Psykologhjælp til skoler, institutioner og lærere berørt af coronavirus

En pandemi er brudt ud, og Danmark har foretaget omfattende tiltag for at begrænse og kontrollere smittespredning af coronavirus. Derfor blev skoler og institutioner lukket ned d. 16 marts 2020. Coronaudbruddet har således skabt en stressende livssituation for mange børn, unge, lærere og forældre, som oplever store omvæltninger, brud på faste rutiner og en ny hverdag med bl.a. digital undervisning og mindre social kontakt. Men hvilke psykologiske og adfærdsmæssige følgevirkninger kan skoler og institutioner forvente at se hos elever, forældre og lærere, når de genåbner? Hvordan vil virussen påvirke psykisk trivsel og velvære? Og hvad kan skoler, lærere og forældre gøre, hvis de bemærker, at elever mistrives som følge af pandemien?

På denne side kan du læse mere om, hvad du som skole eller institution kan forvente af psykologiske følgevirkninger på coronakrisen. Denne viden tager udgangspunkt i psykologisk forskning i tidligere epidemier og pandemier i forsøget på at forudse, hvilke konsekvenser der sandsynligvis vil følge af COVID-19 pandemien. Vi har også samlet en række gode råd til, hvordan du som lærer eller skole/institution, i takt med genåbningen, kan forebygge og tage hånd om de elever, som oplever mistrivsel, krisereaktioner eller psykisk lidelse som følge af situationen omkring COVID-19.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg og i Helsingør holder vi fortsat åbent – herunder for online terapi og webinarer, hvor man kan få hjælp, terapi, rådgivning og undervisning af en psykolog.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Psykiske reaktioner på COVID-19 i skoler og institutioner

Den nye situation med coronavirus berør os alle, selvom udbruddet for nogle kan være sværere at håndterer end for andre. Der ses, og forventes i stigende omfang at forekomme, krisereaktioner hos både elever og medarbejdere med symptomer såsom stress, ængstelighed, irritabilitet, angst, nedtrykthed og ensomhed. Dette både som følge af reaktionen på smitterisiko og sygdom, men også som følge af de forholdsregler der er truffet for at bremse og kontrollere smittespredning. Nedlukningen af skoler og institutioner har ført til isolation med familien, begrænset livsudfoldelse og ændrede strukturer og rutiner for elever såvel som medarbejdere. Ikke mindst kan den aktuelle situation og den forestående tilbagevenden til skole være særligt vanskeligt for de børn eller unge, som er ængsteligt anlagt, bekymrer sig lidt mere end sine jævnaldrene, har særlige behov, funktionsnedsættelser eller allerede erhvervede psykiske lidelser såsom angst, OCD, autisme eller ADHD.

Når skoler og institutioner genåbnes, forventes der således at opstå en række forskellige reaktioner på den usynlige trussel, hvis tilstedeværelse ikke kan ses og som dermed omfattes af stor usikkerhed og uvished.

Frygten for smittespredning og sygdom kan forventes at vare ved i en periode efter COVID-19, ligesom den adfærd som elever, forældre og lærere har indarbejdet for at undgå smitte og sygdom. Frygten kan bl.a. omhandle en usikkerhed omkring, hvorvidt man selv, pårørende eller andre på skolen er smittet med COVID-19 og er smitsom for andre til trods for fravær af symptomer. Denne uvished og usikkerhed kan føre til følelse af manglende kontrol og skabe betydelig psykisk belastning, som påvirker hverdagen og skolegangen. Når skoler genåbnes – men også længe herefter – vil det derfor være forventeligt, at psykiske reaktioner såvel som forsinkede krisereaktioner vil kunne opstå i klasseværelserne og blandt medarbejdere. Generelt kan et øget alarmberedskab og bekymring forstås som en normal og naturlig reaktion på den aktuelle situation, som kan være funktionelt i en vis grad. Dog kan angsten hos nogle blive invaliderende, vedvarende og påvirke den enkeltes udvikling, livsudfoldelse og daglige funktion i skole og/eller institution.

Læs mere om corona og psykologhjælp

Hvordan kan man se, om elever mistrives eller bekymrer sig overdrevent?

Når skoler og institutioner genåbner, er det generelt tilrådeligt at lærere, medarbejdere og forældre er ekstra opmærksomme på eventuelle ændringer i børn og unges humør og typiske væremåde.

Børn og unge, som mistrives eller bekymrer sig overdrevent, kan være elever, hvis humør ændrer sig og som pludseligt virker mere triste, ængstelige eller irritable end sædvanligt. En adfærd, hvor eleven gentagent stiller mange – og de samme – spørgsmål kan også være tegn på overdreven bekymring. Heroverfor vil unge og teenagere ofte holde bekymringer og spørgsmål for sig selv, fremfor at søge en lærer eller forældre, hvorfor det hos denne målgruppe kan være særligt vigtigt at holde øje med bl.a. humør- og adfærdsændringer. Elevens sociale interaktion med sine jævnaldrene kan videre bidrage med vigtig information omkring elevens trivsel. Det er selvfølgelig forventeligt, at børn og unge vil omgås hinanden på nye måder, når skoler genåbnes efter COVID-19, og eksempelvis holde større fysisk afstand til hinanden end før skolernes lukning. Dog er det vigtigt at rette opmærksomhed mod elever, som signifikant ændrer adfærd og har svært ved at tilpasse sig den nye livssituation under og efter COVID-19 – eksempelvis børn og unge som går rundt alene, er udenfor klassefællesskabet eller under de givne forhold på andre måder ikke opfører sig som sædvanligt i kontakten med jævnaldrene.

Man bør desuden være opmærksom på, at børn kan have svært ved at verbalisere følelser og tanker såsom bekymring og psykisk ubehag. Kropslige symptomer (fx gentagne klager over hoved- eller mavepine, muskelsmerter, udtalt træthed/søvnproblemer) eller pludseligt opståede og vedvarende koncentrations- og opmærksomhedsproblemer kan derfor også være tegn på, at barnet kæmper med svære tanker og følelser. Hvis en elev oplever intens eller længerevarende stress, bekymring, tristhed, angst eller depression, er det vigtigt at handle, så permanente problemer ikke udvikles. Nogle af disse reaktioner kan både være tegn på psykiske problemer, tilpasningsreaktioner og lidelser, men også være tegn på komplicerede sorgreaktioner, hos de elever og medarbejdere som har mistet en pårørende under epidemien.

Sådan taler du med dit barn om coronaLæs mere om corona-angst

Undgåelsesadfærd og overdrevne forholdsregler

Når skoler og institutioner genåbnes, er det forventeligt, at der hos elever eller forældre vil kunne ses forskellige adfærdsmæssige reaktioner, som kan bidrage til udvikling eller vedligeholdelsen af angst og bekymring. Denne adfærd kan opstå som følge af frygten for smitterisiko og sygdom, som medfører et overdrevent behov for kontrol. Dette kan blandt andet komme til udtryk som undgåelsesadfærd eller overdrevne forholdsregler, som ikke er omfattet af myndighedernes anbefalinger. Undgåelsesadfærd kan bl.a. vise sig ved, at børn og forældre undgår særlige situationer, eksempelvis forældre som undlader at sende deres børn i skole, eller elever som i frikvarterer holder sig for sig selv og undgår de andre elever af frygt for smitte og sygdom. Overdrevne forholdsregler kan fx vise sig ved elever, som vasker hænder ekstremt ofte eller længe, eller som gentagne gange ringer hjem til deres forældre for at forsikre sig om, at familiemedlemmer er okay og raske. Det kan også være elever, som gentagne gange søger forsikring hos lærere omkring, at situationen i skolen er sikker. Hos forældre kan overdrevne forholdsregler eksempelvis vise sig ved forældre, som giver deres barn mundbind på i skole eller instruerer barnet i, at det kun må være udenfor i et særligt antal minutter.

Stigmatisering, mobning og social eksklusion

Stigmatisering og diskrimination kan opstå i grupper, når en sygdom såsom corona associeres med en særlig population eller nationalitet, selvom denne gruppe ikke er i særlig risiko for sygdom. I forbindelse med SARS-epidemien blev det eksempelvis set, at folk forsøgte at undgå eller endda diskriminerede mennesker, der var mistænkt for at have tilbragt tid med en smittet eller en i karantæne (Sim & Chua, 2004). Undersøgelser viser, at særlige risikogrupper, som muligvis kan opleve stigma og diskrimination i forbindelse med COVID-19, inkluderer personer som har rejst, personer med asiatisk oprindelse og personer som selv har/hvis pårørende har været i karantæne, selvom de ikke aktuelt vurderes i risiko for at sprede virus til andre. Der er således risiko for, at der på skoler eller institutioner kan opstå social uro, stigmatisering og diskrimination. Dette kan lede til konflikt, bebrejdelser, drillerier, mobning og social eksklusion blandt børn og unge. Konsekvenserne heraf kan være langvarige og påvirke elevernes mentale sundhed, udvikling og fællesskab. Ligeledes kan selvstigmatisering opstå, hvilket eksempelvis kan medføre, at børn og unge skjuler deres symptomer på sygdom overfor andre børn og voksne for at undgå stigma og diskrimination.

Hvis børn isolerer sig fremfor at søge hjælp i forbindelse med tegn på sygdom, kan dette i sig selv medføre betydelige sundhedsrisici. Det er derfor vigtigt, at skoler, institutioner og medarbejdere har særligt fokus på at reducere stigmatisering blandt børn og unge, når skoler genåbnes efter COVID-19.

For at forebygge og modvirke stigmatisering og diskrimination er det vigtigt at sprede viden og fakta om sygdommen, eksempelvis at understrege at coronavirus kan gøre alle syge uafhængigt af nationalitet og etnicitet. Lærere og medarbejdere bør forsøge at undgå sprogbrug, som bebrejder og stigmatiserer andre, samt huske elever på, at dem, som rammes af virus, ikke har gjort noget galt. Vær opmærksom på, at film og billedmateriale i undervisning omkring COVID-19 repræsenterer forskellige nationaliteter og etniske grupper. Det kan nemlig være uhensigtsmæssigt med et stort fokus på en bestemt befolkningsgruppe i undervisning omkring coronavirus, når man ønsker at forebygge stigma. Som forældre til et barn i en af de ovennævnte risikogrupper kan det være en god ide at være opmærksom på, om ens barn bliver drillet eller mobbet, når skolerne genåbner, samt at tage kontakt til lærere eller pædagoger, hvis dette er tilfældet.

Hvad du kan gøre som lærer

Herunder har vi samlet en række råd til, hvad lærere kan gøre, når skoler og institutioner genåbner, og hvordan man bedst tager hånd om egen og elevers ængstelighed, så skolegangen kan fortsætte bedst muligt til trods for de ændrede vilkår som følge af af COVID-19. Rådene baserer sig bl.a. på anbefalinger fra WHO og sundhedsmyndigheder.

Tag hånd om dig selv

Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine egne reaktioner. Når skolerne genåbner efter COVID-19, kan du som lærer være den første tætte voksenkontakt – udover forældrene – som barnet eller den unge møder. Elever vil derfor kigge på dig og dine reaktioner for at finde ud af, hvor farlig situationen med coronavirus er, samt hvor farligt det er at være tilbage i skolen/på institutionen. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig rolig og rationel i såvel ord og handlinger som tone, da dine reaktioner vil have betydning for, hvordan eleverne håndterer situationer i følelser, tanker og handlinger.

Hvis du er i alarmberedskab, vil det signalere overfor eleverne, at situationen er ekstremt farlig, og at det er nødvendigt at være konstant på vagt, når man er i skole eller på institution. Dette kan skabe unødvendig bekymring og ængstelighed hos eleverne. Det kan derfor være en god ide, at du som lærer prøver på at opfører dig så normalt og roligt som muligt i den givne situation, og særligt når du formidler ny information og retningslinjer for børn og unges opførsel som følge af coronavirus. Går du som lærer selv rundt med større bekymringer, kan det være nødvendigt at tage hånd om disse ved eksempelvis at dele dem med en god kollega, familie eller ven. Kend dine egne begrænsninger, og søg evt. hjælp hos en psykolog, hvis du oplever længerevarende og intenst psykisk ubehag.

Tag hånd om elevers psykiske reaktioner, så skolegangen kan fortsætte bedst muligt

Når skolerne genåbnes, vil elever højst sandsynligt have mange spørgsmål til sygdommen og dens betydning for skolegangen. Selvom den lette angst er en funktionel reaktion på en reel trussel, som gør os i stand til at handle fornuftigt og efter myndighedernes – og skolens – anbefalinger, kan angsten for nogle elever vokse sig ud af proportioner med den reelle trussel, hvis der ikke der bliver taget hånd om den. Det er derfor vigtigt, at man som lærer omtaler COVID-19, svarer ærligt på spørgsmål og bekymringer og formidler alderssvarende relevant fakta uden at skabe yderligere bekymring. Det kan være en god ide at hjælpe elever til at se, at det er helt naturligt at opleve en række forskellige følelser i den givne situation – herunder ængstelighed, angst, vrede eller tristhed – samt at anerkende elevernes følelser, uanset hvordan de kommer til udtryk.

Tag elevernes frygt og bekymringer alvorligt, og hjælp gruppen af børn eller unge med at forholde sig realistisk og problemløsende til deres tanker omkring situationen. Ret eksempelvis op på fejlagtig information, da børn ofte gør sig forestillinger omkring situationer, som er værre end virkeligheden. Det kan også være en god idé at snakke eller brainstorme på idéer til, hvad eleverne kan gøre, hvis de bekymrer sig lidt mere end de plejer. Fremhæv eventuelt, at det kan hjælpe at tale med nogen eller at lave aktiviteter, som de normalt godt kan lide at lave, for at skifte fokus og få bekymringerne lidt på afstand, fx løbe en tur.

Skab ro og koncentration med ”bekymringstid” eller en ”bekymringskasse”

Hvis børn og unge flere gange dagligt konfronteres med og spørges ind til corona, kan det skabe unødvendig bekymring og ængstelighed. Aftal derfor internt i personalegruppen, hvilken lærer som snakker med hvilken klasse omkring COVID-19 – og hvornår. Det kan virke beroligende for både elever og lærere, at opmærksomheden også bliver ledt over på andre emner end coronavirus, hvormed der skabes en pause fra situationen, så hverdagen føles som normalt.

Hvis elevers spørgsmål og bekymringer fylder meget og tager tid fra undervisningen, kan det være hensigtsmæssigt at afsætte tid og rum til spørgsmål og bekymring i forbindelse med COVID-19. Lav eventuel en ”bekymringstime”, hvor eleverne kan dele deres spørgsmål og bekymringer.

Eller byg en ”bekymringskasse” ud af en papkasse, som stilles et sted i klasseværelset. Elever kan herefter skrive små sedler med spørgsmål og bekymringstanker ned, og putte sedlerne i bekymringskassen. Herefter kan du aftale med eleverne, at i gennemgår sedlerne ugentligt f.eks. i klassens time, hvor kassen åbnes, og hvor I sammen sætter tid af til at tale om bekymringerne. Herved kan bekymringstankene fysisk lægges fra sig og ned i bekymringskassen, så eleverne forhåbentligt får ro i hovedet til at fokusere på andre ting. Og måske vil du endda erfare, at eleverne kan have glemt deres bekymring, når I når frem til bekymringstimen.

Snak med elever omkring, hvad der sker i nyhederne

For nogle børn og unge kan det være svært at skelne mellem, hvad der er troværdig information om virussen, og hvad der er udtryk for rygter og fejlinformation, hvilket kan føre til ængstelse og bekymring. Som lærer kan det derfor være en god idé, at du hjælper elever med at forstå situationen og nyheder i øjenhøjde gennem alderssvarende fakta. Anbefal større elever, at de undgår/begrænser at læse nyheder om virussen gennem de sociale medier og andre upålidelige kilder samt begrænser, hvor hyppigt de tjekker hjemmesider og nyheder relateret til COVID-19. Igennem sociale medier og andre upålidelige kilder kan større børn og unge ofte læse enkeltstående eller ekstraordinære sygdomshistorier og få forskelligrettede udtalelser fra forskellige eksperter. Dette kan skabe forvirring, ængstelighed og uvished. Fremhæv i stedet, at eleverne bør holde sig til kun at læse information relateret til COVID-19 gennem kilder som sundhedsstyrelsens- og politiets hjemmesider, hvor der kan opnås information omkring det generelle sygdomsbillede og forløb.

Når du som lærer selv formidler nyheder til børn og unge, kan det videre være en god ide at tænke over, om den information, du giver eleverne, er relevant for deres livsverden og skolegang. Ligeledes kan det bringe forhåbning for nutiden og fremtiden også at formidle positive nyhedshistorier omkring, hvordan mennesker står sammen i denne svære tid, hjælper hinanden og finder kreative løsninger på svære problemer. Hvis medier og nyheder skaber unødvendig bekymring, kan du eventuelt aftale med eleverne at de kan begrænse nyhedsstrømmen derhjemme, og at du i stedet i undervisningen vil fortælle dem, hvis der er ny og vigtig information om corona, som de skal kende til og som har betydning for dem eller for skolegangen.

Vær opmærksom på psykiske og adfærdsmæssige ændringer

Børn og unge, som føler sig overvældet af angst eller stress, kan udvise adfærd såsom træthed, social tilbagetrækning, irritabilitet, ængstelighed, manglende motivation eller koncentration, tristhed, nedsat appetit og fysisk ubehag. Det er også almindeligt, at de hyppigt søger forsikring. Det kan være en god idé at konsultere med kollegaer, skoleleder, familie eller en psykolog, hvis du er usikker på, hvorvidt du ser en ændring i adfærd, som du tænker kan være tegn på, at et barn mistrives.

Undersøg videre jeres handleplan på skolen eller institutionen, så du er bekendt med, hvad du kan gøre, hvis et barn eller en ung udviser symptomer på mistrivsel. Det kan generelt tilrådes at søge behandling hos en psykolog og sætte hurtigt ind, hvis der ses tydelige tegn på mistrivsel og psykisk lidelse såsom angst, depression og andre følgesymptomer, så tilstanden ikke udvikler sig til en permanent problemstilling.

Hvad skoler kan gøre

Herunder kan du læse om, hvad skoler og insitutioner særligt kan gøre for at tage vare på elever og medarbejdere under og efter COVID-19 udbruddet. Anbefalingerne er baseret på officielle udgivelser fra WHO og sundhedsmyndigheder til at sikre bedst mulige vilkår trods den uvante og svære situation.

Kommunikér med familierne

Samarbejd med familier eller centrale omsorgspersoner i forhold til at støtte børn og unges trivsel og mentale sundhed i denne situation. WHO har udviklet en flyer med konkrete råd til at hjælpe børn til at håndtere stress under COVID-19 udbruddet som evt. kan sendes ud til familier. Hvis familier mangler klare instruktioner fra skoler og institutioner, kan det føre til, at elever og forældre selv tager unødvendige og overdrevne forholdsregler, som rækker udover myndighedernes anbefalinger.

Skab derfor tryghed og forudsigelighed ved at sende klare og tydlige retningslinjer ud i forhold til, hvordan I håndterer situationen, samt hvordan børn, unge og forældre skal forholde sig til den særlige situation omkring COVID-19 på jeres skole eller institution. Husk elever, forældre og lærere på, at konsekvenserne som følger af COVID-19 er midlertidige. Selvom I ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvornår skoledagen bliver som før, så husk på, at det vil ske på et tidspunkt, og at I lige nu må stå sammen og gøre tingene lidt anderledes, så I kan passe på jer selv og hinanden.

Skab handleplaner, som fremmer mental sundhed under og efter COVID-19

Det kan være en udfordring at bevare god psykisk trivsel og mental sundhed blandt elever og medarbejdere i den aktuelle situation, hvor myndighedernes tiltag mod corona ændrer mange aspekter af vores normale livsførelse. Det kan derfor være en god idé at sætte fokus på handleplaner, som fremmer mental sundhed, og iværksætte en stærk mental trivsel-dagsorden på skoler og institutioner.

Dette med henblik på at forebygge mistrivsel og opretholde sammenhold, tillid og tryghed både nu og fremover. I kan eksempelvis finde inspiration i sundhedsstyrelsens anbefalinger til mental sundhed under COVID-19. Videre kan det være en god idé, at konsulterer med en psykolog i udarbejdelsen af en handleplan og at hjælpe lærere til at opspore, forebygge og handle på psykisk mistrivsel og lidelse.

Skab rum for medarbejderes egne reaktioner og gode kollegiale fællesskaber

En del lærere og medarbejdere er/har været igennem et pres i form af at arbejde hjemmefra, med nye arbejdsgange og muligvis børn, de samtidig har skulle være gode forældre for. Ved tilbagevenden til arbejdet kan medarbejdere, som er gravide, har ældre alder og har/har haft en psykisk lidelse endvidere være særligt ængstelige for smitte og sygdom og behøve særlig støtte på arbejdspladsen. En del medarbejdere vil derfor, når de vender tilbage til arbejdet i institution eller skole, have behov for dialog omkring såvel gode og dårlige oplevelser omkring coronaepidemien og nedlukningen af skolerne.

Det kan derfor være en god idé at skabe rum for kollegial sparring eller supervision af medarbejdere under og efter den aktuelle situation med COVID-19. Ligeledes kan medarbejdere have brug for viden til at kunne identificere stressreaktioner, krisereaktioner, mistrivsel og psykisk lidelse hos børn, unge og kollegaer, samt redskaber såsom psykisk førstehjælp for at kunne handle hensigtsmæssigt herpå. Hos PJKP tilbyder vi bl.a. uddannelse og workshops, som giver medarbejdere større selvsikkerhed i forhold til at forebygge disse reaktioner og handle på dem.

Søg professionel hjælp, hvis tegn på mistrivsel ikke løser sig relativt hurtigt

Opsummerende kan skoler og institutioner forvente en lang række psykologiske reaktioner hos elever og lærere i forbindelse med COVID-19. Mange af de psykiske og adfærdsmæssige ændringer er at forvente under en pandemi, men man bør dog være opmærksom på den øgede risiko for, at elever og lærere udvikler eller forværrer psykiske lidelser, herunder stress, angst, depression og OCD.

Hvis der ses intense og vedvarende symptomer på psykisk mistrivsel, som ikke løser sig med de støttetiltag, I selv har iværksat, kan det være tilrådeligt at opsøge professionel hjælp fra en psykolog. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl omkring, hvilke tiltag der kan iværksættes på netop din skole eller institution. Hos mange psykologer, såsom hos psykologerne Johansen & Kristoffersen, kan samtaler tilbydes online gennem video- eller telefonsamtale, hvis fysisk social kontakt skal begrænses.

Psykologhjælp til skoler – Undervisning, workshops og temadage

I forbindelse med de store omvæltninger, som institutioner og skoler oplever i øjeblikket, kan det være hensigtsmæssigt at benytte sig af en psykolog. En psykolog kan bl.a. hjælpe lærere og pædagoger med praksisnære redskaber til stresshåndtering eller til at håndtere børn, unge og forældres psykiske og adfærdsmæssige reaktioner i forbindelse med coronavirus. Videre kan en psykolog hjælpe lærere og medarbejdere til at foregribe mistrivsel, kriser og psykiske lidelser hos børn, unge og kollegaer og/eller give redskaber til at håndtere gruppeprocesser som følger af COVID-19.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi undervisning og temadage til både lærere og medarbejdere eller elever. Til lærere og medarbejdere tilbyder vi bl.a. undervisning i stresshåndtering; forebyggelse af psykisk mistrivsel efter COVID-19 samt psykisk førstehjælp til børn og unge. For elever tilbydes der alderssvarende undervisning og temadage med henblik på at give eleverne redskaber til at håndtere stress og bekymring samt workshops og temadage som har til formål at fremme inkluderende sociale fællesskaber.

Undervisning/temadage

– Forebyggende tiltag mod mistrivsel og psykisk lidelse
– Stresshåndtering
– Psykisk førstehjælp til børn og unge
– Gruppeprocesser og inkluderende fællesskaber efter COVID-19

Andre ydelser

– Terapi, rådgivning eller coaching
– Supervision af lærere og medarbejdere

Sådan hjælper vi institutioner og skoler

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen er vi eksperter i kognitiv adfærdsterapi, som er den type psykoterapi, der er bedst underbygget af videnskaben. Vi tilbyder en lang række af ydelser, som henvender sig til institutioner og skoler, jeres medarbejdere og elever – herunder undervisning, temadage, psykologisk rådgivning eller terapi. Vores undervisning og temadage tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte institutions ønsker og behov.

Vores undervisning er inddragende og anvender cases og praksisnære øvelser, således at I får de bedste forudsætninger for at tage konkrete redskaber fra undervisningen med jer ud i hverdagen på skolen eller institutionen. I bestemmer selv, om undervisning og samtaler skal foregå via online platforme, f.eks. som webinar, eller ved fysisk fremmøde på jeres skole eller institution eller i vores praksisser placeret på Frederiksberg i København samt i Helsingør.