange mennesker havde en urealistisk idé om, hvor farlig det givne virus var, som følge af vandrehistorier. F.eks. viste et studie fra 2011 (Kanadiya & Saller), at 25 % af amerikanske college-studerende fejlagtigt troede, at svineinfluenza kunne smitte via vandkilder, 18 % mente det kunne smitte via insektbid, mens 9 % mente, at det smittede gennem svinekød. Tilsvarende er mange nu overbeviste om, at COVID-19 er luftbåren og altså ofte smitter via luften, eller at det et muligt at blive smittet af flere omgange. Disse udsagn er der endnu kun anekdotiske beviser på.

Vigtigheden af rettidig psykologhjælp

Opsummerende kan vi forvente en lang række psykologiske reaktioner i forbindelse med corona-udbruddet, og mange af dem er allerede tydelige. Man bør især være opmærksom på den øgede risiko for at udvikle eller forværre psykiske lidelser, herunder depression, stress, angst og OCD. Hvis du oplever svære symptomer på nogle af disse lidelser, således at du ikke føler dig i stand til at overskue hverdagen eller overkomme de aktuelle udfordringer, kan det være tilrådeligt at opsøge en psykolog. Du er velkommen til at ringe til os, hvis du er i tvivl.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen arbejder vi med den evidensbaserede terapiform kognitiv adfærdsterapi, hvor relationen mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige fornemmelser behandles og gøres til genstand for undersøgelse og intervention. Det er den bedst underbyggede terapiform for en række lidelser, herunder angstlidelser, depression og OCD.

Vores klinik på Frederiksberg holder stadig åbent som normalt, og vi tilbyder desuden online konsultationer over en sikker, krypteret forbindelse.

Referencer

Qian, M., Wu, Q., Wu, P., Hou, Z., Liang, Y., Cowling, B. J. & Yu, H. (2020). Psychological responses, behavioral changes and public perceptions during the early phase of the COVID-19 outbreak in China: a population based cross-sectional survey. medRxiv, s. 1-23

Wang, C., Pan, R., Wan, X., Tan, Y., Xu, L., Ho, C. S. & Ho, R. C. (2020). Immediate Psychological Responses and Associated Factors during the Initial Stage of the 2019 Coronavirus Disease (COVID-19) Epidemic among the General Population in China. International Journal of Environmental Research and Public Health, s.1-25

Pappas, G., Kiriaze, I. J., Giannakis P. and Falagas M. E. (2009). Psychosocial consequences of infectious diseases. Clinical Microbiology and Infection, s. 743–747.

Leppin, A. & Aro, A. R. (2009). Risk Perceptions Related to SARS and Avian Influenza: Theoretical Foundations of Current Empirical Research. International Journal of Behavioral Medicine, s. 7-29.

Chua, S. E., Cheung, V., McAlonan, G. M., Cheung, C., Wong, J. W. S., Cheung, E. P. T., Chan, M. T. Y., Wong, T. K. W., Choy, K. M., Chu, C. M., Lee, P. W. H. & Tsang, K. W. T. (2004). Stress and Psychological Impact on SARS Patients During the Outbreak. The Canadian Journal of Psychiatry – Original Research, s. 385-390.

Brooks, S. K., Webster, R. K., Smith, L. E., Woodland, L., Wessely, S., Greenberg, N., Rubin. G. J. (2020). The psychological impact of quarantine and how to reduce it: rapid review of the evidence. Lancet, s. 912-920.

Sim, K. & Chua, H. C. (2004). The psychological impact of SARS: a matter of heart and mind. Commentaire, s. 811-812.

Cheng, C. & Tang, C. S. (2004). The psychology behind the masks: Psychological responses to the severe acute respiratory syndrome outbreak in different regions. Asian Journal of Social Psychology, s. 3-7.